Bikefit – fup eller fidus

Man har de seneste par måneder kunnet se en kraftig stigning i annoncer for at få lavet et bikefit – men hvad ligger der egentlig bag sådan et bikefit? Hvad skal man kigge efter og ikke mindst hvilke mirakler kan man forvente at få med hjem!

Hvad er et bikefit?

Den korte definition er, at få rytter og cykel til at passe bedst muligt sammen. Det vil sige, at man får den bedste kraftoverførsel, aerodynamik og undgår skader. Man tager udgangspunkt i de fysiske forudsætninger/problemer rytteren har og den cykel der er til rådighed også indstiller man cyklen, til der opstår den bedst mulige harmoni ud fra dette.

Hvem skal man vælge til sit bikefit?

At lave bikefit er ikke en autoriseret uddannelse, hvilket betyder at alle uanset baggrund kan tilbyde at lave det og det er der mange som gør. Udbuddet af udstyr til at måle, justerer, filme og tilrette udvikler sig hele tiden og bliver løbende mere og mere avanceret.

Da vi gik igang med, at undersøge markedet til vores 2 ryttere startede vi med at se på hvilke problemer vi ønsker at få løst. Rytter 1 har igennem 1,5 år døjet med en skade i baglåret og langvarig genoptræning uden den store forandring. Rytter 2 har store daglige ryg- og nakkeproblemer – og ønsker besked om det at cykle forværre problemet og om cyklen er indstillet bedst muligt.

Ud fra dette kom vi frem til at en person med faglig viden om kroppens fysiologi, behandling og forebyggelse af skader er første prioritet.

Dernæst at der ikke er en økonomisk interesse i at sælge udstyr i forbindelse med tilpasning af cyklen og at der er personlig erfaring som rytter. Efter en del søgen i jylland, faldt valgt på Gudenådalens fysioterapi der gerne ville medvirke i denne artikel.

Thomas Kjems Juhl er tilknyttet som fysioterapeut og er manden der tager sig af cykel-relaterede problemer, herunder bikefit.

Thomas er uddannet fysioterapeut og idrætslærer fra Københavns universitet. Han er selv tidligere elite-cykelrytter og har arbejdet med sportsrelaterede skader hos professionelle idrætsudøverer i mange år.

Hvem får lavet bikefit?

Thomas Kjems Juhl oplever, at det er alle typer af ryttere som ønsker at få lavet en tilpasning af cyklen. Det er både den erfarne rytter som ønsker en mere aerodynamisk siddestilling og at kunne presse alle watt ud af benene.

Der er også rigtig mange ryttere på alle plan, som oplever nogle fysiske problemer når de cykler – det er både de små gener i den daglige træning og der hvor skaden ER sket og man ikke længere kan træne. Nogle mindre grupper er dem der ønsker at forebygge skader og dem som skal købe ny cykel og ønsker en uvildig rådgivning omkring valg af den bedste cykel til kroppen, uden økonomiske interesser i beslutningsprocessen.

Er bikefit en mirakelkur der hjælper på alt?

Nej – det er ikke alle problemer som kan afhjælpes via et bikefit. Ofte er det dog små ændringer, som kan gøre oplevelsen på cyklen til en fornøjelse og ikke en smertefuld prøvelse. De problemer Thomas Kjems Juhl oftest oplever folk kommer med er sovende hænder og fødder, ondt i nakke, lænd, knæ, skulder samt overbelastningsskader. Mange af disse problemer kan afhjælpes ved at få indstillet cyklen korrekt i forhold til den enkelte person.

Hvordan bliver et bikefit lavet?

Thomas starter med at se på personen og spørge om der er nogle fysiske problemer, der skal have særlig opmærksomhed. Man får testet smidighed og bevægelighed i ryg og baglår. Benlængde og fødder bliver tjekket og igennem forskellige øvelser bliver der kigget på linjerne i kroppen.

Herved kan han se om der er nogle skævheder, om det er nogle man skal tage hensyn til eller er naturlige for netop denne person. Retter man på nogle linjer hvor det ikke er nødvendigt, så kan det skabe disharmoni og belastninger andre steder i kroppen. Så det er vigtigt at det er sammenhængen i det hele mennesker der er i fokus.

Herefter bliver kroppen målt igennem med skridt-, torso- og armlængde. Skoene bliver tjekket og klamper evt tilrettet. Bagefter er det cyklen som bliver målt på alle leder og kanter. Alle disse data bliver tastet ind i et program der generer nogle retningslinjer og forholdstal til senere brug.

Så er det op på cyklen og igang med at rulle – da vi var dernede blev tiden på cyklen udnyttet til at undervise et par studerende. Der blev observeret, debatteret, snakket skadeshistorik og givet løsningsforslag hvilket var ret interessant at opleve – alt imens blev der filmet til senere brug.

Efter noget tid på cyklen er det tid til at kigge på skærmen og komme igang med tilretningerne. Der bliver målt vinkler udfra opstilling, der bliver talt om optimale vinkler kontra hvad er den enkelte krop i stand til. Dette tager udgangspunkt i den første undersøgelse med bevægelighed, linjer, skader osv.

Herefter starter den fysiske tilretning af cyklen, hvor man kommer op og køre og tilretter og kører – dette forsætter indtil det føles godt. Alle tilretninger sker i en dialog omkring hvad man ønsker at opnå, hvilke udfordringer er der ved kroppen og hvilke dele det evt kan være nødvendigt at anskaffe.

Hvis det er relevant, får man nogle fysiologiske øvelser med hjem, samt en vejledning til hvad man kan ændre på cyklen, hvis/når man bliver mere smidig eller skaden er lægt. Det samme gælder i forhold til evt nye komponeter.

Man får efterfølgende tilsendt en pdf med alle mål, billede og en beskrivelse af udfordringer, løsningsforslag, øvelser mm. Man er altid velkommen til at rette henvendelse hvis man har spørgsmål, eller ens problemer ikke bliver løst.

Hvad fik vi ud af det?

Rytter 1 fik en overanstrengelses skade i baglåret under et løb i august 2015 og indstillede først træningen efter ca 3 mdr, hvor hele kroppen var blevet trænet skæv. Hun troede egentlig, at cyklen var nogenlunde ok indstillet og nok ikke rigtig noget der skulle ændres, måske nogle øvelser til at styrke og forsætte genoptræning.

Konklusionen var ret overraskende – det ene ben var ca 1 cm kortere end det andet og dette påvirker hele kroppen. Bækkenet bliver drejet og linjerne ned i benene bliver påvirket, hun har ofte oplevet at knæet ramte rammen i siden med det korte ben men ikke den anden side. Samtidig var cyklen monteret med alt for lange pedelarme (de var 175mm og burde være 170mm) hvilket har forværret effekten af det korte ben. Yderligere var sadlen meget lav og den fulde kraftoverførsel var ikke tilstedet.

Der kom en forfodssål i bunden af den ene sko, sadlen sat ca 2 cm op og der skal købes nye pedalarme. Effekten kunne mærkes med det samme og ude i skoven er der en markant forandring (selvom der endnu ikke er skiftet pedalarme). Hun fik også nogle øvelser til udstrækning af baglåret og smidighed. Hvis der ikke bliver ændret på disse ting, ville skaden blive ved med at bryde op og hun vil aldrig opnå, at kunne træne uden smerter.

Rytter 2 har adskillige udfordringer med diskus i lænden, sammenvoksninger i nogle led i ryggen, sovende hænder og tendens til nakkesmerter og hovedpine. Så udgangspunktet var at meget sikkert skulle ændres, han overvejede en ny cykel med anden geometri og måske at cykling helt ville blive frarådet.

Konklusionen blev at der kunne gøres en kraftig indsats for, at forbedre smidighed i baglåret og generel træning af core for at styrke og beskytte ryggen bedst muligt. Så man på de optimale standard vinkler for at sidde på cyklen, så ville det pga kroppens udfordringer ikke være muligt at indstille cyklen hertil og tvinge kroppen i den position. Overraskende så var cyklen ud fra den nuværende smidighed i kroppen indstillet optimalt.

Tankerne om ny cykel blev droppet, da forholdet mellem benlængde kontra overkrop og ryggens svaghed ville blive en uholdbar sammensætning i forhold til den geometri der er på den ønskede cykel. Ligeledes vil det være vigtigt at lytte til kroppen og stoppe før den bliver træt og han kommer til at hænge og belaste ryggen unødigt.

Han havde umiddelbart en flad fornemmelse over at der ikke skulle rettes på noget og cyklen pt var “perfekt” indstillet. Men da konklusionen kom på skrift og tankerne blev vendt. Var det bestemt ikke spild af tid og penge. Hvis han får øget sin smidighed, så ved han hvad han skal ændre på cyklen og har fået nogle redskaber at arbejde videre med.

Hvad så nu?

Vi har ikke prøvet at blive bikefittet hos andre, så kan ikke sammenligne med hvordan det foregår der. Men vi er glade for, at have fået den professionelle fysiologiske vinkel med på tilpasning af cyklerne, samt forståelse på diagnoser stillet af læger og andre behandlere igennem tiden.

Vi er igang med træning, udstrækning og mærke efter forandringer i kroppen.

Går du med tanker om at få kigget efter om du og din cykel er indstillet til hinanden, så brug lidt tid på at vurderer hvad du vil have ud af dit bikefit og ikke mindst hvem du vil have til at lave det. God fornøjelse vi kan kun anbefale det.

Tak til Gudenådalens Fysioterapi og Thomas Kjems Juhl for at medvirke til denne artikel.



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *