Har du givet dig selv lov til at bruge en hel weekend, på det du godt kan lide? Simpelthen tage tre dage ud af kalenderen, hvor det bare er det du elsker det drejer sig om. Det gjorde jeg, og jeg gjorde det i Slettestrand.

På vej gennem gryden.

Det var i starten af marts, vejret viste opklaring, oven på fem måneder med november vejr – Ikke rigtig vinter bare regn og fem graders varme. Vi var nogle stykker der havde kørt sammen, og nu stod vi med vores mountainbikes med store dæk, lang vandring og kraftige forgafler ved indgangen til Slettestrand Feriecenter. Med hjelmen under armen fik vi os tjekket ind, og meldt vores ankomst til dette forårs Enduro/Trail Weekend. Med store forventninger og spænding, fik vi bakset cyklerne op i lejligheden og valgt vores værelse. Klokken var 18, og vi var klar til at møde resten af deltagerne nede i restauranten.

Fredag aften var stille og rolig, hvilket passede fint ind i mit program. Ugen havde været lang på arbejdet med mange timer, så at skulle sidde og lytte til Mette Kronborgs og Martin Gertsens mange oplevelser med mountainbiken var godt planlagt.

Programmet for weekenden var fyldt med mountainbiking på lidt anderledes spor, instruktion fra dygtige instruktører, socialt samvær med andre passionerede mountainbikere og så god mad.

Lørdag gav sol og ingen vind

Klokken lidt i 10 lørdag morgen var alle klar. Slettestrand feriecenter ligger ikke langt fra stranden og Jammerbugt. Området er gennem de sidste 10 år blevet en af de mest betydningsfulde mountainbike hotspots i Danmark, og det kan de lokale mountainbikere og en satsning på friluftsliv og mountainbiking på feriecenteret tilskrives æren for.

Mange forbinder Slettestrand MTB med chefsporbyggeren Esben Kronborg, og uden at forklejne ham, så er der mange andre lige så spændende personligheder på feriecenteret og i området. Denne morgen på pladsen foran feriecenterets hovedindgang stod to andre kendte og lokale ansigter, og var klar til at undervise og guide os rundt i området, nemlig Mette Kronborg og Martin Gertsen. Derudover havde den ene halvdel af trailcup teamet, og en af Danmarks bedste enduroryttere Jeppe Bob Bertelsen også sneget sig ind i instruktør teamet. Vi var i ret gode hænder.

Men nok så vigtigt, så stod jeg her sammen med 28 andre ligesindede, med store cykler, knæbeskyttere og løst tøj, og vi ventede alle forventningsfuldt på at komme afsted.

Ruts på teknikområdet.

Vi blev delt i tre hold. Et hold der kørte rødt/sort, et andet hold der kørte blå/røde spor og så et tredje hold der specifikt var for kvinder. Med titlen på weekenden “Trail/Enduro” weekend in mente, var der ikke mange der så sig selv ind på det blå hold, derfor kørte de to blandede hold begge sorte spor, og så havde de fleste kvinder valgt det kvindespecifikke hold. Jeppe og Martin tog sig af de blandede hold, og på det kvindespecifikke hold, fik de ingen andre end Mette med sig ud på sporet.

Når man har været igennem 5 måneder med regn, så var vejret denne lørdag helt utroligt. Solen tittede frem her oppe ved jammerbugtens kant, og vinden mærkede vi slet ikke. Alt i alt var det en flok glade deltagere der drog op på Slettestrands meget omtalte teknikspor, som ligger 10 minutters cykling væk fra feriecenteret. Et hold øvede på pumptracket, og et andet øvede “ruts”. Ruts er render der er udgravet i f.eks. en græsplæne, som det er tilfældet i Slettestrand, hvor man virkelig kan øve sine pumps.

Lækker nedkørsel i Esbens Baghave.

Esbens baghave – vores alles legeplads

Jeg var på holdet der kørte ruts, for jeg havde nemlig bevæget mig ud med Jeppe Bobs hold, og målet var den såkaldte “Esbens Baghave”. Det henviser bogstaveligtalt til Esbens baghave, for det er her Esben går og bygger de der spor, som måske ikke helt holder på det offentlige spor i Svinkløv plantage, og så er det til tider spor, som stiller lidt større krav til det tekniske niveau at køre. Som Esben selv siger, så er det her de bygger de forskellige forhindringer, som de møder, når man deltager i forskellige Enduro races ude i Europa.

Mette kunne undervejs, når vi passerede forskellige segmenter, fortælle om et spor der blev bygget da de skulle øve smalle switchbacks til det et enduro race, og specielle drops til et andet race. Har man deltaget i Trailcuppens afdeling på Slettestrand, så har man prøvet de her spor. Esbens baghave er et lukket område, der åbnes op i forbindelse med arrangementer. Esben Kronborg oplever at dette respekteres, og det sætter han stor pris på.

Switchbacks i baghaven

Der var specielt en nedkørsel, der blev nørdet denne formiddag i baghaven. For der er en nedkørsel i baghaven, hvor svingene er små og smalle. og svinget starter i et drop på op til 40 cm. mens man forbereder svinget, mens baghjulet stadig hænger oppe over droppet. Længere nede bliver svingene lidt bredere, og her kunne vi træne vores pumps som vi tidligere på dagen havde kørt i teknikområdet. Man kunne ikke blive andet, end en smule misundelige på disse nedkørsler, for dem finder man ikke mange andre steder i Danmark.

Legen i baghaven blev kun afbrudt af en frokost. Hvor vi var tilbage på feriecenteret og fik god mad. Er man fiskespiser, så var det ekstra godt denne dag.

Fuld fart gennem Maries drop.

Men hurtigt derefter kørte vi tilbage på sporet. Turen gik igennem et par forskellige segmenter på det officielle spor. Maries Drop blev kørt flere gange. Martin Gertsen gav gode fif fra hans mange gennemkørsler, og vi gav hinanden fif, fra vores erfaring med droppet. Derefter gik turen til “gryden”, eller som de lokale siger “Sukkenes dal”. Den præsenterede Martin og Mette kort for os, og så sendte de Jeppe ned over den. Derefter var det vores tur.

Inden vi begav os over til Esbens baghave igen, kørte vi forbi “den lille franske”. Den lille franske er en lille nedkørsel, eller måske bare en samling små sving, som er en del af de sorte spor. Det lyder ikke af noget, men når man så indsætter en masse sten, rødder, og smalle passager, så stiger sværhedsgraden betragteligt. Men den er sjov, og rigtig god teknisk. Det franske i den henviser nok til de meget skarpe og smalle sving. Resten af dagen brugt i baghaven, hvor de forskellige nedkørsler blev kørt igennem flere gange.

Den lille franske tages med stor koncentration.

Martins uldhat

Når man er på Slettestrand Feriecenter skal man ikke snyde sig for en tur i svømmehallen, og kan man få Martin med ind i saunaen, så laver han faktisk en rigtig god gang saunagus. Det blev vi ikke snydt for, og brugte omkring 30 minutter i varmen. Martin havde selvom varmen og fugtigheden var ekstrem høj, iført en fin uldhat. Udstyret med et håndklæde og forskellige dufte, viftede forskellige duftene og ikke mindst varmen ud i lokalet. Det var varmt, svedfremkaldende, men faktisk rigtig hyggeligt. Aftenen blev brugt til aftertrail, hvor der blev talt om spor, vist videoer og drukket et par øl.

Sidste del af Maries drop.

Søndag i sporet

Søndag formiddag kunne vi vælge forskellige steder at tage hen. Derfor cyklede et hold på teknikbanen, og et andet hold til baghaven. Jeg må sige, at da jeg igen havde muligheden for at køre i Esbens Baghave, så blev jeg nødt til det. Efter nogle timer i sporet, vendte vi tilbage mod feriecenteret, spiste frokost, udvekslede erfaringer og pakkede derefter cyklerne på bilen.

Teknikområdet ved Slettestrand.

Prioriter en weekend med din mountainbike

Der er mange udbydere af mountainbike oplevelser rundt omkring i Danmark, men Slettestrand feriecenters mange forskellige tilbud, er bygget op omkring feriecenterets faciliteter, og den specielle ånd der er på centeret og ikke mindst i området omkring stranden. Man mærker denne særlige ånd, når man opholder sig i området. De fleste man spørger vil sige, at man føler sig velkommen på stedet og i området. Man føler aldrig at man forstyrre instruktørerne eller det resterende personale på centeret. Det er et unikt lille mountainbikemekka i Danmark.

Deltagerne på denne weekend passede perfekt ind i Slettestrand ånden, eller var det stedet der på magisk vis fik os ned i et gear, hvor der er plads til alle, uanset teknisk niveau og hurtighed. Når man styrtede, for det sker når man udfordrer sin teknik, så oplevede man omsorg, og når stigningerne blev for stejle, var der ingen dumme bemærkninger til dem der stod a stå af for at trække.

Jeg deltog i denne weekend privat, og var ikke inviteret til at deltage. Denne artikel er skrevet, fordi jeg ikke kunne lade være med at dele mine fede oplevelser. Så min opfordring må klart være, at man skal give sig selv de der dage, hvor man kan være sammen med en masse andre med samme passion for mountainbiking.

Det giver ny energi.

På vej ned til Sukkenes dal.

Foto: Michael Kortbek – IG – Flyver_mtb