NS Bikes fra Polen har netop præsenteret deres helt nye Define AL 170. NS Bikes beskriver den selv om en cykel med masser af vandring, og som kan klare alt terræn. Men læs videre og lad os tage et nærmere kig på den.

Pedal, shred, send – No limits.

Sådan præsentere NS Bikes selv deres nye Define AL 170, som er en fully, og som navnet antyder med 170mm vandring i bagdæmperen, og hele 180mm i forgaflen. Men endnu mere interessant er det, at den er født med 29″ hjul foran og 27,5″ hjul bag på, bygget op omkring en aluminiumsramme.

Hvis vi starter med affjedringen, så har NS Bikes valgt en Fox Float X2 Performance bagdæmper med 170mm vandring, og foran er monteret en Fox Float 38 Performance Grip med 180mm vandring. Der er altså vandring nok til at takle langt de fleste nedkørsler. Så er du enduro typen, der også gerne vil køre lidt downhill, så er det altså muligt på denne cykel.

Bremserne er Sram Guide RE med 200mm skiver både for og bag, så du kan få hold på cyklen igen. Når du skal kravle op igen, har du SRAM’s 12 speed (11-50), med en Sram GX Eagle bagskifter og Sram NX Eagle trigger.

Prisen er opgivet til ca. 33.500,-

AL 170 er designet til at være nemmere at håndtere end en standard endurocykel, og stadig være til at træde op af bakke. Den føler sig bedst hjemme på en nedkørsel, og takket være det mindre baghjul og kortere kædestag, så skulle den være utrolig legesyg.

Geometrien på cyklen skulle medvirke til at du nemmere kan cykle op af bakke på den, eller i hvert fald hen til den nærmeste lift.

Vi lavede Define 170 til den type kørsel, vi bedst selv kan lide. Den er perfekt til store hop og hårdt terræn, og den er også glad for stigningerne. Det er den mest aggressive cykel i Define-serien, men en der stadig er sjov at køre overalt. Enduro, freeride, bikeparks, den kan tage det hele – hos NS er vi forelsket i denne cykel.- Janek Ulatowski, Marketing Manager, NS Bikes

Du kan læse mere om cyklen på www.nsbikes.com

Kort om NS Bikes

NS Bikes er startet tilbgae 2003 af Szymon Kobylinsky, som tilbage i 90’erne vandt nationale mesterskaber i downhill. Medarbejderne hos NS har alle en stor passion for cykler, og tester selv deres cykler. NS Bikes har hovedkontor i Gdansk, Polen.