Sommeren er for alvor på vej, og det betyder lækre spor, og festlige mountainbike løb. I Viborg åbnes byfesten, som også kaldes for Snaptinget med et mountainbikeløb ud det sædvanlige. Trail Arena og Viborg MTB arrangerer igen i år Viborg MTB Street Race, og alle kan være med.

Hjulene kører med fuld fart over de gamle brosten, der er opsat forskellige forhindringer, og ruten går gennem den gamle del af byen. Mountainbikesporet er for en aften rykket ind midt i Viborg, hvor den gamle bydel lægger brosten, fortorv og gamle porte til aftnens mountainbike løb. Ruten går rundt om domkirken, ind på Viborg HF&VUC’s parkeringsplads, vel og mærke over den lange trappe og ind gennem de gamle baggårde. Viborg centrum er ikke flad, men ligger med gode stigninger, og det vil man også opleve i løbet. Der skal lægges krafter i hele vejen rundt, og det er få steder man kan slappe af.

Foto: Hoffmann Foto

De gamle brosten kombineres med bikepark lignende forhindringer, hvor deltagerne kommer over byggede pumptracks, over små heftige stigninger bygget på stiladser og ud at køre på det store berm med den brændte overflade.

Det hele sker i en ramme af glade publikummer, super stemning og høj musik. Hele begivenheden tager udgangspunkt på Nytorv, et af Viborgs mange torv. Her ligger kilometer 0 stenen for hærvejen, som igen er hele omdrejningspunktet for Snapstinget.

Viborg MTB Street Race er starten på en uge med masser af bevægelse, hvor hele ugen sluttes af med det store Hærvejsløb, hvor alle ruterne samles på det gamle kaserne område. Så ugen starter med en masse mountainbikes, og den sluttes af med en masse mountainbikes.

https://www.facebook.com/Snapsting/videos/1381905548566589/

Det praktiske

Ruten er ca. 4 km. rundt i byen, der køres i 2 klasser, en sportsklasse og en motionsklasse. Man finder nemt ud af hvilken klasse man skal køre i, da der før løbet er en form for “kvalifikation”. Men alle køre på samme rute, både de hurtige kvinder, og de langsomme mænd, og de lette drenge og dem der er med for oplevelsens skyld.

Der er træning på ruten i løbet af lørdagen, så man kan stifte bekendskab med nogle af de forskellige forhindringer. Det bliver en kæmpe fest, og er man klar til mere, så er er Snapstinget i fuld gang, med god mad på Nytorv og musik, hvis man har energi til at danse mere. Cyklerne skal man ikke tænke på, da de kan stilles i et område med vagter.

Trail Arena byder op til dans, og alle kan være med, så skynd dig ind og meld dig til dette ny klassiske MTB street race, det bliver en fest. Læs meget mere om Viborg MTB Street Race her, og meld dig til via dette link.

Foto: Hoffmann Foto

Program for løbet:

Løbet foregår lørdag den 16. juni 2018

Program / Tidsplan:
Kl. 13.00 -16.30 – Indskrivning & eftertilmelding
Kl. 16.00 – 16.10 – Racebriefing ved scenen
Kl. 16.10 – 17.00 – Træning på ruten + Præ-kvalificeringsrunder, med tidstagning
Kl. 17.00 – 17.20 – Indeling i klasser (Motion og Sport) link på telefon eller skærm ved tidstager

Kl. 17.30 – 18.20 – Motionsklasse
Kl. 18.45 – 19.35 – Sportsklasse
Kl. 20.00 – 20.30 – Præmieoverrækkelse + Spisning på Nytorv
Kl. 20.30 – 22.00 – Live Musik

Du køber en samlet oplevelsespakke, som indeholder følgende;
– Startnummer
– Chip tidstagning
– Energidrik før og under løbet
– Frugt, kage og snack før race start
– Kaffe & the
– Aftensmad (GRATIS tilvalg i form af poletter til Streetfood boder)
– Mulighed for at vinde lodtrækningspræmier

Løbspris kr. 190 kr. incl. online gebyr.

Alle billeder er udlånt af Viborg MTB Street Race