Sporet er Ontrail’et

Ontrail har været i gang i godt et år nu, og Christoffer Riis Svendsen har travlt med at kigge på spor. Vi har været med ham på arbejde, og talt om Ontrail.

Arbejdet med at bygge spor, er med til at skabe eksistensgrundlaget for den mountainbike sport, og kultur, som vi alle elsker. Hvis der ikke blev bygget spor, var der ikke rigtig nogen steder at køre. Ontrail projektet gør det nemmere for udøverne, når de skal vælge spor. Vi tog på arbejde med Chirstoffer fra Ontrail, da han skulle Ontraile Bækkelund sporet ved Viborg.

Mountainbike miljøet vokser hele tiden, der kommer hele tiden nye til, og vi vil alle gerne ud og opleve noget andet, end det spor vi normalt køre på. Skiltningen hjælper os med vælge det rigtige spor, og den rigtige linje, når vi er ude på sporet. Ontrail projektet skal sammen med de lokale sporbyggere skal hjælpe med lige netop, at støtte dette valg.

Ontrail er et projekt i DCU regi, der i samarbejde med Nordea Fonden, DGI og Naturstyrelsen, skal skabe tilgængelige og brugervenlige spor for alle. Dette gøres i et samarbejde mellem Ontrail projektet og sporbyggerne på de tilmeldte spor.

I projektet er der en ansat, og det er Christoffer Riis Svendsen. Hans opgave er ikke at tage ud til de forskellige spor og grave, men i stedet skabe en ensrettet graduering af sporerne, sådan at et blåt spor i Nordjylland har det samme niveau, som et blåt spor på Falster.

Christoffer Riis Svendsen

Christoffer Riis Svendsen har været aktiv mountainbiker siden en gang i 90’erne, og er en kendt skikkelse indenfor det danske mountainbikemiljø. Det var han også, før han blev tilknyttet Ontrail projektet. Han elsker at være i skoven med venner og familie, og pointere, at han ikke træner, når han kører i skoven, men han cykler. Kigger man på hans profil, så har arbejdet med frivillighed i idrætten fyldt en stor del af hans arbejdsliv. Det er både arbejdet med frivillige som ansat hos DGI, DIF eller idrætssamvirket i Fredericia, men også hans arbejde som frivillig mountainbike instruktør i hans lokale klub i Fredericia.

Nu er han så ansat af DCU i Ontrail projektet, som eneste medarbejder. I hans nuværende job møder han en masse dygtige sporbyggere, som er specialister på forskellige områder. Christoffer kan lidt af hvert inden for sporbyggerhåndværket, og det gør ham god til, at se sporet fra flere brugergruppers synsvinkel.

Han elsker at køre mountainbike, og kører for at have det sjovt. Han bruger ikke nogen cykelcomputer til at tracke sine ture, for på den måde føler han, at han kan være meget mere fri når han er ude og cykle. Han elsker at stoppe op midt på sporet, nyde skoven, nyde stilheden, og bare tage skoven ind. På spørgsmålet om hans ynglingsspor, er han dog noget tilbageholden i sit svar. For han vil jo ikke skuffe nogen. Men han har nogle elementer i sporet der giver ham den gode oplevelse, og det er de interessante linjer, en passende mængde udfordringer og så en smuk og flot skov.

Spørger man til hvilket stykke udstyr der er fedt lige nu, så svarer han Christoffer efter lidt betænkningstid, at hans skifte fra click pedaler til flade pedaler, har givet ham en ny oplevelse på cyklen. Han er slet ikke hellig omkring click og flade pedaler, men lige nu giver flade pedaler ham bedre føling med cyklen, og så skal man være fokuseret på sin fodstilling hele tiden.

Visionen med Ontrail

Ontrail projektet startede op i oktober 2017, og kører 3 år frem. I de 3 år er målet at 100 spor er gradueret og skiltet op. Men allerede nu, her et år inde i projektets 3 årige periode, er der allerede 150 spor tilmeldt. Et spor kan tilmeldes Ontrail projektet, hvis det har tilknyttet et sporlaug og det er bygget med godkendelse fra lodsejeren. Projektet er støttet med 10,3 mio. kr. over projektets 3 år. Pengene går til driften af projektet, ansættelse af en projektleder på halvtid, og til at hjælpe de enkelte sporlaug økonomisk.

Hvorfor så Ontrail

Her på MTBX lavede vi en 1. april joke, hvor vi fortalte at Ontrail projektet havde myndighed over alle spor, og kunne forlange dem ændret. Men det var jo bare en joke, og er slet ikke sandt. Virkeligheden er langt mere tilforladelig, og uden løftede pegefingre og påbud.

Ontrail projektets mål er, at sporerne rundt om i landet, er gradueret ens, så man derfor som bruger med stor tillid til opmærkningen, kan køre ind på et spor, og forvente at det har det niveau, der stemmer overens med ens eget niveau. Det skaber tryghed, og det skaber sikkerhed for udøveren.

Med 150 spor tilmeldt over de projektets 3 år, har Christoffer Riis Svendsen travlt, for som han selv siger, “Vi kan have svært ved at vurdere et spor, når det er dækket med sne og is”. Han har derfor en tæt pakket kalender, og besøger så mange spor, som det er muligt. Det giver gode og velunderbyggede indspark til sporbyggerne på de enkelte spor, og også mange ting de kan gå i gang med.

Mit spor er rødt!

Hvor vigtigt er det, at et spor er grønt, blåt, rødt eller sort? Det er en af de overvejelser sporbyggeren bliver mødt af, når Christoffer er forbi. For et spor, som sporbyggeren har bygget som rødt, kan godt ende med at være blåt. Christoffer har undervejs på et besøg på et spor, mange gode ideer til hvordan det spor så vedbliver med at være rødt. Det kan afholde mange at køre et rødt spor, hvis de normalt kun kører blåt. Derfor er det også vigtigt, at der laves en korrekt graduering og opmærkning.

Christoffer fortæller, at det ikke er nemt at ramme den rigtige graduering for sporbyggeren. På en blå nedkørsel har de måske glemt, at det lige ved sporet er en 2 meter dyb skrænt, som potentielt kan være farlig ved styrt. Dette er med til at hæve gradueringen.

Derfor kan et besøg af Christoffer godt være hårdt, når hans bedømmelse er blå, på spor hvor sporbyggeren selv syntes, at det skulle være rødt. Men heldigvis har Christoffer en masse gode forslag med, og herudover har han sammen med sin referencegruppe udviklet et værktøj, som sporbyggeren nemt kan bruge til at vurdere hver del af sporet. De kalder det for – Trail scale – intensitetscirklen. Med dette værktøj, kan sporbyggeren vurdere sporet ud fra 5 parametre: Bredde, hældning, underlag, udfordringer/ features og risiko/konsekvens.

Referencegruppen: Esben Kronborg fra Slettestrand MTB, Erik Skovgaard fra Silkeborg, Michael Kerr fra Hammer bakker, Kristoffer Willerslev fra Hareskove, Poul Snyder fra Flowmafia og Christian Terry fra Bornholm.

Mountainbike sporerne opdeles i den kendte graduering: Grøn, blå, rød og sort

Herudover tages de 5 parametre fra trail-scalen med ind i vurderingen af en graduering. Her kigges der for eksempel på, hvor langt man kan se frem i sporet oger underlaget meget skiftende mellem for eksempel sten, grus, rødder og andet. Hvad er der placeret omkring sporet, og er der for eksempel et træ kort efter et hop. Er sporet bredt eller er der måske kun lige plads til styret, og så spiller hældningen også ind på gradueringen.

Christoffer gav et eksempel på en feature, som mange nok har kørt eller kigget på – Maries drop på slettestrand sporet. Den er da sort ville de flestes dom være, men fordi der faktisk er mulighed for, at man undervejs kan stoppe op og fortryde på en af flere platforme på vej ned, så vil den være karakteriseret som rød.

Hvordan foregår et besøg

Indholdet i et besøg fra Ontrail projektet er af rådgivende art. Christoffer fra Ontrail har ikke nogen bemyndigelse til at diktere sporændringer, men kan kun rådgive om gradueringerne. Han rådgiver den enkelte sporbygger om hvad han eller hun skal gøre, for at holde et spor blåt, eller hvilke tiltag der skal gøres, for at ændre sporet til sort.

MTBX var med Ontrails Christoffer på besøg på et af sporerne i Viborg. Sporet hedder Ungarn og Sibirien, og ligger ved Hald Ege ca. 6 km. fra Viborg centrum. Sporet har ligget her i omkring 4-5 år, og er bygget før der var et egentligt sporlaug, af en flok ildsjæle. Det er bygget ud fra hvad skoven bød på, og er derfor ikke bygget til et specielt niveau. Sporet er markeret rødt, og høre nu under Viborg Trail Arena, som sporlauget hedder i hele Viborg Kommune.

Christoffer og sporbossen for Viborg Trail Arena Lars Forsberg havde i dagens anledning lånt eMTB fra Specialized. MTBXs udsendte måtte dog nøjes med sin selvskubber, som dog var en testcykel fra det tyske mærke Vpace. På deres neonfarvede mountainbikes og den grå hardtail, bevæger gruppen sig ind på sporet. Christoffer skal som sådan ikke bedømme sporet, og give det en karakter i form af en farve. Men han kender Lars Forsbergs forventning til gradueringen, og skal derfor undervejs slå ned på elementer, der måske trækker sporets niveau i den ene eller den anden retning.

Lars Forsberg

Lars Forsberg har bygget spor i mange år, han koordinerer hele sporindsatsen i Viborg Kommune. Kommunens mange spor har hver sin sporansvarlige, som Lars Forsberg skal forsøge at styre i samme retning. Retningen skal både stemme overens med den profil Viborg Trail Arena ønsker, men endnu vigtigere, skal sporet stemme overens med det der er aftalt med skovejeren, som i mange tilfælde er Naturstyrelsen.

Christoffer laver første stop ved et bygget hop. Hans kigger op det og spørger, hvorfor man bygger sådan et hop, på et naturligt spor. Lars kan dog hurtigt forklare, at det blev bygget som erstatning for nogle andre elementer, der var blevet ødelagt ved en skovning sidste år. Hoppet er dog større end et trappetrin, og derfor vil elementet blive gradueret rødt.

Efter Lars og Christoffer har talt om hoppet, og hvordan det passer ind i omgivelserne, sætter de sig op på deres elektriske mountainbikes, og kører videre af det sporet.

Næste stop han laver, er på en lille nedkørsel. Der er 3-4 naturlige drop, alt efter hvordan vejret har været, og så ender den i et berm. Det er en rød nedkørsel, det skyldes selvfølgelig de elementer der er på sporet, men specielt også, at der står nogle træer, der er enkelte store træstubbe ved siden af sporet, og så ender det i et skarpt berm. Lars er glad for farven, for dette spor skal være rødt.

Det gode ved røde og sorte spor er, at kommer meget regn, og derefter meget kørsel på sporet, så kræver det ikke samme vedligehold, som for eksempel et blåt eller grønt spor kræver.

Det sidste element der bliver slået ned på, er en hop linje med 2 hop. Begge hop kan køres som drop, men sporet har fået en sort graduering af Viborg Trail Arena. Parallelt med denne linje går en anden rød nedkørsel, som man kan køre, hvis man ikke vil tage hoppet. Christoffer kan dog hurtigt sige, at denne hoplinje ikke er sort, det er den simpelthen for nem til. Så her skal skiltet skiftes ud.

Lige før man rammer hoplinjen, kan man dreje til venstre af den parallelle nedkørsel. Man skal altså tage et aktivt valg og dreje af, for at tage det nemmere spor. Mange danske spor er blevet bygget med en A og en B linje, hvor A linjen altid har været den linje der ligger lige for. Det vil sige, når man ikke at dreje af, så ender man på en A linje, som man måske slet ikke kan køre, eller er utryg at køre på.

Dette laves der om på i disse år, sådan at B linjen vil så være det naturlige valg, mens man skal lave et aktivt valg for at ramme A linjen. Det samme gør sig gældende her på sporet lige uden for Viborg. Her skal der laves en bedre skiltning, sådan at B-linjen er den man kører, og så kan man aktivt vælge A-linjen hvis man ønsker.

Der bliver undervejs på sporet givet mange råd, og de to drøfter vidt og bredt om de enkelte elementer. Ungarn sporet forsættes af det spor der kaldes for Sibirien. Et drop på en rød linje, aftales at skulle laves om, sådan at det for det første skal hoppes, og for det andet er højere på ydersiden.

Til sidst på sporet, i det stykke der lokalt kaldes for Transylvanien, er der tre valg til en afslutning. Et blåt, et rødt og et sort valg. Det blå sporafslutning køres næsten aldrig, så det aftales vendt om, så det kan indgå i en sløjfe, der gør det nemmere at træne på de to andre afslutninger. På det røde spor fjernes en rockgarden, der som Christoffer siger det, måske ikke helt passer ind i sporets ånd, med nåleskov, og jord og rodbund.

Efter gennemkørslen er der gået 2 timer. Sporet tager normalt 25 minutter at kører igennem. Sporbyggeren Lars Forsberg har fået rigtig mange gode ideer, og gradueringsmanden Christoffer Riis Svendsen har oplevet et spor, som han helt sikkert skal have sin familie med ud på. Vores udsendte fra MTBX har oplevet 2 fagmænd nørde ud i sporbygning, valg af materiale, højder på drop og konstruktioner af underlag der holder, men samtidig passer ind i omgivelserne.



Skrevet af Jónas Thor Björnsson

Jeg har kørt mountainbike siden starten af 90'erne. kører så meget jeg kan, og kan godt lide når det bliver rigtig teknisk - grusvejen gider jeg ikke.

Se flere artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *