”Mister, mister. Can I try you bike?”. Rollerne er byttet om i 10 minutter. Normalt er det de mørke skoleelever, der står på spring med hjælpsomhed, kolde drikker og cykelvask, så snart vi ryttere er i mål. Nu har den 10-årige dreng samlet mod til sig og spørger om noget til gengæld: en tur på en rigtig mountainbike. Sadlen når drengen, Michi, hedder han, til brystet, og han må have hjælp af tre klassekammerater for at komme op og sidde på den. Jeg skubber saddelpinden helt i bund og giver ham briller og hjelm på. Udstyret passer som en hjørnesofa på et kollegieværelse.

Snart står de i kø, Michis klassekammerater, og de kører på skift runder på græsset ved målområdet med smil, der lyser op selv i det blændende solskinsvejr.

Go2Berg er et cykelløb over seks dage, der tager et felt af ryttere fra det meste af verden gennem Sydafrikas utæmmede natur. Med 530 km op ad bjerge og bakker til storslåede panorama-udsigter og ned igen ad smalle endeløse stier er løbet en smuk og fysisk krævende oplevelse. Men mountainbike-løbet er ikke kun en lille uge med nogle af verdens bedste mountainbike-spor, det er også en mødeplads, hvor privilegerede ryttere og lokalbefolkningen med helt andre kort på hånden krydser spor.

Go2Berg arrangeres i tæt samarbejde med de lokale kommuneskoler, der er værter for løbets ryttere og staff i skiftende camps. Hver dag er således et møde med en ny skole, med taknemlige elever, deres lærere og forældre, der til gengæld for et afgørende økonomisk bidrag fra løbet, giver mad og mening til rytterne.

Zigzag mod Spionkop

Det er dagen efter Michis og de andre børns paradekørsel i målområdet. Vi er på andensidste etape i Kwa-Zulu Natal-provinsen, ca. 160 km fra Johannesburg.

Jeg er på de første 20 kilometer dumpet ned gennem feltet med en mave der kører sit eget løb. Et lokalt rytterpar ”samlede mig op” og nu lader de to venner mig ligger bag dem, i ly for modvinden på de lange lige stræk og med opmuntrende ”come on, Chris!” på opkørslerne. Som nu, hvor vi tre kører op ad nordsiden af Spionkop, en bjergtop med en historien, du kan læse i boksen.

Ruten zigzagger op ad bjerget gennem 53 smalle hårnålesving, som ”trailbuilder” Mbhekeseni Kunene står bag. Jeg er sidste mand i trioen op ad serpentiner-sporet, der nok er anlægsarbejde i verdensklasse, men lige nu udfordrer både fysik og teknik til grænsen.

Jeg cykler gennem de stejle, snævre sving i laveste gear og flere gange skrider forhjulet under mig. Over os varmer solen, og selv om morgenerne kan være kolde med temperaturer ned til frysepunktet, nærmer vi os nu 30 grader i solen.

I min hjerne er vi langt forbi 100 sving, men bag det næste sving gemmer der sig hele tiden et mere, indtil vi endelig hører lyden af popmusik og glade stemmer; lyden af etapens sidste depot. Vi fylder på med cola og tanker god energi fra de to ryttere fra holdet fra Soweto, der danser til 80er-musikken foran de lange borde med forsyninger.

Scene fra Løvernes Konge

”Toppen Spionkop er bare 100 meter væk”, fortæller den smilende kvinde i depotet, da vi tre igen sidder på sadlerne på vej op ad dagens sidste stigning til den historiske top, (der er en milepæl i den sydafrikanske historie).

På toppen af Spionkop, bag gravpladsen for de faldne soldater ved slaget i 1900, ligger det sydafrikanske savannelandskab foran mig som en udslået dug af nuancer i gult, grønt og blåt. De kuperede sletter bag den store Spionkop-dam strækker sig så langt, jeg kan se i horisonten. Indimellem bryder akacietræer den lave vegetation, og bag den opdæmmede sø bøjer to giraffer deres lange halse efter blade.  Det ligner en scene fra Løvernes Konge.

Mine to følgesvende har travlt og er på vej videre. ”See you at the finishline, Chris!” siger de og suser forbi gravpladsen og ned ad bjerget på de sidste otte kilometer af etapen. Jeg dropper min sadelpind helt i bund og fortsætter efter dem i mit eget tempo. Fra toppen af bjerget kan jeg se lejren, og jeg får ny energi på det smalle spor. Sving for sving arbejder jeg mig nedad og mærker luften blive varmere i takt med at jeg nærmer mig havniveau, og de sidste kilometer mod mål kører jeg i en frodig signalgrøn skov med sommerfugle og tæt vegetation.

Soweto rocks

Lejren minder mere om en mindre festivalplads end rammen om et cykelløb. Midt på pladsen, i bløde loungesofaer, med kolde fadøl eller kaffe med hjerte-motiver i skummet, sidder ryttere og fordøjer dagens oplevelser. Fra de store højttalere synger lyder Springsteens Born to Run:

”Come on with me, tramps like us. Baby, we were born to run.”

Boderne rundt om pladsen tilbyder snakcs og drikke i alle afskygninger, i massageteltet tager uddannede fysioterapeuter og massører mod ømme kroppe og dårlige undskyldninger, og i det store telt arbejder forældre, elever og repræsentanter fra den lokale skole med dagens sene frokost.

Jeg fylder min tallerken op med varme retter fra den store buffet og sætter mig ved et langbord ved siden af loungesofaerne. Her genkender jeg de dansende ryttere fra depotet. De sidder med deres venner og trommer rytmisk med bestikket i træbordpladen, mens de griner til hinanden. De to mørke unge mænd er en del af en gruppe på ca. 10 ryttere fra gruppen Soweto Rocks fra den fattige Johannesburg-forstad. De 10 ryttere, der har fået fripas til løbet af organisationen bag Go2Berg, kører på ældre cykler og sidste årtis cykeltøjsmode, ofte sponsoreret af godhjertede cykelhandlere, men i et tempo, der lægger dem forrest i feltet, så længe krop og materiel holder. To ryttere gør plads på bænken til mig. Den ene, en 18årig mand, fortæller: ”Her til Go2Berg får vi en chance for at køre et etapeløb, der måske for nogle af os kan være et først skridt på vej til at kunne leve af sporten”, og han forsætter: ”Til dette løb føler vi, at vi får en mulighed for at deltage på lige fuld med ryttere fra andre lande, og vi møder folk, som vi aldrig ellers ville træffe. Det er som et eventyr for os.”

Den 24. januar 1900, godt halvvejs inde i boerkrigen, blev 300 britiske soldater likvideret på vej mod den strategiske top Spionkop. Tropperne ventede et let slag på vej over bjergpasset, der var vigtigt for Imperiets genvej til Boer-staternes indbringende guldminer i Transvaal og Oranje, men så langt kom det aldrig. For på den flade top af Spionkop lå boernes snigskytter klar som jægere på savannen, og inden de britiske soldater nåede at løfte riflen, blev de skudt en efter en. Boerne høstede dermed en vigtig sejr, der dog ikke kunne forhindre at Storbritannien to år senere

En anekdote til det historiske slag er, at de kommende verdensledere general Louis Botha, Sydafrikas første præmiereminister, Mohandas Gandhi og Winston Churchill alle var tilstede på bjergtoppen den nat i januar i 1900, inden de hver især blev spredt til nye verdenshjørner og skæbner, der hver på deres måder skulle ændre den verden, de var i.

Ride2Berg

• Fra 13 – 19 september 2024
• 530 km, fordelt på seks etaper (66-112 KM) og en kort prolog (22 KM)
• Køres fra Frankfort, 160 km fra Johannesburg mod sydøst og slutter i Emseni
  
• Undervejs overnatter feltet i telt
• Pris: Opstilling til løbet, inkl. forplejning undervejs koster ca. 9.000 kr.
• Læs mere: go2berg.co.za

Husk:

• En mountainbike med affjedring både for og bag er bedst til Go2Berg. Fx en Giant Anthem.
• Kør uden slange i dækkene men med latex. Det mindsker risikoen for punkteringer.
• Buksefedt for at undgå sædesår
• Multitool til simple reparationer under etaperne. Der findes begrænset teknisk support undervejs.