Løbsberetning: Bike Adventure Polen 2017 (del 2)

Her følger del 2 af løbsberetningen fra det 4 dage lange etapeløb Bike Adventure i Polen.

I kan læse om forberedelserne til løbet og 1 etape i denne artikel.

Etape 2 – Bjergene og vejret viser tænder

Ovenpå den store succes oplevelse fra igår, var vi fulde af gå på mod, da vi står på startlinjen til dag 2 og “konge-etapen” for os på FUN. Vi skal ud på 30 km og 1000 hm og i følge højde profilen burde det ikke blive så slemt.

De første 8 km ville blive på asfalt stigningen der gik så godt igår, vi skulle nok trække på den lille stigning på toppen, så en lang lækker nedkørsel til depotet også ellers “bare” lidt små bakker frem til mål. Planen var at nyde turen og sætte lidt fart på hvor det var muligt – det skulle nok blive sjovt og overkommeligt. Men vi blev klogere undervejs.

Den første stigning gik rigtig godt og stykket på toppen, hvor vi havde planlagt at trække, var slet ikke så slemt og vi kørte helt til toppen.

Ofte er det sådan at kvinder på tur er lig med masser af snak og det hænger godt sammen med det at køre efter puls. Kan der snakkes køres der i en zone, som vi kan holde til hele dagen. Forskellen på vores kondi blev tydelig på bakkerne, hvor Lonnie ufortrødent talte videre og jeg måtte sige “nu bliver jeg altså lige lidt stille indtil toppen” – og hun siger “du behøver heller ikke og svare” også forsatte hun ellers som en-vejs-dialog.

Det havde regnet hele natten og nedkørslen havde ikke haft godt af SÅ meget vand. En lang nedkørsel med svag hældning i 10-15 cm mudder krydret med tilfældige større sten – så bliver det hårdt og træde cyklen nedad bakke. Den ender så i den værste nedkørsel vi endnu har haft. I Danmark ville vi nok bare bruge betegnelsen ufremkommelig og vi sendte mange tanker til vores “curling-sporbyggerere” hjemme i Viborg, som sørger for at fjerne det værste. Det var meget stejlt med store stammer, løse grene, sten og mudder i en stor pærevælling, bare det at trække/løfte cyklen ned var en udfordring, men ned kom vi og at ambulancen holdt klar ikke langt derfra siger vist alt om sværhedsgraden.

Herfra er det igen stier, der er medtaget af mudder og selv med 2-4% fald, så skal der trædes for at komme frem. Naturen er fantastisk smuk, her er fuldstændig stille, solens varme får skoven til at dampe og alle indtryk bliver forstærket. Depotet er igen med masser af forskellig lækkert frugt, vand, energi, tørrede bær og småkager.

Heldigvis kommer vi nu til en del af skoven der ikke er så medtaget af regnen og vi får lidt fart i cyklerne og nu er vi jo halvvejs og snart i mål, så humøret ryger op. På en lang og heldigvis fast nedkørsel er der så stejlt, at vi får rygsækken i nakken og vi er glade for at den er uden de store tekniske udfordringer undervejs. Herefter kommer vi ud på et af de rigtig fede singletrack af den slags vi kun har drømt om hjemmefra. Man køre på kanten af bjerget, masser rødder, lidt op og lidt ned – godt flow og masser af fart. Her nød vi turen og glemte at få stoppet og taget billeder.

Herfra er det ud på en lang grusvejs opkørsel på ca 10-12% i stegende sol og vi er ved at være brugte inden den sidste nedkørsel som er fyldt med masser af sten og rødder.

De sidste 4 km til mål bliver PRO og FUN lagt sammen og vi kommer som nogle af de sidste på FUN og rammer ca den midterste tredjedel af PRO. Den opkørsel, som “bare” lige var de sidste 225 hm trak tænder ud på alle. Den var tung af mudder, masser af rødder, stejl og med en afslutning over en masse sten. Heldigvis var vi da nødt til at stå af og trække til side og lade PRO komme forbi (og vi kunne holde pause og få luft) Alle var trætte, men fandt overskud til en hurtig kommentar, smil og GO GO.

I det sidste sving mod toppen, kan man bare se lige op i himlen, dækket af sten og masser af folk som står og hujer, hepper og filmer… Tror der var mange ryttere, jeg selv incl der lige fik de sidste kræfter fundet frem til at køre det sidste stykke i mål og ikke bare opgive og komme trækkende. Særligt 1 tilskuer skal fremhæves, en herre med halskrave/stativ (vist pga et mtb-styrt) var på mållinjen alle dage og heppede ALLE i mål og fik alle andre tilskuer til at heppe med. Ved præmieoverrækkelsen den sidste dag var han på podiet og modtage en præmie, alt var på polsk, så tro at det var pga hans støtte og energi.

Ligeså overskudsagtige vi var dag 1 ligeså trætte var vi dag 2 – nu havde vi fået fuld valuta for pengene og blev enige om at dag 1 var den blide start, for ikke at skræmme os væk.

Etape 2  PRO på 58 km og 1630 hm blev atter skudt i gang som masterstart kl 11 hvor vi i samlet flok trillede igennem byen inden løbet blev givet frit ved bygrænsen på en meget lang stigning. Jeg havde lidt blandede forventninger til dagens etape med gårsdagens asfalt/grusveje i mente, men jeg blev overrasket. Allerede efter 6-7 km drejede vi væk fra asfalten og ind på grus der senere blev singletrack. Fede nedkørsler hvor polakkerne sjovt nok trækker. Så der kørte jeg mange ind….men de kom igen på de flade stykker.

Nattens megen regn gjorde ruten tung og fedtet, et sted kørte vi i en å med vand til navet. Flere steder kunne jeg kun lige holde cyklen igang på trods af stigningen kun var max 2% da der var så mudret. Før depot 3 var der atter en lang stigning og her dukkede et par km asfalt op igen. Det var dog dejligt på dette tidspunkt, en krampe i låret havde varslet sin komme. Etapen sluttede i en noget kradsbørstig stigning over et par km, her hørte jeg der blev talt dansk længere fremme på bakken og det gav lidt ekstra luft da jeg kørte om ved pigerne. Jeg må erkende, at jeg var helt brugt op, da målstregen blev paceret. / Niels

Dagens resultater:

  • Niels PRO M50 nr 2
  • Henrik H FUN M40 nr. 7
  • Lonnie og Rikke FUN nr 210 og 211 (af 216 startende)

Etape 3 – Børneferie er et ekstra krydderi under  et etapeløb

Alle jer der har mindre børn kender til de nætter hvor alt bare går galt – mareridt, falder ud af sengen, “jeg er tørstig” og der er kun ét ord “moar” som kan bruges…  sådan ca hveranden time hele natten. Ja, det er ikke for at være pivet – men tror ikke sådan en nat er den bedste form for restitution. Men hvad pokker, starten går først kl 14.15, så masser af tid til badeland, vandrutchebaner og legeplads inden start.

Dagens etape bød på 28 km og 850 hm og en højde profil vi forsøgte at være optimistiske omkring. En blid start uden alt for mange højdemeter og en dejlig lang nedkørsel, 2 depoter inden dagens lange opkørsel på 7 km også ellers bare i mål. Med gårsdagens mudder i frisk erindring, så kunne både op og ned blive lige hårdt. Ruten lå på den anden side af byen end de to første dage og terrænet viste sig, at være noget helt andet.

I startboksen var jeg alt andet end klar til at køre løb, jeg var så træt at en middagslur ville have været bedre, tunge ben, kvalme og kunne slet ikke overskue, at skulle over den første “lille bakke” ud af start. Direkte fra start og op af en skiløjpe med 18% stigning. Vi havde stået og klappet PRO afsted og set hvor hård de syntes den var, så optimisme og overskud var slet ikke tilstede.

Starten går og heldigvis er det ikke kun os som er trætte, rigtig mange er af og trække lige fra start, så det giver humøret et hak op og den er hurtigt forceret og afsted på et langt stykke med masser af fart.

På en af de kortere men meget stejle bakker ude midt i skoven står der en mand og tager billeder og hepper. (ikke en af de officielle fotografer) Her får vi en af de lidt sjovere oplevelser og bekræftelse på at vi måske snakker for meget. Der bliver ihvertfald spurgt på dansk med accent “Er I fra Danmark”…   “øøhh  ja det er vi!! ” “Nå, men så er det mig der skrev til jer på facebook med svar på….”  – Hvor er verden altså bare lille og helt underligt at mødes på den måde ude midt i en Polsk skov. Vi fik takket for hjælpen med fra tidligere og vi blev ønsket god tur.

Vi kommer efter ca halvdelen af turen ud på noget af det smukkeste og fedeste singletrack vi nogensinde har kørt. En smal sti der slynger sig langs bjergsiden og med floden brusende nede i bunden af dalen. Smuk løvskov, sten, rødder, flow og lækkert vejr…  Vi får ikke taget nogen billeder, da vi bliver grebet af stemningen og bare nyder oplevelsen, at benene er blevet friske og farten i cyklerne.

Med ca 2 km til mål rammer vi dagens sidste stigning og det er også her de to ruter kører sammen og vi bliver hentet af de forreste fra PRO. Det er et langt singletrack, hvor det ikke er muligt at overhale, så vi ender med at trække næsten hele vejen op, så vi ikke kommer til at gå i vejen for de hurtige. Vi kunne sikkert ikke have kørt hele vejen op, men vi fik heller ikke muligheden for at forsøge og det med at holde sit spor og de hurtige må udenom – den droppede og sørgede bare for at give dem sporet frit, for hold da op de køre stærkt.

Dagens bedste oplevelse var dog at køre i mål, der idag var i selve raceområdet hvor vi var startet fra. Her stod min mand og datter og tog imod os og der var en kanon stemning med masser af tilskuer der klappede og heppede af alle der kom. En helt anden oplevelse end de to første dage, hvor mål var ude i skoven flere km fra byen.

3. etape PRO 63 km og 2050 hm
Direkte ud af startblokken gik det til højre og opad, hårdt med sådan en koldstart. Men ens for alle og feltet blev hurtigt trukket ud. Efter ca 5 km kom den første, teknisk svære nedkørsel. Og igen var der gået polsk vandrelaug i den, lidt irriterende for dem der gerne ville køre. Herefter gik det slag i slag med stigninger og nedkørsler. Jeg fik en tur over styret på en nedkørsel da vandrefolket havde lidt svært ved at komme til siden. Nedkørsler på store sten duer ikke med for lidt fart. Mit hoved fik et hak på en sten og det gjorde gearet også, så det virkede ikke ordentligt resten af etapen.
Men ellers var det en rigtig god dag, den bedste af de 3 indtil videre. Masser af singletrack i den utroligt smukke natur og næsten ingen asfalt. Sådan skal det være / Niels

Dagens resultater

  • Henrik D PRO nr 2
  • Niels PRO M50 nr 3
  • Henrik H FUN M40 nr 8
  • Lonnie og Rikke FUN nr 207 og 208

Etape 4 – Helvedes bakken og mål i sigte

Under morgenmaden blev der igen lavet planer for dages etape – nu handlede det bare om at få det bedste ud af turen og komme hele vejen til mål. Af resultatlisterne, kunne vi se at det ikke er en selvfølge at gennemføre alle 4 etaper. Men vi drømte allerede om at få medaljerne om halsen

Ruten så ud til at være lige til vores fordel kun 28 km og 750 hm, nedad med mulighed for masser af flow og fart de første 14 km, så et depot og lade energi til dagens stigning på ca 6 km og knap 400 hm det burde blive piece of cake – sjovt som ens opfattelse af stigninger lynhurtigt ændre sig. Herefter burde det være at cruise resten af vejen til mål.

Vejret var perfekt med sol, let brise og ca 20 graders varme og ingen regn i sigte. Vi var overrasket over ikke, at have trætte, ømme og tunge ben – men vi havde set PRO blev sendt afsted op af den frygtelige ski-bakke – samme start som igår og der var flere som så godt trætte ud.

Starten går og det er tydeligt, at folk er trætte – der er mange som må af og trække op af den første stigning der begynder 200m fra startlinjen. Men når man har kørt den før, så blev den mentalt hurtigt overstået og videre mod det vi håbede blev fede spor og vi blev ikke skuffet.

Den ene lange grusvej efter den anden blev afløst af singletrack, flow og smuk smuk natur – ja for at være ærlig, så gik der løb i benene af os og vi fik ikke taget billeder ligesom de første 3 dage. Det var SÅ fantastisk at køre der. Vi fik overhalet nogle stykker og på den sidste lange nedkørsel fik vi slået et stort hul til et par piger vi havde ligget og kørt mod de sidste par dage. Da vi nåede depotet som lå for enden af dagens stigning, viste jeg at skulle vi holde dem bag os så skulle vi afsted hurtigt. De er meget hurtigere end mig på opkørslerne, så det var med at få så meget afstand som muligt.

Heldigvis for den taktik for den bakke, som heldigvis var på grusvej, den trak tænder ud. Her blev PRO og FUN også kørt sammen og de hurtige begyndte at komme susende forbi, men vi kæmpede. Lonnie er sej på bakkerne, så jeg kørte først, for ikke at blive trukket op i et tempo, der ikke kunne holde. Bedst som jeg sidder med et godt tråd, styr på pulsen og egentlig syntes det går ok – så bliver vi overhalet af 2 x velpolstret bedstefar med cykelstyr mustache og antikke cykler. Hvor pokker de kom fra aner vi ikke, de var også på FUN ruten som os, men vi havde ikke set dem tidligere. Nå men det skulle dælme være løgn om de bare skulle smutte fra os – så ud og ligge på hjul og satse på at blive trukket op. Det var dumt, pulsen røg lige 7 slag op og efter ca 500m måtte jeg opgive at hænge på og var helt færdig – Så kan man lære at lytte til kroppen og det man har trænet hjemme og ikke blive for kæk.

48 minutter tog det at køre de små 6 km og 400 hm og jeg var af og trække mod toppen og lige da jeg skal på cyklen igen, ser jeg pigerne runde svinget bag os og al vores forspring var indhentet. Heldigvis står de af og trækker og vi skynder os afsted – nu skulle det bare gå nedad og mållinjen ventede om kun 8 km.

Resten af turen ind bliver for os lidt ødelagt af, at vi bliver indhentet og overhalet af alle PRO. Det var super fede singletrack, men uden mulighed for overhaling, så vi var igen og igen af cyklerne og trak til siden, så de kunne komme forbi. Af alle etaperne, så var dette det eneste kritikpunkt hvor vi oplevede det som et egentlig problem og gjorde nedkørslerne farlige for alle. Kort udsyn pga sving og bevoksning og høj fart og sten rødder, som folk har opmærksomhed tæt på. Godt det larmer så meget, at drøne nedover den slags, så vi kunne høre dem komme.

“Det kan godt være at vi blev sidst i vores klasse – men vi gennemførte. Det er ikke en selvfølge at komme igennem alle dage og modtage medaljen mål”

Ganske kort inden mål, bliver vi indhentet af Henrik D på PRO og vi får heppet ham til at give den en ekstra skalle det sidste stykke vej. Man kan her høre larmen fra målområdet og det giver ny energi i benene og vi suser afsted mod mål – Følelsen af at køre ind over målstregen og have gennemført, var ubeskrivelig dejlig og der blev knebet en enkelt tåre eller to. Tænk engang, for 4 dage siden stod man i startboksen og frygtede hvad der ville komme og hvor hårdt det ville være. Nu stod man her med FINISHER medaljen om halsen og havde gennemført. Det endda uden at være blevet presset ud over evne og med ben der godt kunne snuppe en tur mere.

Selve det at komme i mål og blive mødt af så mange glade mennesker var en stor oplevelse. Mange kom hen og ønskede tillykke og skulle lige høre hvor vi kom fra og snakke om når vi havde mødtes i sporet. Der blev taget billeder og vi blev endda interwiet til polsk tv.

Sejres ceremonien tog et par timer – Både PRO og FUN bestod hver af 15 underklasser og alle blev kaldt på scenen og hyldet. Så gav det pludselig mening, at det i sporet var svært at holde styr på hvem man var foran og bagefter.

For mit vedkommende, så blev det hele fejret med en 6 årig der hurtigt overtog medaljen også ellers afsted og prøve en rutchebane stadig iført cykeltøj og en fantastisk følelse i kroppen – hvor er livet skønt og det er ikke sidste gang jeg tager ud på eventyr med mtb.

Etape 4 PRO 44 km og 1500 hm

Dagens etape var løbets bedste. Sjovt som arrangørerne har formået at sammensætte de enkelte etaper så de bare bliver bedre og bedre. Der var meget singletrack i dag, også opad, hvilket var lidt nyt. Ellers de sædvanlige benhårde nedkørsler som er så fede. Der var en 6 km lang stigning hvor PRO og FUN løb sammen mod mål, den steg ca 6% Den blev jeg træt af i længden, men ellers en rute der bare var helt i top.  /Niels

Videoer fra dagene kan ses her

Dagens og det samlede resultat

  • Niels PRO M50 nr 3 – samlet nr 2
  • Henrik D PRO nr 2 (kun kørt 2 etaper og ikke med i samlet)
  • Henrik H FUN M40 nr 8 – Samlet nr 8
  • Lonnie og Rikke FUN nr 199 og 200 – Samlet nr 199 og 200

Tillykke til Niels med samlet 2. plads i PRO M50

En stor tak skal lyde til Cycling Power for test og træningsråd, til Ruben for at dele ud af fif og tricks i forhold til polske etapeløb, til PE for at svinge pisken på træningen hele foråret. Til Boleslaw for al hjælp i forhold til det praktiske i Polen. Til min skønne mand og datter for støtte i hele projektet og ikke mindst til Lonnie for at gøre det til en fantastisk oplevelse.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *