De senere år er det blevet mere og mere populært at køre på gravelbikes. MTBX har taget pulsen på gravel og guider dig igennem hvad gravel er, og giver dig svaret på om du behøver en gravelbike.

Da jeg for et år siden begyndte at lege med tanken om at skulle cykle til/fra arbejde opdagede jeg at en del af turen ville foregå på grusvej, jeg måtte derfor på jagt efter en cykel der kunne klare både asfalt og grus.

Her faldt jeg over en cykelkategori der hedder Gravel. De er behagelige at køre langt på, har bredere dæk end landevejscykler, men er heller ikke så brede som en MTB – det blev starten på et gravel eventyr. Denne artikel er lavet for at hjælpe andre i gang med gravel som et supplement til MTB.

Hvad er gravel?

Gravel handler om at komme væk fra de asfalterede veje og ud på de mange grusveje i skove og på landet. Vi er i spændingsfeltet mellem landevejscykling, cykel cross og MTB.

For mange handler gravel, ikke om at komme hurtigst fra A til B, men om at få så mange oplevelser og sjov på turen, som overhovedet muligt. Gravel er med til ikke at skulle bekymre sig om cykelvalg, da en dedikeret gravel bike kører godt på både asfalt, grusveje og lettere singletracks.

En hurtig søgning i diverse Facebook grupper, viser også at der er mange såkaldte “social rides” i gravel grupperne. Det er ture hvor alle med en normal form kan deltage, hvor man venter på hinanden og har tid til en pause undervejs, og naturligvis tid til at tage et billede til instagram.

Behøver du en gravelbike?

Kort sagt, så kan man sige at en gravelbike, er en hybrid mellem en racer og en mountainbike. Du har udseendet og sidepositionen fra en racer, og køreegenskaberne fra mountainbike. Eller sagt med andre ord (og meget forenklet), så er det en racer med brede dæk.

Mange vil nok mene at en gravelbike er et kompromis mellem race og MTB, og det er der også en lille smule sandhed i, da den er beregnet til at det der ligger midt i mellem, og dermed bygget til det den ska, nemlig at køre grus. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan cykle en tur på cykelstien, eller lidt singletrack, for det kan den også sagtens klare.

Inden du tager ned til din lokale cykelhandler og investere opsparingen i en dedikeret gravelbike, kan du jo passende pudse støvet af din hardtail MTB, den kan fint bruges til en start. Og hvis du så bliver grebet af gravel har de store cykelfabrikanter gravelbikes i alle prisklasser.

På gravel tur på Merida hardtail MTB

Personligt har jeg en ældre hardtail stående som jeg ofte bruger til gravel ture, den er hverken lavet af carbon eller med de nyeste gear, men en hyggelig gravel tur kan den fint klare. Jeg har dog sidste forår investeret i en rigtig gravel bike fra Scott som jeg også kan bruge når jeg pendler til/fra arbejde – en tur på 34 km hvoraf en del kan gå ad grusveje.

Merida MTB på gravel tur på Langeland

Hvad er en gravelbike?

Gravel bike fænomenet er opstået i USA. Omkring årtusindskiftet kom der en udvikling blandt langdistance-cykelrytterne med en lyst til at udforske de kuperede, grusbelagte sideveje. Det satte skub i udviklingen af cykler der kunne håndtere grusvejene. I dag defineres en gravel bike som:

  • En cykel med racer-siddeposition til kørsel på asfalt og grus.
  • En længere hjulafstand, sammenlignet med en landevejscykel. Cyklen har skivebremser for at kunne tage dæk med en bredde på 32-45 mm, som oftest er tubeless.
  • En mindre aggressiv cykel udformning end en cykelcross cykel.
  • En lavere placeret krankboks for bedre at kunne klare grusvejene og singeltrack mere sikkert. Samtidigt giver placeringen af krankboksen også en god ydelse og komfort på længere distancer.

Trek Bikes beskriver det egentligt meget fint “Vi har simpelthen at gøre med cykel verdenens svar på Bundesligahår: Strømlinet og tjekket foran, vild og sjov bagpå. De fleste modeller har racerstyr og komfortabel geometri som en endurance racer, men med bredere dæk, der leder tankerne hen mod en mountainbike. Bredere dæk giver mere komfort og greb på ujævne og løse underlag”. Kilde: Trek Bikes.

Gravelbikes er designet til alle former for terrænkørsel, inklusive barske veje og varierende vejrforhold. Gruskørsel dækker over alt off-road, der ikke er et mountainbikespor, som normalt er meget teknisk med stejle fald, store rødder og endda hop. Med en behagelig pasform og lang akselafstand er gravel cykler designet til at være behagelige til flere timers ture og endda bikepacking. De er dog også lette og med kraftige skivebremser og brede dæk.

En gravelbike er ganske enkelt en cykel, der passer til et væld af kørestile, hvorimod en landevejscykel er, hvad der står på dåsen! En cykel designet til landevejskørsel. En gravelbike er en drop-bar cykel designet til at lade dig køre over mange forskellige underlag. Gravelcyklen kaldes ofte “eventyrcyklen”, hvilket er en god beskrivelse af dens rolle i cykelverdenen.

Og i sidste ende er en gravelbike langtfra bare en cykel, du bare kan have det sjovt på. Gravelbikes er beregnet til alle former for “onroad” og “offroad” kørsel. De er designet til at være hurtige på asfalten, men også i stand til at håndtere tekniske off-road nedkørsler og små singletracks. Alsidigheden af ​​en gravelbike gør den ideel til lange udholdenhedsture, varierende terræn og endda bikepacking. På en gravelbike kan du forbinde forskellige overflader, stier og ruter på én tur. Dropbarerne og stelgeometrien på en gravelbike gør den hurtig på flade overflader, inklusive asfalt.

Når du selv skal undersøge markedet for gravel bikes så mener Lars Wilbur at “man bør gå ned i sin lokale cykelbutik eller i en cykelbutik, hvor de kender til gravel og især kender forskel på gravel og cyklecross (CX). For ja, der er forskel på de to type cykler, ren geometri-mæssigt og ikke mindst på deres køreegenskaber.

Hvis du selv vil ud og købe en gravelbike så kommer det helt an på dit budget. Mange steder starter priserne omkring 8.000 kr, og fortsætter op til 30-40.000, så lige som så meget andet, så er det dit budget der sætter begrænsningen.

Aften tur på gravel bike ved Aarhus

Hvor må du køre gravel?

I Danmark må man færdes hele døgnet i Naturstyrelsens skove og i skove ejet af offentlige stiftelser, kommuner, andre statsinstitutioner eller folkekirken. Er man på cykel skal man holde sig på veje og stier. Der er ikke forskel på om du cykler på en almindelig cykel, en gravel bike eller en MTB. Der kan dog begrænses adgang pga jagt eller træfældning, der gælder også særlige regler for de beskyttede skove. (se listen her)

I privatejede skove er der adgang fra kl. 6 til solnedgang. Man må færdes til fods og på cykel, men kun på skovveje og stier.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Du må færdes til fods og cykle på veje og stier i det åbne land hele døgnet, også på markveje. Ejeren kan forbyde adgang med skiltning, hvis det i særlig grad generer privatlivets fred, generer den erhvervsmæssige udnyttelse af området eller der er behov for at beskytte plante- og dyreliv.

Kilde: Oplevmere.nu

Gravel links

Her finder du nogle links som kan give dig mere inspiration til starte på at køre gravel.

Facebook grupper om gravel

Ruter & planlægning

Grusvej på det sydlige Langeland