En tur på klipper – Mountainbiking i den østlige del af Tjekkiet

Der stod jeg, jeg havde lige rejst mig fra liften i Bikepark Kopřivná, taget cyklen af liften, og var klar til at smide mountainbiken ned for fuld gas en sidste gang. Fire dage på de tjekkiske mountainbikespor havde sat sine spor, men glæden og den vanvittige fede oplevelse tog jeg med hjem. Jeg satte mig på mountainbiken, klikkede skoen i mine pedaler, og smed den ned af "Gravity line" en sidste gang.

Owen i Rychlebské Stekzy. Foto Petr Slavik

Det hele startede nogle måneder tidligere. Jeg blev inviteret til Tjekkiet for at kigge og køre på nogle af deres spor. Det er ikke første gange jeg har været afsted, men første gang jeg kørte spor i den nordøstlige og østlige del af landet. Tjekkiet er meget mere end Prag, og Tjekkiet har i mine øjne, mountainbike spor som ligger i den europæiske top. Sidste år besøgte jeg spor i den nordlige del af Tjekkiet, og har været solgt siden. Det skulle vise sig, at de fire spor vi kørte på denne tur, bare gjorde Tjekkiet endnu mere attraktivt.

Søndag eftermiddag steg jeg på flyet i Aalborg, og 6 timer efter stod jeg på Penzion Kûlna. Turen gik over Københavns lufthavn, og videre til Prag, hvor jeg, sammen med 4 andre journalister blev hentet af Czech MTB Holidays, som skulle være vores guider de næste fire dage, og stod også for levering af cykler.

Fra Lufthavnen i Prag blev vi alle kørt til Penzion Kûlna lige nord for Brno. Pensionen ligger i et lækkert træhus tæt på det Singletrail Moravsky Kras, som var det første spor vi skulle starte dette fire dages tjekkiske trailmarathon. Ejeren af Penzion Kulna er en af hovedarrangørerne af UCI MTB world cup afdelingen i Nove Mest na Morave.

Singletrail Moravsky Kras

Første spor på turen var Singletrail Moravsky Kras eller bare Singlekras. Et spor man kan sammenligne med sporerne i Silkeborg, dog med en del flere højdemeter. Men rigtig god flow, på et underlag af hårdt sand, krydret med enkelte nedkørsler.

Gerow på vej ned i Singlekras Foto: Jukka Maennane

Singlekras er et ca. 30 kilometer langt spor, med tre runder som kan ses på dette kort. Hver runde har sit eget niveau, og farverne kan nogenlunde sammenlignes med den danske markering. Det skal indskydes, at dette ikke er en selfølgelighed i Tjekkiet. I Danmark er vi forkælet med Ontrails graduering, og derfor kan vi i Danmark forvente at rød er rød over hele landet. Sådan er det ikke i Tjekkiet, så forvent ikke at en sort i Singlekras er det samme som en sort i Rychlebske Stekzy, som vi besøgte senere på turen.

Ikke langt fra hovedsporet ligger et andet lidt mindre sporområde, som også er drevet af samme trailcenter, det hedder Mariánské údolí. Dette er et sporområde på ca. 26 km. langt spor, ligeledes opdelt på 3 forskellige runder. Sporet er noget mere teknisk en selve hovedesporet, og er helt sikkert værd at besøge, når man er i området.

Det er muligt at leje cykler af rigtig god kvalitet på trailcenteret, og en dag koster ca. 300 kr. Cyklerne er af fin kvalitet, og er top fuldaffjedrede mountainbikes fra GT og Cannondale. Kig forbi deres hjemmeside, og læs mere.

 

Jeseniký bjergene på den polske grænse

Dag to på vores tjekkiske trailmarathon gik til naturlige spor nær den polske grænse, i det område der hedder Jeseniky bjergene. Jeseniký bjergene ligger i den nordøstlige del af Tjekkiet, og strækker sig ind i Polen. Bjergene har en højde omkring 1.000 meter, og der var derfor dømt nogle seriøse højdemeter op, men derfor også lækre ture ned. Området er kendt som et af Tjekkiets bedste langrendsområder – det hedder Paprsek. Det betyder også, at når sneen er væk, så er der gode spor for os på to hjul.

