Conway bikes er fra Tyskland, og når man snakker tysk produktion, er der tale om kvalitet. Det er også det indtryk vi fik af vores test af Conways RLC 7. En rigtig XC tonser, og det er positivt ment. Den koster 22.400 kr. og man får en cykel med fine dele, en lækker carbon ramme og et opdateret design. Læs med her.


Vores vurdering af Conway RLC 7

Test score af Conway RLC 7

Funktionalitet: 9

Design: 9

Pris: 9

Total Score: 9 ud af 10

Anmeldt af Jónas Thor Björnsson

Historie

Conway har gennem de sidste år virkelig steppet op på designet af deres cykler. 2019 modellerne har et rigtig flot design, og har rigtig gode specifikationer. Det er ikke en cykel man ser i de store danske cykelhandler kæder, men måske de skulle kigge mod Conway. Conway er ikke et nyt mærke, men har eksisteret i mange år.

De kan sammenlignes med andre tyske mærker som Cube, Haibike, Ghost og Canyon. Det er den store tyske cykel- og cykeldelegrosistvirksomhed Hartje AG der står bag mærket, hvor det er i stald med flere andre mærker, som dog mestligger i hverdagscykel segmentet.

Cyklen, som vi har testet, er en Conway RLC 7. Det er en af Conways topmodeller på hardtail siden, hvor deres RLC Factory hardtail er topmodellen. Conway har holdt udstryrsniveauet i 3 mærker på RLC 7 eren: SRAM, Mavic og Conways egne dele fra Contec.

Rammen

Rammen er holdt enkelt i rød og sort. Hvor den røde farve er gennemgående fra øverste højre hjørne ved toppen af kronrøret, til nederste venstre hjørne ved baghjulet. Samme design går igen på andre af Conways modeller og man finde en cykel i samme design med en fuldaffjedret ramme. Rammen er i fuld carbon, og er meget stiv. Det betyder, at man virkelig kan træde den op i høj fart, med følelsen af, at rammen hjælper en op i fart.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på lufttrykket i hjulene, for er den for hårdt pumpet, så mærkes alle de små og store bump på sporet op igennem cyklen. RLC 7’eren er en helhjerte XC cykel, med en kronrørsvinkel på 69,5 grader, hvilket giver gode egenskaber på flade spor, og derudover rigtig gode klatreegenskaber. Reach eller stellængden gør også, at man får en mere agressiv kropsholdning, og dermed ikke sidder så oprejst.

Rammen er monteret med en forgaffel fra Rockshox. Det er deres SID RL med oneloc og 100 mm. vandring. Rammen har indvendig kabelføring, og skulle man have trang til flere klinger på kranksættet, så er der plads til at føre et kabel indvendigt til en forskifter. Men den kabelåbning kan også bruges til en dropperpost, for sådan en kommer cyklen ikke med. Saddelposten har en diameter på 27,2 mm. Men selve saddelrøret har en diameter på 30,9 mm. hvilket givet en besparelse på vægten af hele cyklen. Der sidder en adapter mellem saddelpost og saddelrør – det er da ret fikst.

Rammen fremstår pænt forarbejdet, med en fin og jævn lakering. Skiftet mellem det røde og sorte står skarpt, og det firkantede nedadgårende skrårør giver et indtryk af progressivitet og aggressivitet. Herudover er Conway gode til, at placere små mønstre p rammen, der giver den personlighed, og signalere at cykeldesigneren har tænkt over hvad cyklen skal udstråle.

Specifikationer

  • Ramme: Carbon
  • Forgaffel: Rockshox SID RL one loc 100mm.
  • Gearvælger: SRAM X01 Eagle
  • Kranktset: SRAM x1 carbon – Boost
  • Kassette: SRAM PG1275 Eagle
  • Bremser: SRAM Level TL
  • Kæde: SRAM Eagle
  • Hjul: Crossmax Elite 29′
  • Saddel, styr, greb og saddelpind: Contec
  • Dæk: For: Racing Ray – bag Racing Ralph
  • Vægt: 9,9 kg Pris: 22.400

RLC 7’eren er rigtig godt udstyret. Conway har været tro mod SRAM i forbindelse med gear og bremser. Kigger man på forgaflen, er den også i SRAM stalden, da RLC 7’eren er monteret med en Rockshox SID RL gaffel med 100 mm. vandring. Den har Rockshoxs DebonAir, som giver bedre kontrol af cyklen, da gaflen giver optimal kontakt med underlaget. Herudover har gaflen det nye Charger 2 dæmpersystem, hvilket giver en bedre kompression og dermed også bedre kontrol og kontakt med underlaget. Herudover kommer den med oneloc remote, så man kan åbne og lukke gaflen fra styret.

Hjulene er også velvalgt, da man med Crossmax Elite får et rigtig godt og let hjul. Det giver gode køreegenskaber, og en max rytter vægt på 120 kg. Hjulene er klar til at køre med slangeløs opsætning (TL ready).

De andre dele, er som på så mange andre cykelmærker, leveret af Conways eget cykeldelmærke – Contec. Det er rigtig fine og velvalgt dele. Der er helt klart dele man kan skifte for at gøre cyklen mere personlig, f.eks. saddel og dæk. Men på de mange blå og grønne spor der bygges i Danmark for tiden, er det fabriksmonterede dækvalg rigtig fint.

køreegenskaber

Med en hardtail og en meget stiv carbon ramme, bliver man tvunget til, at være meget præcis i sin teknik. Sammenligner man med en trail cykel, redder ofte ens små fejl, hvis man ikke har den rigtige balance, eller er godt nok nede i sin attack position (grundposition). På en carbon hardtail uden dropperpost, skal man virkelig være opmærksom på sin teknik. Flere og flere kører med dropperpost, men det er stadig flertallet der har en stiv saddelpind. Derudover er det godt engang i mellem at blive strammet op i teknikken.

RLC 7’eren er en rigtig XC-tonser, som med den gode fokus på teknikken, virkelig får én godt rundt i svinget og gennem sporet. Man mærker farten i cyklen, når man sætter sig op på den. Selvom man er en stor gut, så kan man sagtens mærke, at denne cykel vejer lige under 10 kg. Den er nem at smide rundt, den kommer fint gennem sporet, og så har man en rigtig god position på cyklen.

Når sporet bliver ujævnt med mange pumps, mærker man at halen er hård. Her får man alle stød op i kroppen, hvis man bare dovent bliver siddende i sadlen. Det kan afhjælpes ved at rejse sig op, og her giver den meget stive ramme god støtte, når man træder igennem, og vrider cyklen fra side til side.

Hvad syntes vi

Når tyskerne bygger cykler, er man sikker på god kvalitet. Det er set med andre tyske cykelmærker, og det er også tilfældet med Conway. Denne RLC 7 er et eksempel på denne kvalitet. Conway har lavet en cykel med rigtig fine dele, en vægt under 10 kg. og en ramme der er responderer rigtig godt på rytterens signaler. Til en vejlende udsalgspris på 22.400 kr. er der tale om en cykel, vi kan anbefale, og som man skal give en test, næste gang der skal købes ny cykel.

Det her er Conways svar på en XC racer, og det er de kommet rigtig godt afsted med.