Det startede med en stor passion for mountainbike, og idéen om at skabe, det mest dedikerede mountainbike brand, lavet til naturen, med respekt for naturen. Vi har taget en snak med Louise, som er stifter af RAKNA.

RAKNA lyder lidt som noget nordisk mytologi, og inspirationen til navnet og produkterne, stammer også fra det nordiske. RAKNA er i dag en kollektion af mountainbike trøjer til både damer og herrer, lavet i merinould.

Ricka Hea i RAKNA

Det lå ikke i kortene at mountainbike skulle blive den helt store passion for Louise Pedersen. Louise er vokset op i Hvide Sande på den jyske vestkyst, hvor højdemeter er noget man skal kigge langt efter. Men på et udenlandssemester i New Zealand, prøvede hun mountainbike for første gang, og det tændte noget i hende.

Kombinationen af naturoplevelser, motion og adrenalin, har gjort at Louise har kørt mountainbike lige siden. Louise cykler primært for oplevelsens skyld, men har de senere år også kørt blandt andet Trail Cup, og deltaget i en 3-dages enduro i Davos, Schweiz.

Idéen?

Louise vil gerne skabe et brand med fokus på produkter produceret i merinould. Men det skulle også være produceret i Europa, og gerne så tæt på Danmark som muligt. Det var vigtigt for Louise at der var fokus og respekt for naturen. Derfor blev der nøje udvalgt europæiske leverandører, for at reducere unødig transport, og samtidig er alle produkterne produceret i økologisk merinould, som mindsker brugen af kemi ved fremstilling.

At det lige blev merinould, er ikke helt tilfældigt. Under Louises ophold i New Zealand, og efter mange timer i sadlen selv, fik hun for alvor øjnene op for merinould, og alle dens kvaliteter og fordele. Det er ikke uden grund at merinould er blevet det mest populære materiale til produktion af baselayer og trøjer. Merinould er et naturprodukt, som er naturens helt eget multitalent.

Merionould er lugtresistent, og dermed velegnet til aktiv sport, da ulden ikke så hurtigt lugter. Merinoulden er temperaturregulerende, og er derved behagelig og praktisk ved svingende temperaturer, eller over en længere sæson. Merinould er sved- og vandsugende, hvilket gør det ideelt som inderste lag tøj, da det kan transportere fugt og sved væk fra kroppen.

Idéen med RAKNA er at skabe et MTB univers med 100% god trailkarma.
Louise Pedersen, RAKNA

RAKNA på Instagram & Facebook

Respekt for naturen

Respekt for naturen

Merinoulden stammer fra New Zealand og Australien, men det der bruges i RAKNA’s produkter bliver forarbejdet i Tyskland og strikket i Danmark. Vi har generelt i problem med overforbruget at blandt andet tøj, og det vil Louise gerne gøre op med. Mange producenter og brands laver flere kollektioner i løbet af året. Men hos RAKNA er der ingen forårs og efterårs kollketioner! Der er kun 1 kollektion, som til gengæld holder hele året.

Louise kalder det slowfashion, og hun vil gerne at hendes kunder bruger deres tøj hele året, og ikke bare bliver noget der kommer til at ligge i skabet, fordi der er kommet en ny kollektion i en anden farve.

Selvklæbende lapper

For Louise og RAKNA er bæredygtighed lige så vigtigt som profit. Så bare fordi der er kommet et hul i dit tøj, som der jo unægtelig kan ske når man cykler mountainbike, så skal tøjet ikke smides ud. Louise har nogle selvklæbende lapper, som er et bæredygtigt alternativ til at lade tøjet ligge i skabet, eller helt smide det ud. De selvklæbende lapper fås i forskellige farver, og kan bruges på trøjer, shorts, sko og meget andet. De skal hverken stryges eller sys på. De er 100% selvklæbende, og lige til at reparere dit tøj med.

Om Louise

Louise Pedersen er stifter og ejer af RAKNA. Hun er 38 år og bor sammen med Anders. Sammen har de 2 børn, og du kan møde hele familien på cykel ude i skoven. Louise har tidligere arbejdet som projektleder, men har været fuldtid i RAKNA, siden September sidste år. Louise motivation, er at gøre det bedre hver dag. Forlænge brugen af vores ressourcer, og bruge alt materialet i hendes produktion.

Louise planter et træ, for hver trøje hun sælger, så hun kan give god trailkarma videre.