Det fedeste spor i Europa? Trutnov Trails

Ikke langt fra Danmark ligger noget af de bedste moutainbikespor Tjekkiet kan tilbyde – Trutnov Trails. Faktisk ligger Trutnov Trails kun 8 timer og 40 minutters kørsel fra Padborg eller 8 timers kørsel fra Puttgarden. Det er kun 3 og en halv time mere end til Harzen. MTBX brugte 2 dage på sporerne i Trutnov, og tog endnu engang der fra med store smil og fede oplevelser i bagagen.

Tjekkiet har en lang tradition for mountainbiking, og dermed og en god tradition for at bygge spor. Derudover har Tjekkiet bjerge, som de flittigt bruger til bikeparker for os mountaibikere. MTBX har flere gange været i Tjekkiet og køre på forskellige spor, og flere gange er vi vendt tilbage til netop Trutnov Trails. Trutnov Trails ligger i byen med samme navn Trutnov. Byen ligger ikke langt fra den polske grænse, og på vejen fra Danmark passerer man tæt forbi Nove Mesto pod Smrkem, som er et andet godt sted for mountainbiking i Tjekkiet, her ligger nemlig Singletrek pod Smrkem.

Grunden til vi igen bringer en artikel omkring Trutnov Trails, er fordi sporerne i området hele tiden udvides, og planerne om flere spor områder og flere spor, er på tegnebrædtet.

Kærlighed ved første blik

Hovedsporerne i Trutnov er bygget på et bjerg i den østlige del af byen. Bjerget er fyldt med klipper, hvilket sporbyggerne har været utrolig gode til at udnytte. Det vil sige, at man får de lækreste rockgardens, kører over de største klipper, og skal nogle gange sno cyklen igennem træer og mandshøje klipper. Men Trutnov Trails indeholder også spor, hvor man finder friserede flotte berms og tabletops, hvorefter man på næste del af samme spor, rammer klipper, gode nedkørsler og en stor wallride. Området er opdelt i niveauer som vi kender fra Danmark: Der er blå, rød og sorte. Herudover har de noget de kalder Whistler sort, og her i sommer åbner de et dobbelt sort spor. Herudover kan man krydse mellem nogle af sporerne, sådan at man ikke hele tiden kører ned det samme sted.

Trutnov Trails er naturlige spor, og spor hvor man virkelig får udfordret sine teknikske færdigheder til at køre ned. Sporfarverne kan ikke rigtig sammenlignes med de danske farver, da alle spor i Trutnov har en eller anden form for klippe i sig. Så man bør i hvert fald have kørt et rødt spor i Danmark, før man vover sig ud på det blå spor i Trutnov, eller i hvert fald ikke være bange for at køre på klipper. Men derfra kan man også udfordres hele vejen op. Dog finder man ikke store hop på sporerne.

Foto: Petr. Slavik, http://www.trail-busters.com/

Det er værd at bemærke, at der ikke er en lift, så den eneste måde man kommer op til trailhead er ved at cykle. Det blå spor er 5 km. langt, så der er også en god tur op efter hver tur ned. Man kan sige, at man får en god belønning for det hårde arbejde man lægger i at komme op.

To dage på sporet

Vi brugte 2 dage på sporet. Den ene dag var det med datteren på 14 år rundt på blå og rød spor, og dagen efter blev jeg alene vist rundt på de nye spor af sporbossen Jan Rejl og hans sporbygger Martin Martas.

Jan, Martin og deres frivillige sporbyggere var næsten færdige med det nyeste spor på stammen, som de karakteriserede som dobbelt sort. Det kørte vi. Sporet starter med en meget snæver nedkørsel, går over i 2 tætte switchbacks, og så direkte ind i klipper. Sporet er bygget på klipper i den nederste del, hvor man bevæger sig op og ned af klipper op højder større end en mand. Man bliver rykket rundt på cyklen, og kan ikke køre sporet, hvis man ikke har sadlen i bund, dæmperne fuldt åbne, og så bevæger kroppen rundt på cyklen. Det er et spor der giver en den vildeste optur, adrenalinen fylder kroppen, og man er høj når man kommer ned. Er man til meget tekniske nedkørsler på klipper, så er dette et must.

Men man finder det alle steder i området. Ikke samme sværhedsgrad, men drops fra klipper, berms bygget på klipper, klipper der bruges som afsæt. Sporbyggerne har her en fin evne til at se linjen igennem landskabet, og så bygge sporet på de ting skovbunden og klippesiden tilbyder.

Trutnov Trails er officielt hjemsted for det nye tjekkiske mountainbikebrand QAYRON. Man kan derfor leje QAYRON mountainbikes og Santa Cruz. QAYRON cyklerne er rigtig fine cykler, som var dem vi lejede begge dage. De er bygget til spor som Trutnov Trails. De kan lejes på Trutnov Trails hjemmeside, og man bør gøre det inden man kommer, da der kan være run på udlejningen.

Trutnov skal opleves

Trutnov trails er en perle blandt de mange lækre spor i Tjekkiet. Det er et af de spor man skal have på sin bucketliste der hedder “Spor i nærheden af Danmark, som bare skal køres”. Der er mange muligheder for at overnatte, både på pensioner og på campingplads. Priserne for overnatning, ligger en del under hvad vi er vant til i Danmark.

Området er det seneste år blevet større, og der er mange planer om mere. Sporerne spreder sig rundt på de omkringliggende bjerge, og der kommer senere en bedre skiltning sporerne i mellem. Skiltningen på det etablerede spor meget fin. Er man til naturlige spor, med stor variation på krav til niveau og i spor

Vi har tidligere være på tur med Czech MTB Holydays, som arrangerer ture til mountainbike spor rundt i Tjekkiet. Så hvis du ikke selv vil arrangere turen, så kunne de være en god rejsearrangør.

Vi kørte en del spor på vores tur til Trutnov Trails – her en video fra det sorte Boulder Trails. Find den på Singletracker.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *