Test: Ride Concepts Transition – Clipless
Ride Concepts er faktisk et ret nyt brand på mountainbike himlen. De kommer ud af mountainbikemiljøet, og producerer sko udelukkende til det marked. Vi har de sidste måneder kørt med deres Transition Clipless sko, og er ret godt tilfreds med dem.
Vores vurdering af Ride Concepts Transition - Clipless
Funktionalitet: 9
Design: 9
Pris: 9
Total Score: 9 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonRide Concepts eller bare RC er et nyt mountainbike brand. De laver sko til det de kalder “agressive riding”, hvilket i deres forståelse er sko til den aggressive rytter, om det så er XC, Enduro eller downhill betyder ikke så meget. Men deres sko er alt andet end de aerodynamiske XC sko, der ofte ligner sko en Tour de France rytter kunne køre med. RC kommer ud af enduro og downhill verdenen, og det bærer der sko også præg af.
Vi har testet deres Transition Clipless model, som er produceret til at sidde fast på pedalen via klikpedaler og klamper.
Første indtryk
Når man åbner kassen fra RC, og kigger ned på sine nye Transition sko, så kan tanken godt lede en hen på et par arbejdssko. De er store, med god foring og så er de ikke lette. Den størrelse 45 som vi tester, vejer 600 gram pr. stk. Skoen er dog også fyldt med forskellig beskyttelse, såsom forstærket beskyttelse af tær, hæl og så er der placeret D3O indlæg, på de mest udsatte steder. Der er tale om en enduro og downhill sko, som bruges af “Atherton racing World Cup TEAM” og derfor er det en sko, der skal kunne tåle lidt af hvert.
Men førstegangsindtrykket er også en sko der er gennemført, massiv og godt designet.
Skoens opbygning
Transition skoen har meget få syninger, faktisk se de eneste syninger, i hælen og på den velcro strop der går over foden. Den kaldes powerstrap, og skal give ekstra støtte, og holder snørebåndene ude af vejen. Med få syninger gør det skoen mere er vejrbestandig, men på grund af det lidt tyndere materiale på overdelen af skoen, er den ikke vandtæt.
Skoen strammes med snørebånd og powerstrappen. Det giver god mulighed for at stramme skoen tæt hele vejen ned af foden. Med snørebånd og ikke f.eks. en BOA spænde, betyder det at skoen ikke løsner sig undervejs på turen ned af sporet. Powerstrappen holder også snørebåndene tæt på skoen, så de ikke flagre ind i kæden.
Ydersålen er af det materiale der hedder Rubber Kinetics. Det er blødere gummi, der giver godt greb på pedalen, og med lidt dybere mønster foran under tær og bagved under hælen, for bedre greb når man er nede og gå. Sålen består ud over boksen til klamperne, af en masse sekskantede felter. Dette forbedre grebet, når foden er på eller i pedalen. Dette gør sig selvfølgelig bedst på en trail pedal, eller en enduropedal, som er kendt for, at have pigge (pins) rundt om selve kliksystemet.
Sålen i sig selv er forholdsvis stiv, og i selve indersålen er der små områder med D3O indlæg for optimal beskyttelse.
En af de meget markante ting på sålen, er den store boks til klamperne. Det giver bedre plads til at klikke i pedalen, men endnu vigtigere, giver det et større område til justering af klamperne. Man kan faktisk få klamperne ret langt ind mod midten af foden, hvilket giver bedre balance, da man kan slappe bedre af i foden, fordi man nemmere får den korrekte fodstilling.
Skoen har forskellige slags beskyttelse. Foran på skoen beskyttes tær af en stiv tåkappe, mens hælen beskyttes af en stiv hælkappe. På indersiden er der indlæg af D3O materialet, som er kendt fra rygskjold og knæbeskyttere. Dette skal beskytte mod slag fra pedalarmen. Foden er derfor ret godt beskyttet, når den er nede i skoen.
Indtryk fra sporet
Ride Concepts Transition sidder godt på foden, også selvom foden er bred. Med snørebånd er man sikker på, at skoen ikke løsner sig ved slag mod sporet. Med Powerstrappen spændt over vristen, giver det en god følelse pedal og cykel. Ønsker man mere fleksibilitet, kan man løsne pedalens kliksystem. Vi har testet skoen med Times Speciale 8 pedaler, som holder om klamperne med bøjler. Bøjlerne holder fast om klamperne, men giver større fleksibilitet, da bøjlerne giver større bevægelse.
Læs også: Time Speciale 8 – test af endurospecifikke pedaler
Skoen har en fornuftig stivhed, som giver en god følelse når der skal trædes i pedalerne, og man føler ikke at energien forsvinder ned i skoen. Samtidig giver stivheden god støtte på turen ned, samtidig med at sålen tager de små stød.
Skoen er som Ride Concepts lover vejrbestandig, og det vintervejr vi kender, men mudder, vand, sne og kulde, passer godt til disse sko. De er ikke vandtætte, men de beskytterne fødderne mod alt det hjulene nu kan hvirle op fra sporet. Derudover beskytter de fint mod kulde, og kan bruges over hele vinteren. Men som så mange andre sko, så får man også kolde tær, når man er ude på et længere togt. Vi har ikke testet dem på en varm sommerdag i juli, men kan forestille os, at de godt kan blive lidt varme.
Det er dog lige netop på en varm sommerdag på turen ned af et klippefyldt spor i Tjekkiet, hvor cyklen arbejder under en, og man selv bevæger sig livligt rundt på cyklen, at de her sko vil komme til sin ret. Her kan man kalde dem arbejdssko, for her kommer alle skoens funktioner i brug. Specielt beskyttelsen af tær, hæl og D3O indlæggene på indersiden. Muligheden for at placere klamperne langt inde mod midten, giver bare god balance, og foden falder mere natuligt ind i den korrekte fodstilling.
Skal du have RC’s Transition sko?
Ride Concepts er på kort tid blevet en spiller på markedet for cykelsko. Med deres noget mere enduro og downhill inspirerede sko, laver de sko der både kan bruges af den hardcore enduro rytter, men også den normale trail motionist. Transition Clipless taler meget ind i trail og enduro kategorien, og bruges også i downhill.
Den kan godt virke lidt klumpet at se på, men det skal man ikke tage fejl af. Den sidder rigtig godt på foden, og giver god støtte under kørsel. Med den indbyggede beskyttelse af de udsatte områder på foden, kan den anbefales til de fleste kørestiler. Derudover støtter stivheden i sålen godt, når drøner ned af en nedkørsel i stående positur, samtidig med at sålen ikke stjæler energien i trådet, når man bevæger sig op ad. Dog skal det siges, at sammenligner man med en xc sko med carbonsåler, er Transition skoen meget mere komfortabel, men selvfølgelig noget blødere.
Ride Concepts har med Transition Clipless lavet en sko der passer rigtig godt til de fleste, som går op i god komfort, god beskyttelse og god støtte under kørsel. Skoen er i sig selv ikke særlig aerodynamisk, men man mærker hurtigt dens fordele med beskytning af tær, hæl og indersiden af foden. Skoen sidder godt på fast på foden, der er plads til en bred fod, og klampen er nem at justere i den store boks på sålen. For vores tester, vil denne sko blive den mest brugte sko i 2021, med kørsel på Danmarks Tag, Slettestrand, Skovhuggeren, deltagelse i afdelinger af Trailcuppen, og så kørsel i de Tjekkiske klipper til sommer.
Skoen er set til ca. 1.100 kr. Læs mere om den på Ride Concepts website.
Skoen er stillet til rådighed for test af 222 Cycles Denmark A/S
Deltag i debatten