UCI Bike Adventure 30. juni-3. juli 2018 – et etapeløb i Polen

I år havde redaktionen vores 2 piger sendt afsted til Polen, for som de første danskere, at deltage i det 4 dage lange etapeløb Bike Adventure i det sydvestlige Polen.  Vi kan helt kort sige, at de var meget begejstrede og overvejer at tage afsted igen.

Læs eller genlæs deres løbsberetning her DEL 1   og DEL 2

UCI – er det så kun for de professionelle

Nej bestemt ikke!  At løbet i år er blevet godkendt til at have en UCI klasse, er kun en form for “ekstra” kvalitets stempel, og betyder intet for de almindelige motionister. Man kan sige, at arrangørerne formår, at have styr på hele afviklingen af løbet lige fra indskrivning, ruter, opmærkning, depoter, resultater og præmier, til at løbet er interessant for eliten.

Hvilke klasser kan man køre

Man har mulighed for, at køre 3 forskellige klasser, som alle bliver delt op i mange forskellige underklasser.

UCI-klassen er for Eliteryttere med licens og køres over 4 dage:

  1. etape 65 km og 1900 hm
  2. etape 58 km og 1600 hm
  3. etape 63 km og 2100 hm
  4. etape 44 km og 1500 hm

PRO – er for alle andre ryttere med en god form og teknik.

PRO kører fuldstændig samme rute som UCI, men starter blot lidt senere.

FUN – er ligeledes for alle ryttere, den tekniske sværhedsgrad er den samme som for UCI og PRO, men her er ikke så mange km. og højdemeter. Vores piger kørte denne tur sidste år, da de aldrig har været i udlandet og køre løb over så mange dage før. Det er et rigtig godt løb, til at få prøvet af, hvor meget man har i benene, inden man melder sig til et etapeløb med marathon distancer alle dage. FUN klassen har følgende distancer og højdemeter.

  1. etape 27 km og 730 hm
  2. etape 30 km og 1000 hm
  3. etape 28 km og 850 hm
  4.  etape 28 km og 780 hm

Er det dyrt og hvad får man for pengene?

Vi er overraskede over, hvor billigt løbet er at deltage i, og hvor meget man får for pengene.

Tilmelder man sig inden 31. 12. 2017 koster løbet 120 Euro eller 900 kr., herefter stiger prisen i forskellige frekvenser frem mod løbsstart. For indskrivningsbeløbet får man startnummer, fuldt opmærket rute, gode depoter alle dage, energi, massage, adgang til mekaniker hot-line i sporet, flotte pengepræmier og meget mere.

Arrangørerne har også et samarbejde med byens sportshotel. Her kan man få ekstra rabat på overnatning incl. fuld pension. Hotellet er rigtig fint, og har alle de faciliteter man kan ønske sig, og ikke mindst til en rigtig god pris.

Hvor er det henne?

Byen hvor det hele afholdes, og hvor der er start og mål alle dage er hedder Szklarska Poreba. Man finder den kun 750 km fra den danske grænse, og den er beliggende i  bjergkæden Sudenterne (Sudenty). Sudenterne strækker sig over et område på 300 km., og 50 km. i bredden. I området mellem Beskidy og Kapaterne, finder man Karkonosze Nationalpark, som er det højest beliggende område med tinder op til 1.610 m. og det er her løbet foregår.

Szklarska Poreba regnes for at være et af de bedste turiststeder i Polen, uanset om det er Alpint skiløb om vinteren, eller naturoplevelser som vandring og cykling om sommeren.

Så det er blot at få din cykel-buddy med på ideen, og komme igang med træningen – forude venter der nogle fantastiske oplevelser, uanset hvilken klasse I vælger – Skal I med?

Billeder: Egne billeder og Billeder lånt af UCI Bike Adventure

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *