Cannondale Jekyll er Cannondales svar på en cykel med lang vandring. De har givet deres Jekyll 2022 en ordentlig overhaling, og skabt en rigtig interessant mountainbike til dem der gerne vil gøre det lidt vildere end andre, når det går ned af.

Cannondale kommer i dag med deres nyeste skud på stammen, nemlig en opdatering af deres Jekyll 1 og 2. Jekyll som model er kendt, og har eksisteret i flere år, hvor modellen har været Cannondales trail og enduro cykel. Sådan er det stadig, men der er lavet noget om på udseendet.

Cannondale Jekyll kommer i to modeller, med de samme modelnavne som tidligere: Jekyll 1 og Jekyll 2. Herudover kommer de også med et rammekit, hvis man helst selv vil bygge sin egen cykel.

Man skal ikke kigge længe på den nye Jekyll, før man lægger mærke til “pulleyhjulet” lige over kranksættet, og at bagdæmperen er gemt væk. Det høje pulleyhjul og den gemte bagdæmper er gennemtænkt, og giver i følge Cannondale Jekyll nogle fordele.

Herudover er Cannondale Jekyll deres “long-travel” cykel. Eller på dansk, deres mountainbike med lang vandring. Forgaflen kommer med 165 mm vandring, og bagdæmperen med 170 mm. vandring.

“High Pivot”

På Cannondales nye Jekyll er bagstagen placeret lidt højere end kranksættet, og dette af en grund. Når man placerer bagstagen højere end kranksættet, får man en mere bevægelig bagdæmper, som tager underlagets bumps op og ned, og baghjulet hønger ikke i underlaget. Det er jo langt at foretrække, men det gør også at pedalen slår tilbage. Dette skulle i følge Cannondale undgås ved, at placere det omtalte pulleyhjul over kranksættet. Pulleyhjulet kalder Cannondale i øvrigt for Guidler.

Idler pulley + chainguide = Guidler

Geometrien følger størrelsen

Geometrien følger forventeligt størrelsen, men på den nye Jekyll er det ikke bare reach der øges når man går en størrelse op. Den forreste del af cyklen, og længden på kædestagen bliver ligeledes længere, når man går en størrelse op på cyklen. Herudover er geometrien som en en trail cykel, med en vinkel på forgaflen på 64 grader.

Hvor er bagdæmperen

Det er ikke første gang vi ser en ny 2022 model der gemmer sin bagdæmper. Men kigger man godt efter, så er bagdæmperen på den nye Jekyll ikke gemt, den er bare lagt ned i underrøret på cyklen. Men fordi bagdæmperen er placeret i et splittet underrør, vil mudder, vand og andet fra sporet glide igennem, og ikke lægge sig omkring dæmperen. Dog er der sat en kraftig beskytter på underdelen af underrøret, som yder beskyttelse til bagdæmperen.

Bagdæmperen har et såkaldt four-bar linkage system, som egentlig bare betyder at der er fire bevægelige dele i affjedringen. Bagdæmperen ligger frit placeret i det skilte underrør, som sammen med four-bar ophænget, skulle give gode bremseevner, godt greb og roligt tråd. Samtidig skulle vægten kunne holdes nede.

Med placeringen af bagdæmperen giver det faktisk plads til, at man kan placere en dunk, der hvor en dunk nu sidder bedst.

Specifikationer

De to modeller kommer med følgende specifikationer på udstyret.

Cannondale Jekyll 1

Cannondale Jekyll 2

Cannondale Jekyll 2022

Sagt med andre ord, får man en cykel med lang vandring på dæmper og forgaffel, som giver stor kontrol og balance ned af sporet. Med placeringen af bagdæmperen, får man ud over god bremseevner, godt greb og roligt tråd, også et lavt tyngdepunkt. Dermed må vi forvente en cykel, der kommer til at ligge godt i sporet. Ok til at køre op, og rigtig god til at køre ned.

Cannondale Jekyll 2022 1 og 2 kommer forskelligt udstyret, og derfor også med forskellig pris. Jekyll 1 kommer til at koste 51.999 kr., Jekyll 2 kommer til at koste 36.999 kr. Vil man bygge selv, kommer rammekittet til at koste 27.999 kr.

Billeder er fra Cannondale.