Den tjekkiske skyline

Efter ca. 50 minutters kørsel op af bjerget ramte vi centeret for skiområdet, og her kunne vi spise frokost. Det man lægger mærke til i dette område er, at der er blåbær alle vegne på denne tid af året. Derfor kunne vi også undervejs stoppe op, og spise blåbær mens man ventede på de bagerste kom op. Men det er også det skiområdets restaurant er kendt for, nemlig deres blåbærdumblings med sukker på. Det fylder godt, når man bagefter sætter sig op på cyklen igen.

På vej ned på en af de naturlige nedkørsler i Jeseniký bjergene. Foto Jukka Mäennenä

Området byder på mange flotte naturlige spor, både op gennem blåbærbuskene, og ned gennem den tætte skov. Der er områder med englignende vegetation, og der er områder med meget tæt skov. Man kan følge grænsen mellem Polen og Tjekkiet i et langt stykke, og bruge Paprsek som trailhead. Området er ikke det mest tekniske, og derfor vil de fleste kunne cykle rundt i Jesiniký bjergene, indånde den friske luft, spise blåbær, og er man til lidt sjove tekniske nedkørsler, så kan man sagtens finde dem her.

Rychlebské Stekzy

Navnet Rychlebské Stekzy er svært at udtale, men bed de lokale om at sige det langsomt, så kommer det lige så stille. På den anden side, sporet taler helt for sig selv, og vil være et af de spor der printer sig ind i ens hukommelse, enten fordi det var det fedeste spor, eller fordi man virkelig fik at mærke underlaget, som nogle steder er ren klippe.

Skribenten på vej ned af en rocgarden Foto Petr Slavik

Rychlebské Stekzy er en oplevelse ud over det sædvanlige, både når man sammenligner med danske spor, men også når man sammenligner med det, man nu har prøvet rundt omkring i Europa. Dette spor er lige nøjagtig det, jeg forbinder med tjekkiske spor, og kan vel kaldes et tjekkisk signaturspor. Det har det hele fra de super lækre flow spor med mange berms, hvor man stort set kører uden et pedaltråd, til de ekstremt tekniske spor, hvor selv den aller mest erfarne og dygtige rytter bliver udfordret. Ja, og så har de nogle spor hvor man overvejer kraftigt, om man overhoved vil køre dem.

Men før man overhovedet kan nyde disse fantastiske spor, skal der trædes i pedalerne, og det går op og op. Opturen er på små 6 km. og tager ca. 40 til 50 minutter at cykle op. Men den er flere steder rigtig flot lavet, og derfor går det nemmere end det lyder. Der er som sådan ikke et trailhead oppe på bjerget, men på turen op, snegler man sig forbi de forskellige sporstarter.

Jukka på vej ned af halsbrækkende klipper. Foto: Petr Slavik

Vi kørte flere spor, og er man til lækkert flow, skal man vælge den der hedder Superflow. Her møder man på flere forskellige segmenter store berms, tabletops, hop, drop, segmenter over klipper og lækre nedkørsler. Er men i stedet til lidt mere “rocky” segmenter, så er dette stedet. For der er flere spor, hvor man bevæger sig ned gennem klipperige spor, over store klippe, og ned af lange klippefald. Flere steder er der tale om en lang rockgarden, men har man fokus, og et frisk sind, så vil man elske de røde og sorte spor her. Dog skal det siges, at der er ét spor ned, som ikke er aftegnet på kortet, men ligger som et sidespor til det spor der hedde Prokletý, så skal du virkelig vide hvordan du bruger din cykel. For her er det ikke bare rockgardens, men rent mountaingardens – eller store boulders. Vil man udfordre sig selv, så tag en tur på sporet de kalder Wales. Der er ikke så meget fald, men det er der på siden af sporet, og flere steder har sporet så mange klipper, at man har svært ved at se linjen igennem. Det var deres første spor de lavede, men det er stadig sjovt at køre.

Rychlebské Stekzys hjemmeside kan man læse mere om sporet, og blandt se, at de råder folk til at bruge full suspension cykler og brede dæk.

Rychlebské Stekzy – sig det langsomt, smag på det, og tag så ud og opleve det, det spor skal man have oplevet.

Dronefilmen herover er fra superflow stykket. Foto: Petr Slavik

Bikepark Kopřivná

Det tjekkiske trailmarathon sluttede af med en stille og rolig dag i Bikepark Kopřivná. Det stille og rolige i bikeparken var muligheden for at tage liften op, og når man var kommet op, var det ikke længere stille og roligt. Bikepark Kopřivná ligger i Malá Morávka og er en del af skiresortet. Som så mange andre skiresorter, har man også her udnyttet off season, og gjort den til mountainbike season, og det har de gjort godt. Man kommer op på toppen, båret af de ret nye lifte, hvor cyklen kan sidde bag på hver anden lift. Her kan man så vælge syv forskellige linjer ned, to er for familie, mens resten er alt fra den uerfarne rytter til den downhill hungrende rytter.

Super fedt hold at køre med. Foto: Petr Slavik

To af linjerne, funtrail og Singletrack kan køres af den let øvede rytter. Her er tale om lækre flow spor med små tabletops og store og små berms. Skal man have lidt mere udfordring, kan man tage spicy freeride, som byder på store og små tabletops, høje hidsige berms, hop og drop og så mindre rockgardens. Gravity line er næste skridt, her er der tale om en rockgarden næsten hele vejen nej, med hop og drop, træbroer i flere størrelser og lækre stykker med mange rødder.

Liftene i bikeparken

Når man har fået mod på mere, er der to downhill stykker, det ene mere ekstremt end det andet. Downhill 1 er en nedkørsel med tekniske sving, lange rockgardens, og stor hældning. Mens Downhill 2 må karateriseres som noget ala rigtig Downhill. Løst jord krydret med rockgardens på en hældning som de fleste ville betegne som en skæv væg.

Efter fire dage på cyklen, hvor man har kørt 165 km. og 4.500 højdemeter, er en lift en gave. Bikeparken er ikke stor, men den er værd at køre efter. Man kan overnatte på skihotellet, der ligger lige ved siden af bikeparken, her serveres god mad, og øl til en overkommelig pris.

Tjekkiet er virkelig et mountainbike land

Endnu et besøg i Tjekkiet er overstået, og ligesom de sidste mange gange med en mountainbike. Jeg har kørt en del af de spor, bikeparker og mountainbikeområder der officielt er i Tjekkiet, og konklusionen er helt klar, at der er tale om et mountainbike land, med spor i høj kvalitet. Jeg deltog denne gang i en tur sammen med blandt andet en amerikansk journalist fra Singletracks.com, som undervejs sammenlignede sporet i Rychlebské Stekzy i Squamish i British Columbia Canada, hvilket siger noget om sporernes tilstand og sporbyggernes næse for fede linjer, og dejlige spor. I Tjekkiet har man virkelig formået, at bygge spor efter den geografi man har. Det betyder at man har lange nedkørsler af høj kvalitet, og ikke de vildeste opkørsler, som man kan opleve i Østrig for eksempel.

Gerow fra Singletracks.com på Rychlebský Stekzy. Foto: Petr Slavik

Tjekkiet bør ikke være fremmed for en dansk mountainbiker, for med en afstand på 1.000 km. kan man komme til spor som virkelig udfordrer, og som giver stor læring og kæmpe oplevelser. Der er gode overnatningsmuligheder ved de mange spor, maden er god og man bliver ikke ruineret når man går på bar om aftenen.

Man kan nå Tjekkiet på mellem syv og otte timer fra henholdsvis Puttgarden og Padborg. Herfra kan man nå de fedeste spor på mellem 30 min. eller op til 4 timer, for at køre nogle af de spor beskrevet i denne artikel. Så det er ikke så langt at tage turen til mountainbikemekkaet i Tjekkiet.

Gode links til nyttige hjemmesider i Tjekkiet

Der er flere gode sider på nettet, som kan lhjælpe med planlægningen af besøget til Tjekkiet, når mountainbiken er med.

MTBczech giver et rigtig godt overblik over hvor de forskellige spor, bikeparker og trailcentre ligger. Den er på tjekkisk, men her er google translate en god ven.

Czech MTB Holidays har de sidste gange guidet på de ture jeg har deltaget, og det gør de rigtig godt. Tag fat i Jan og lad ham arrangere turen for dig, hvis du ikke vil selv.

Czech Tourism kan bruges til alt det andet der skal arrangeres på turen. Serværdigheder og overnatning.

Mapy er et tjekkisk kort, der både ligger som app og site på nettet. Slår man over på det der hedder outdoor på kortet, så viser den faktisk masser af spor, hiking ruter og andet godt. Det er et rigtig godt kort, som faktisk også kan bruges i andre lande.

Singletracker har faktisk også en del af de tjekkiske spor i deres app. Så der kan man også finde det spor man gerne vil besøge.

Blåbær i Polen

Skribenten i fuld fart – på vej ned. Foto: Petr Slavik

 

Owen fra Emerald MTB på masser af klipper. Foto: Petr Slavik

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *