Man bliver høj af Bornholm

Bor man ikke på Bornholm, så er der langt til Bornholm. Men når man har taget turen en gang, så finder man ud af, at der ikke er så langt igen. Vi tog turen fra Viborg til Bornholm, for jeg havde hørt, at der skulle være et spirende mountainbikemiljø på øen. Jeg blev ikke skuffet, og nu er der ikke langt til Bornholm.

Når man kører af færgen i Rønne, mærker man hurtigt den bestemte ånd der findes på Bornholm. Den der ånd, hvor man hjælper hinanden, og hvor man er nødt til at stå sammen, for at udrette noget stort for Bornholm. Det samme gælder for mountainbike miljøet. Der er flere ting i gang, men det der danner grundlaget for det spirende mountainbikemiljø er sporerne, og dem er der nogle stykker af. Der er dem man kan finde på diverse spor sider, og så er der dem man kun finder med en lokalkendt guide. Et spor, som dog ligger lige for, og som er nemt at finde, er det der ligger i Almindingen, og ganske enkelt kaldes sporet i Almindingen.

Trailcenter Bornholm er navnet på dem der blandt andet bygger sporet her. Bag Trailcenter Bornholm står Christian Terry, som rejser Danmark rundt og underviser i teknik, og Troels Bernth der blandt andet er Mountainbike guide på Bornholm. Jeg havde lavet en aftale med Christian, om at vise mig sporet, og give mig fortællingen om den. Og det var kærlighed ved første blik

Pister på de 2 hjul

Vi havde aftalt at mødes kl. 9 ved Rytterknægten, og sammen med Christian, kom også 3 fra Bornholms Efterskole. Bornholms Efterskole er også en del af det spirende mountainbike miljø, da de blandt andet starter en mountainbikelinje op på skolen til august – læs mere her. Nå tilbage til Rytterknægten. Rytterknægten er Bornholms højeste punkt, og ligger 162 meter over havet, og går man op i toppen af Kongemindet, som er det grant og ståltørn der står på Rytterknægten, kommer man op i 172 meters højde.

Nå tilbage til mountainbiken. Jeg fik pakket cyklen ud, lige før de andre kom, og kort tid efter satte vi i fuld fart ned af sporet. Jeg havde forventet et spor, som man kender det fra mange andre danske spor. Altså et spor der kører fra start, rundt på en strækning, ud på nogle nogle sorte segmenter, for at ende tilbage ved startpunktet. Sådan er sporene i Almindingen slet ikke tænkt. Christian Terry er også skientusiast, og har derigennem stjålet ideen med pister. Altså at man kører ned af pisten, tager liften op til start, og tager så en anden piste ned. Det gør man også i Almindingen, dog uden liften.

Rytterknægten

Man starter ved Rytterknægten, hvor en enkelt spor leder en ind på sporet. På vej ned i sporet, mærker man straks hvordan man bliver ledt ind i svingene, og pumper sig gennem diverse forhindringer. Nogle steder er der lavet hop, som man endten kan kører uden om eller rulle dem, som man kan på de fleste hop og drop på Almindingen. Kort inde på sporet støder man på de første klipper, som ligger der hvor naturen lagde dem. Derfor har Christian, Troels og deres sporbyggere formået at gøre klipperne en naturlig del af sporet, som man lidt efter lidt vende sig til, og ruller eller hopper over.

Klipper – jeg elsker klipper

Klipperne fortjener et afsnit for sig selv, for der er her tale om noget helt specielt. Man kan sige, at det er forskellen fra alle andre danske spor, men det ville være forkert, for sporet i sig selv er forskellen. Klipperne kommer i store varevognsstørrelser, og i små fodboldstørrelser. De alle ligger der hvor de nu blev lagt, da istiden rullede henover Bornholm. Derfor kan man opleve segmenter, hvor man ruller op på klippen, for at drejer en smule til venstre og rulle ned af en bjælkebro.

Der er steder, hvor man på vej op, ikke kan se hvordan man kommer ned igen, og først finder den naturlige vej ned, når man er oppe på klippen. Så er der de klipper, hvor man lige har brug for at stoppe op, kigge på linjen, og så køre den. Det er gerne dem hvor man har sadlen i bund, vægten langt bagud, og super meget fokus på hvad man laver. Og så er der de segmenter, der gør, at man vender tilbage og kører sporet igen og igen. Er man bare en smule adrenalin afhængig, så skal man nok blive høj af det her spor.

Almindingen MTB spor har alle sværhedsgrader. Det er ikke et spor, man kører en masse kilometer på. Men man skal nok få nogle højdemeter i benene, både dem der går op, og dem der går ned. Almindingen indeholder også et downhill spor. Det er ikke vedligeholdt mere, men det er stadig fedt at køre ned. Her får man virkelig fart i cyklen, der skal reageres hurtigt, tages hurtige beslutninger og så skal man ellers bare holde næsen i sporet.

Med udgangspunkt i Rytterknægten, arbejdes der på en udvidelse af sporet, hvor sporbyggerne igen har formået, at finde de linjer, der falder naturligt ind i landskabet, og bruger de naturlige forhindringer. Det vil sige ned af klipper, gennem slugte og ned ad bakker. Der arbejdes ligeledes på andre spor i området, og der er planlagt en nedkørsel ned mod Vestermarie, der i følge Christian Terry, bliver Danmarks længste.

Herudover er der masser af ideer, der skal gøre området til et attraktivt trailcenter, med alle de bekvemmeligheder man har brug for. Mulighed for at leje cykler, café sted hvor man kan hænge ud og en masse andet godt.

Bornholms andre spor

Bornholm er meget mere end Almindingen, og selvfølgelig også meget mere end MTB spor. Har man sine børn med, er sporet ved Skovly, nord for Rønne, et super godt spor. Det er vel blåt, med nogle røde segmenter. Derudover kan man tage den grønne ring omkring Rønne, og samtidig køre sporet i Blokhus, der ligger lige syd for Rønne. Derudover er det en flot tur op på Hammeren, som ligger på den nordlige del af Bornholm. Her er der en sjov tur op, og en masse sjove muligheder for at komme ned. Til sidst er der Ringebakkebrudet, som har en masse højdemeter. Derudover er der alle de spor, som ikke er markeret på et kort, og som kun en lokalkendt guide kan vise.

Når man så ikke cykler, byder Bornholm på en masse andre oplevelser. Der er ikke langt mellem øens mange attraktioner, og når man bliver sulten er der en masse andet at få, end bare Sol over Gudhjem. Så kom afsted, der er kortere til Bornholm end du tror – man bliver høj af Bornholm.

Hvor langt er der så til Bornholm? Der er 3 veje til øen: Færgen fra Køge til Rønne tager fem en halv time. Færgen fra Ystad til Rønne tager fem kvarter. Og det tager ca. 45 min. Med fly fra Aalborg til Rønne. Så i timer er der ikke så langt, som man tror. Der er gode muligheder for gode transport og overnatningstilbud, for bornholmerne vil så gerne have flere mountainbikere til øen. Så den længste strækning ligger i din egen forestilling.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *