Bliv din egen cykelmekaniker
Når man først bliver bidt af at cykle, så finder man også ud, at der er lidt vedligehold og småreparationer en gang imellem. Vi har besøgt Cykelstjernen, som laver "cykelmekaniker" kurser til private.
Hvem er Cykelstjernen?
Cykelstjerne er Anders Bisgaard (33 år), som i over 16 år har levet at at reparere cykler. Anders har arbejdet ved flere store og små cykelbutikker, hvor han altid har været kendt for sin faglighed og store ekspertise. Udover at være en mester i at skrue på cykler, så er Anders også selv en habil rytter, som har kørt MTB på A-niveau, og cykler både cross og racer ved siden af.
Privat bor Anders i Aalestrup, sammen med sin kone og barn, og det er også her han har sine kursuslokaler. Anders er i mange år blevet kaldt cykelstjernen, og det er et navn der har hængt ved, og altså også nu er blevet navnet på hans kursusvirksomhed, hvor han hjælper andre cykelryttere, med enten at lære dem at servicere og vedligeholde deres cykler, eller laver det for dem, som ikke selv har interesse i at skrue på deres cykler.
Bliv din egen cykelmekaniker

At det tager 4 år at blive cykelmekaniker, er selvfølgelig ikke helt tilfældigt. Så du får altså ikke et uddannelsesbevis efter en kursusaften hos Cykelstjernen, men du bliver helt sikkert klogere på din cykel. Hos cykelstjernen er der forskellige standard kurser, hvor du for eksempel i 3 trin, lære at vedligeholde og reparere det mest almindelig ting på din cykel. Men du kan også komme på mere specialiserede kurser, hvor du for eksempel lære at lave service på din dæmper og forgaffel.
Anders har også stor succes med sine enekurser, hvor du booker ham i 4 timer, og så er det kun dig og din cykel, der har en af Danmarks dygtigste mekanikere til rådighed. Eller som Anders selv udtaler det: “Så er der fri lej på din cykel i 4 timer”. Fordelen ved dette forløb, er netop at du selv er med til at skrue på cyklen, under kyndig vejledning af Anders.
Kom med MTBX på “hjemme skrue aften”
Vi besøgte Anders i sine kursuslokaler tilbage i november, og aftalte med ham at vi skulle lave en aften, hvor vi inviterede jer læsere. Så Anders har derfor lavet denne unikke aften, mandag d. 1. april fra 19.00 til 21.00. Denne aften vil Anders lave en gennemgang af cyklen, og fortælle hvad du skal være særlig opmærksom på.
Vi kommer blandt andet igennem emner som kæde smørring, lejer i krank og hjul, samt pully og styrfitting. Kontrol af bremser, udskiftning af bremseklodser, kontrol af drivlinie slid, dæmpere, ny luft, gear kabel, justering af gear. Der udover også en generel gennemgang af smøring og pleje af cyklen, samt den bedste måde at vaske cyklen på.
Så når du tager hjem denne aften, så er du godt klædt på til selv at håndtere småreparationer på din cykel, samt den faste vedligeholdelse. Så skynd til at tilmelde dig denne aften, og tag endelig et par venner eller veninder med (Der er begrænsede pladser).
- Dato: Mandag d. 1 april 2019
- Tid: 19.00 til 21.00
- Sted: “Hos Cykelstjernen”, Bjeregaardsvej 4, 9620 Aalestrup (Google Maps)
- Pris: Kr. 175 pr person (Maks 20 pladser)
- Følg Cykelstjernen på Facebook her
Hejsa! Jeg kan se, at minicykelmekanikerkurset var den 1. April. Har du nogen idé om du laver et lignende kursus på et senere tidspunkt?
Hej Anders
Jeg er en gut på 52 år som er begyndt at cykle på racer men mangler basisviden til hvordan man skifter bagdæk og andre vigtige småting, kunne man komme på et personligt kursus
venligst Kenneth
Hej Kenneth
Anders tilbyder også personlige kurser. Så besøg ham på Facebook, og skriv en besked direkte til ham, så er jeg sikker på i kan finde en løsning
https://www.facebook.com/HosCykelstjernen/
Hilsen Lars
Hi Lars
Are you doing any cycle course this year Sir ?
I understand Danish
Best wishes Paul