Nedenstående er skrevet af Sandra Bohn, som er kendt på Instagram under navnet MTB_doc

Selv har jeg været temmelig forskånet (læs artikel om skadesforebyggelse), og de småting jeg har været ramt af (forstuvet tommel, ankel og de obligatoriske skinnebenssår) er jeg kommet hurtigt tilbage fra. Jeg vil med denne artikel hjælpe dig til også at komme tilbage hurtigst muligt, når skaden er sket. Det vil jeg gøre, ved at dele med dig, hvad der er videnskabeligt bevist at virke.

Sandra Bohn er læge, forsker og mountainbiker. Hun bruger sin tid på de sociale medier med blandt andet at fortælle om sammenhængen mellem lægevidenskaben og mountainbiken, og der må vi jo erkende er der er en sammenhæng.

Vi styrter alle sammen

Først og fremmest er det uden tvivl det allerbedste, hvis du kan undgå skader. Det er desværre bare sådan med kroppen, at den aldrig bliver den samme som før skaden, hvis først den er gået i stykker. Jeg gentager: Aldrig den samme! Men selvom risikoen for skader kan sænkes betydeligt, er det utopi at tro, at du helt kan undgå skader, og heldigvis kan du hjælpe kroppen med at hele hurtigt.

Så hvad gør du?

Du er styrtet og har allermest lyst at cykle videre, for vejret er godt og vennerne venter. Stop! Og jeg gentager: Stop! Hvis du fortsætter, bliver vævsskaden værre, helingen længere og er der et brud, kan det forskubbes. Dertil går der tid før adrenalinen i kroppen er faldet, og du rent faktisk kan mærke, hvor slem skaden er. Kom til bilen med så lidt belastning som muligt og skaden over hjertehøjde.

“Nogen moutainbikere mener at stoppe blot er klynk. Men at fortsætte er blot dumt. Da jeg var elite springgymnast, lærte jeg at stoppe øjeblikkeligt og sidde over indtil vi kunne vurdere, hvor slem skaden var. Jeg ved ikke hvorfor kulturen er anderledes i moutainbike sporten, men jeg håber at denne artikel kan rykke lidt på det” udtaler Sandra.

Den generelle behandling af skader

Men når skaden er sket, så er der flere ting man kan gøre.

Elevation: Hold skaden over hjertehøjde – gerne så ofte som muligt i uger efter skaden. Forskning viser, at det afhjælper hævelse og giver hurtigere heling.

Kompression: Komprimer med elastikbind eller sportstape. Tryk/kompression/støtte er bevist at give hurtigere heling, da det afhjælper hævelse.

Vask og sprit sår og forbind hurtigst muligt: Sandra har altid sprit i sin taske (rensesprit at bemærke). Skidt i et sår giver 100 % sikkert betændelse, som gør at såret ikke heler. Rør så LIDT som muligt med fingrene, da de er fyldt med skidt og bakterier. Vask såret GRUNDIGT med sæbevand hurtigst muligt, og fjern ALLE små sten og skidt med en ren neglebørste eller svamp. Få hjælp til vask på skadestuen, hvis det gør for ondt eller skidtet sidder dybt.

Hvile og bevægelse: Hvis der er en bløddelsskade (altså ingen knoglebrud) skal du som tommelfingerregel bevæge til smertegrænsen; smertegrad 3 på en skala fra 1 til 10 (0= ingen smerte, 10=overkørsel ved lastbil). Forskning viser at bevægelse forbedrer heling. MEN mere end 3 forværrer heling. Knogler skal have hvile i 6 uger for at hele, før de må bevæges.Gå til lægen

Gå til lægen

Har du ikke bedring eller funktion efter få dage, kan der være et ødelagt ledbånd eller en brækket knogle, som kræver behandling. Du risikerer skæv eller dårlig heling og at funktionen ikke bliver god igen ved langsom eller ingen behandling.

Genoptræning er nøglen

Genoptræning er det aller vigtigste. Det er den mest vigtige ting du selv kan gøre, der er bevist at få dig hurtigt tilbage på cyklen. Alle skader kræver genoptræning! Også hjernerystelse. Genoptræning er forskellig for skade til skade, og derfor er hjælp fra en fysioterapeut bedst. Man kan få en henvisning fra sin egen læge, og dermed opnå tilskud til behandlingen.

Det kan måske føles som simple råd, og som noget du har hørt før, men disse råd er nu engang det der virker. Der er desværre ingen trylleformular eller quick-fix, som kan gøre din krop den samme, som den var inden skaden skete, men til gengæld har du nu de bedste værktøjer til at komme hurtigst muligt tilbage.