Trans Madeira – Enduro fås ikke bedre
"Det gav bare mening, det hele. At stå der på vej op mod den næste stage, cyklen på nakken, trætte ben, og kigge ud over Madeira". Sådan starter Martins eventyr til årets Trans Madeira – et enduro race på Madeira.
Fem dage på Madeira – coming up!
I den sidste weekend i september i år, pakkede Martin Østergaard Gertsen cyklen ned i en kuffert, fandt det fineste cykeltøj frem, og begav sig sammen med 4 andre kammerater til Madeira. Tre måneder tidligere, havde han meldt sig til Tran Madeira, et 5 dages enduro race på Madeira.
Det var faktisk først i juni han meldte sig til. Martin havde altså små fire måneder til at finde formen, teknikken og udstyret frem, til et udsat corona ramt Trans Madeira.
Martin har været tilknyttet mountainbike afdelingen på Slettestrand Feriecenter, og har virksomheden Grow MTB, som skal lære alle at blive bedre teknisk på mountainbiken. Han er en af de der mountainbikere der altid har haft en cykel mellem benene. Det er gået fra BMX’eren over dirtjump til enduro mountainbiken.
Har man mødt Martin før, så er man helt sikkert blevet imponeret over hans evne til at håndtere mountainbiken. Han kommer ud af BMX verdenen, og begyndte faktisk først på mountainbiken for 5 år siden. Efter at have tilbragt næsten alt sin vågne tid på en BMX, at sit 26 år lange liv.
Men bare fordi man er så god på en cykel, så var Trans Madeira faktisk hans første internationale og flerdages endurorace, så de næste fire måneder stod på forberedelse. Det skal dog nævnes, at Martin faktisk har kørt en flot anden plads hjem, i endagsløbet Megavalanshes lillebror Mega Challenger – som er det der race, som nogle vil kalde “det glade vanvid” hvor 350 mennesker starter på toppen af en gletcher på Alpe Duez, og skal kommer hurtigst ned.
Stå op, og forbered dig!
Et enduro-race i udlandet adskiller sig en del fra den danske pendant til et enduro race, nemlig trailcuppen. Den store forskel er længden af de forskellige stages, at der køres over flere dage, og så er der selvfølgelig noget omkring sværhedsgraden i de forskellige stages. Længden af en nedkørsel kan variere, fra 5 minutter til 15 minutter hvor man bare stå op, og kører ned af.
Læs også: Enduro i Danmark.
At stå op i 15 minutter, eller bare 10 minutter, kræver en stærk krop. Så en af de første ting Martin gik i gang med, var at styrke sin evne til at stå på cyklen i længere tid, men også at styrketræne.
En af indsatserne var simpelthen at stå op i længere tid. Hver gang han var på sporet, blev der stået mere op end siddet ned, og så ellers bare en masse timer i sadlen. Det sjove var, at selvom Martin er en dygtig mountainbiker, så var det faktisk det basale han havde fokus på, når de forskellige stages skulle køres. Det var hælene ned for bedre greb, fokus på at holde fødderne i flats pedalerne, se frem i sporet, og så fokus på bremseteknikken.
Trans Madeira
“Havde vi mødt dinosaurusser her på øen, ville det ikke have overrasket mig” var Martin første tanker, da han ramte Madeira. Øens natur er frodig, klipperne er som skudt op af havet, og så virker naturen helt urørt, hvilket var det der fik ham til at tænke på de filmiske scener fra Durassic Park.
I følge Martin er Madeira et af de fedeste steder til at cykle mountainbike. Her kan man dyrke alle cykelsportens forskellige kategorier, men er man vild med nedkørsler, så er det et mekka. Øens natur skifter når man bevæger sig rundt, og derfor kan man få mange forskellige oplevelser på cyklen. Men man skal bare være indstillet på, for at nyde de mange nedkørsler, så skal der også forceres nogle højdemeter.
Trans Madeira foregår over 5 dage, hvor man cykler 220 km. på 25 forskellige stages, som alle køres blindt, med en gennemsnitlig højdemeter på 1.000 m. og nedkørselsmeter på 2.200 m. pr. dag. Der overnattes i telte, der stilles til rådighed af arrangørerne, hvor der serveres morgenmad, frokost og aftensmad i den pakke man køber. Derudover er der forplejning undervejs, overnatning, og så er der fri øl om aftenen. 140 ryttere deltager normalt i Trans Madeira, men i 2020 var der kun 55 der stillede til start. Dette skyldtes udelukkende corona.
Martins mål var at få et brag af en oplevelse med sine kammerater, men også se hvordan han egentlig lå blandt de andre deltagere. Men racet ramte ham hurtigt, og han kunne slet ikke lade være med at konkurrere, når det gik ned af. Når man så ventede på næste stage, eller sad i lejren om aftenen, så var det helt klart det sociale der var i højsædet.
Trans Madeira foregår i 2021 1. til 5. juni. Læs meget mere om Trans Madeira på deres hjemmeside.
Madeiran massage
Dagen startede med morgenmad i lejren. Så blev cyklerne gjort klar, læsset på de ventende busser, og så begav de sig op mod nedkørslerne. Nogle dage blev de kørt helt op til første stage, og andre gange blev de sat af et stykke fra første stage, og cyklede så derhen. På dag tre var der dømt “adventure dag”. Her begyndte de med en god hike’a’bike i små 2 timer og ca. 1.000 højdemeter for at nå den næste stage. “Jeg har aldrig svedt så meget hele mit liv” fortæller Martin, og selvom han hele tiden holdte sig i gang, syntes han ikke at komme nogen steder, når hen vendte sig om, og kiggede ud over bjerget ned mod havet.
Fokus på sporet er vigtigt, når man har lodrette fald på ens yderside. Nogle gange gik det igennem tæt eucalyptus skov, andre gange kørte man på den nøgne bjergside med store klipper, som sporet gik henover, og så var der lumske switchbacks med meget løst underlag. Sporet krævede hele tiden Martins fulde opmærksomhed, det kunne enten præsenterede store drop, loamy underlag eller et underlag som man bare blev rystet henover, bare bed om et ‘Madeiran massage’, så ved den lokale mountainbiker hvor du skal tages hen.
Martin blev til tider draget af den flotte natur, og den storslåede udsigt. Derfor kom pauserne, som udstyret nogle gange havde brug for, ofte rigtig belejligt. Så kunne han nyde udsigten, men også for at få pusten, og køle bremserne ned. Jo længere ned at bjerget man kom, ændrede sporerne sig også. Det kunne starte oppe i skyerne på det nøgne bjerg med stenet underlag, og ende i spor i tæt skov, med et løst loamy underlag.
Brendan Fairclough og Martin
Fem dage på sporet, med 8-9 timer med nedkørsler, cykling til næste stage og venten ved hver stages, kunne Martin godt mærke det i benene. Men alligevel var han og hans cykelpartner Mads Bo Andersen klar til en lille udfordring med selveste Brendan Fairclough (Brendog), hans ven Jono Jones og de tidligere års vinder Emanuel Pombo. Kæden skulle af, og så skulle de ellers gennemføre en stage, hvor præmien var gin og tonic. Martin og Mads Bo kørte faktisk i samme gruppe med de 3 hardcore nedkørere alle 5 dage. Det var selvfølgelig med en hvis ærefrygt at Martin skulle køre med Brendan Fairclough, men som Martin fortæller, “Han var jo bare en af gutterne”, og så var det lidt sjovt “at jeg havde greb og pedaler med hans navn på”. Det endte da også med, at de kørte sammen hele ugen, og drak øl og mojito sammen dem sidste aften.
10 sekunder, og lige efter Brendan
Resultatet var jo egentlig ikke det Martin kom for, men det blev hurtigt en del af oplevelsen. For han fandt hurtig ud af, at han faktisk godt kunne være med. Dog var målet hele tiden, at vinde over hans gode ven Mads Bo. Det gik faktisk ret godt, Martin fik en femte plads i den samlede stilling, og gennemførte faktisk kun 10 minutter langsommere end Brendan Fairclough. Dog endte Mads Bo på en fjerde plads, hele 10 sekunder foran Martin. Martin giver selv skylden på den defekt han fik undervejs, hvor han rev sin bagskifter af, men den diskussion har de helt sikkert haft mange gange siden.
Mange tænker, at det her kan kun de hardcore deltage i. Men man skal ikke lade sig intimidere af alle videoerne, hvor det går rigtig stærkt ned af. Man skal selvfølgelig have et vist niveau, og træne struktureret op til racet. Man har man teknikken, og den gode fysiske form, så giver Trans Madeira en rigtig god mulighed for det. Er man forberedt, og deltager for det sjove, sociale og den fede cykeloplevelse, så skal man deltage.
Grow MTB
Martin er en ung mand der brænder for mountainbiking. Han har netop startet sin egen undervisningsvirksomhed op, som han kalder Grow MTB. Hans drøm er, at det kan blive noget han kan leve af. Martin har sammen med sin kæreste de sidste år boet i Slettestrand, men er netop flyttet til Silkeborg. Det giver ham et rigtig godt udgangspunkt for hans nye kursusvirksomhed. Find mere om Grow MTB på hans facebookside.
Forsidebillede: Tiago Nunes