Hovedstyrt, hjernerystelse og hvad du skal gøre!
Første gang jeg så min cykelkammerat styrte med hovedet først ned i gruset, var jeg rædselsslagen. Hvordan var det nu med symptomerne på hjernerystelse og hjerneblødning? Det kan du læse her.
- hovedslag giver sjældent hjerneblødning, men hvis uheldet er ude er hurtig behandling på hospitalet livreddende
- hjernerystelse er en hyppig skade, som giver hovedpine, kvalme, hukommelses og koncentrations besvær
- 25% af mountainbikere fortsætter med at cykle, selvom de har symptomer på hjernerystelse (ifølge en opgørelse fra Enduro World Series) selvom at,
- fortsættelse af aktivitet ved hjernerystelse giver risiko for længere varighed af symptomer, længere pause fra sport og varige mén
Da jeg selv slog hovedet første gang fløj jeg med hovedet først lige lukt ned i en stor sten. Jeg kunne simpelthen ikke nå at tage fra med armene – stenen var bare tættere på hovedet end armene var på jorden – og jeg pådrog mig desværre en knap så bedårende pande-frikadelle. Du kender højest sandsynligt den oplevelse eller har måske set den udefra, for hovedstyrt er ikke så sjældne. I en opgørelse af mountainbike-styrt fra Hospitalet ved Whistler Bike park (Canada) havde 11% af de tilskadekomne en hjernerystelse. Men hvad gør du så, når nogen har slået hovedet? Jeg cyklede videre, trods lettere rystende ben, men var det forsvarligt?
De skader man kan se ved slag af hovedet er hovedpine, hjernerystelse, hjerneblødning og ansigtsskelet-/kraniebrud. De fleste slag giver heldigvis ingen eller lette gener – oftest vil man opleve en let/moderat hovedpine, som fortager sig indenfor en uge. Hjernerystelse er herefter den mest almindelige skade.
Det er godt at kende symptomerne på hjernerystelse, fordi det er vigtigt ikke at overbelaste hovedet i perioden efter. Hjerneblødning og kraniebrud er heldigvis sjældne, men desværre meget alvorlige, så derfor vender jeg først, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude og slaget mod hovedet er meget alvorligt.
Hjerneblødning og kraniebrud og hvad du skal gøre
Det vigtigste budskab ift. hjerneblødning er at den skadede person skal på skadestuen hurtigst muligt. Hvis der er alvorlige symptomer SKAL det være med ambulance; de kan nemlig både komme hurtigt frem og behandle i ambulancen, hvilket man ikke kan i en almindelig bil.
En hjerneblødning opstår fordi et blodkar indeni kraniet går i stykker, og da der er begrænset plads i ”kraniekassen”, vil der opstå tryk og skade på hjernevævet. Symptomerne er derfor små i starten, når blødningen er lille og bliver værre med tiden, jo mere det bløder. Det helt centrale her er, at en hjerneblødning skal behandles HURTIGST muligt, da en blødning kan være dødelig.
Du skal mistænke hjerneblødning og ringe til vagtlægen i de vestlige regioner og akuttelefonen 1813 i de sjællandske regioner, hvis personen:
- Har været besvimet
- Bruger blodfortyndende medicin
- Har opkastninger
- Har tiltagende hovedpine
- Har hukommelsestab
Du skal ringe 112 hvis personen:
- Ikke er ved bevidsthed
- Pupillerne har forskellig størrelse
- Har kramper
- Har symptomer fra nervesystemet – syns forstyrrelse, tale forstyrrelse, høretab, lammelse eller føleforstyrrelser på huden
- Har brud på kraniet eller bløder ud af øret
Symptomer på hjerneblødning kan opstå i timerne efter et slag af hovedet, og det er derfor VIGTIGT at personen ikke er alene. Symptomer kan være lumske, så ring til en læge, hvis du er i tvivl.
De nævnte symptomer behøver ikke betyde at der er en blødning, der kan altså også være tale om en hjernerystelse, men pointen er, at det er vigtigt at se en læge, som kan vurdere det.
Hjernerystelse og hvad du skal gøre
Ved hjernerystelse kan man opleve hovedpine, kvalme, træthed, svimmelhed, irritabilitet, forvirrethed og koncentrationsbesvær.
En hjernerystelse opstår fordi hjernen banker imod ”kraniekassen”. Det som er vigtigt her, er at skelne imellem de som skal hjem og give hovedet ro (aldrig alene, men sammen med nogen der kan holde øje med dem) og de der kan cykle videre. Fortsætter man aktivitet med en hjernerystelse, risikerer man at symptomerne trækker ud og der derfor går længere før man kan komme tilbage på cyklen. Desuden er der en risiko for varige mén. Blandt fodboldspillere har man desuden fundet, at der var en markant øget risiko for en ny skade blandt de, som fortsatte med at spille. En Maddock-score kan hjælpe med at udelukke hjernerystelse.
Maddock score spørgsmål:
- Hvor er vi?
- Hvornår på dagen er det?
- Hvad laver vi?
- Hvad skete der for en uge siden? (f.eks. hvor cyklede vi i torsdags)
- Hvad skete der tidligere i dag? (hvad lavede du inden vi tog på cykeltur)
Hvis den tilskadekomne med det samme kan svare rigtigt på alle spørgsmålene og ikke har andre hjernerystelses symptomer (hovedpine, kvalme, svimmelhed m.v.), er det okay at cykle videre.
Hvis du har mistanke om hjernerystelse anbefales det at holde pause fra sport og begrænse skærmtid og koncentrationskrævende opgaver i 24-48 timer og genoptage aktiviteter når symptomerne er bedre. Som tommelfingerregel må man det, som ikke giver symptomer op til en 3’er på en skala fra 1-10 (1 er ingen symptomer, 10 er at måtte ligge i sengen med lukkede øjne). Når symptomer er væk, kan man starte med let sports aktivitet og trappe op i aktivitet efter samme regel som før, altså må man max. have symptomer til 3 på skalaen. Hvis symptomerne ikke bedres skal du kontakte din læge.
Skulle jeg være cyklet videre?
Så var det okay at jeg cyklede videre da jeg slog hovedet? Jeg sætter mig altid ned og lader adrenalinen forlade kroppen før jeg vurderer, hvordan jeg har det. Når alle alarmhormonerne hamrer rundt i kroppen, virker de smertestillende og derfor skal man helst vente og vurdere skaden efter 10 min – det gælder faktisk alle skader. Mine cykelmakkere stillede mig spørgsmål og jeg havde heldigvis ingen hukommelsestab eller tegn på hjernerystelse. Jeg havde selvfølgelig ondt der hvor slaget var, men det var udholdeligt. Så ja, det var faktisk okay at cykle videre og jeg havde desuden dejligt selskab resten af dagen, som holdt øje med, hvordan jeg havde det.