Det var den sommerferie, nu banker hverdagen på igen, og igen skal man bruge den halve dag på kontoret. Det er jo fint nok, for den sidste måned er brugt sammen med familien, med sig selv i sporet og med familien i sporet. I år blev ferien planlagt, så der kunne prøves nye spor, og køres på nogle af de kendte gode spor. Det blev til 7 forskellige spor, og der er stor variation mellem dem alle. Læs med, og oplev lidt at de vi oplevede i sporet. Andet afsnit omhandler en uges ferie på Langeland.

Når jeg skal ud og køre nye spor laver jeg gerne en masse søgninger på Google, jeg bruger forskellige fora på Facebook, som omhandler spor, og så kigger jeg på segmenter på Strava. Da vi Sommer 2016besluttede os at tage til Langeland, nærmere bestemt DCU campingpladsen Billevænge Strand ved Spodsbjerg, kom lokaliteten for ugens ferie før søgningen efter spor. Vi har kun brugt ganske få timer på Langeland tidligere, så nu kunne vi se Langeland, besøge gode venner i Svendborg, og hvis alt gik galt med at finde spor, så er der jo gode spor ved Svendborg. Alt gik galt med hensyn til spor. Mountainbikespor på Langeland er ikke så udbredt, som vi er forvente med her i Midtjylland hvor vi bor. En sammenligning på områdernes størrelser, er måske en stor del af forklaringen på antallet af spor.

Jeg søgte på google og spurgte på facebook uden det store held. Men på Strava var jeg heldig, for der er faktisk et segment i skovene omkring Tranekær. Dette spor skulle have været brugt til et slotsløb. Det var jo perfekt, så var der noget på Langeland vi kunne køre efter. Vi planlagde det derfor sådan, at min datter og jeg skulle køre sporet ved Tranekær og en tur på sporet i Svendborg tidligere kaldet Stevneskoven (læs denne artikel). Så skulle vi køre en tur, der hvor jeg lærte at køre Mountainbike for mange år siden nemlig Svanninge Bakker, og slutte af i Trunderupskoven ved Haarby på Sydvestfyn.

På alle de DCU pladser vi har været på, og også på mange andre campingpladser, er der mulighed for at skylle sin cykel efter en tur i sporet. Det var der også på Billevænge Camping. Jeg skal ikke skrive så meget om Spodsbjerg, men der er en butik der sælger dagligvarer, og en fiskebutik nede ved færgelejet. Der er mange attraktioner på Langeland, som man skal tage sig tid til at besøge. De vilde heste ved Bagenkop, selve Bagenkop, Tranekær by og slot og så Langelandsfortet. Langelandsfortet er meget interessant, hvis man interessere sig for spændingerne i vores verden under den kolde krig.

Sporet ved Tranekær

For at komme til sporet ved Tranekær skal man ud på en 8 km. cykeltur fra campingpladsen, eller tage bilen derop. Tager man cyklen, kan man faktisk køre af små veje hele vejen til sporet. Man kan fra Ravnebjergvej, ved den grønne pil på kortet til højre, starte på sporet.

Tranekaerspor_kort copyDet skal som det første siges, at sporet ikke er afmærket, så hvis man ikke har Strava segmentet eller andet kort at kigge efter, så er det ikke nemt. Derudover er det heller ikke et officielt spor, men dømmer man efter sporets brug, så er der flere der benytter det. Sporet er på ingen måde konstrueret, selvom vi faktisk fandt nogle gamle sporkonstruktioner (måske fra det forrige århundrede).

Der er tale om singletracks og grusveje. Man må ikke sammenligne det med andre konstruerede spor, for så falder det lidt til jorden. Men tager man det som det er, altså et spor der er opstået på baggrund af folks brug, og på allerede kendte stier, så var der nogle sjove segmenter, og et par flotte spots, hvor man kan se ud over Svendborg sund. Sporet er ca. 5 km. langt, hvoraf halvdelen er singletrack. Specielt det segment der ligger ved Ravnebjergvej, vi valgte at kalde segmentet “Ravnebjerget”, er faktisk ret sjovt at køre med sin 11 årige datter.

Er man på langeland, kan man jo kigge forbi sporet. Men forvent ikke et opmærket spor med en masse udfordring på. Forvent mere en stille træningstur, gennem et naturskønt område. Derudover så husk at smøre jer ind i flåt afskrækningsmiddel, for vi pillede rigtig mange små flåter af ben og arme efter turen.

Stevneskoven

Når man vender tilbage til et spor, er det ofte fordi det har været en god oplevelse. Efter at have kørt det enlige spor på Langeland, havde vi brug for nogle spor. Sporet i Stevneskoven, stort set inde i Svendborg, er altid et besøg værd. En beskrivelse af sporet kan findes i denne artikel, og igen oplevede vi et super spor, som gav os nogle km. i benene, noget tekniktræning og en masse gode oplevelser. Sporet skal helt klart opleves, så brug lige et par timer på den, når du er på egnen.

Vi kunne selvfølgelig også have valgt Skovhuggeren, som jo er et virkelig godt spor. Men der er nogle tekniske segmenter på det spor, som min 11. årige datter nok ikke ville finde lige så fede som jeg selv gjorde, da jeg kørte det sidst. Så det blev valgt fra.

Svanninge Bakker

Lige uden for Faaborg, ligger Svanninge Bakker. Svanninge Bakker er kendt som de fynske alper, og er et yndet område for cyklisterne på de smalle dæk. Men på parkeringspladsen ved Restaurant Skovlyst på Odensevej, ligger der et MTB spor der skal køres. Sporet løber langs Odensevej, og snor sig ind i mellem træerne i skoven, derfra ind i mod selve bakkerne, hvor man får højde på, og mærker hvordan bakkerne vender. Sporet er i selve skoven ved bakkerne, alt den skov er lidt atypisk, når man tænker på at Svanninge Bakker er kendt for sine overdrev. Sporet er ca. 5 km. langt med omkring 150 til 200 højdemeter.

Sporet byder på rigtig mange spor, hvor skoven er meget tæt på sporet. Det bugter sig op og ned, med mange kort stejle opkørsler, og mange små nedkørsler. Der er mange naturlige drops, uden de dog har den største højde, og så byder sporet på tekniske switchbacks. Specielt må man sige, at den sidste del af sporet, byder på en fantastisk nedkørsel, som har et vist teknisk niveau. Ikke fordi den er fuld af rødder, men fordi det går stejlt ned af, med skarpe switchbacks. Efter man er kommet ned, kører med 10 til 15 meter, og så kommer sporets længste stigning. Min datters kommentar da vi var i bunden var, at det var lige som at køre i et andet land.

Sommer 2016

Et helt igennem fedt spor, som rangere blandt de spor jeg værdsætter højt. Første omgang blev kørt med min datter, mens det næste blev kørt alene. Som så mange andre spor, så oplever man hvordan sværhedsgraden stiger i sammenhæng med stigende fart. Men man får også nogle fordele på sporet, når man tager det med større fart. Det må konkluderes at man sagtens kan køre sporet sammen med sin børn, hvis de har grundteknikken, og modet til de forskellige udfordringer. Men det kan også tages med klubben, og begge gange får man noget ud af det.

Det skal indskydes, at man sikkert kan køre i resten af Svanninge Bakker, hvis man overholder de udstukne regler. Da jeg selv startede på MTB i 1990, var der ikke nogen spor, og derfor kørte vi i bakkerne. Men nu hvor der er et spor, og skal man køre stærkt uden at genere andre brugere, så kør det.

Bedste adgang til sporet er på parkeringspladsen lige ved Restaurant Skovlyst på Odensevej, ikke ved naturlegepladsen som man kan læse nogle steder.

Sporet i Trunderupskoven

Sommer 2016Når man selv kommer fra området, er det en fryd at der nu er blevet bygget et MTB spor, der måler sig med de bedre spor i Danmark. Det skal siges at sporet ikke indeholder de vildeste opbyggede hop, drop eller det der ligner, men det har en rigtig fin linje gennem den lille skov, med fede segmenter, bakker og flotte oplevelser. Området ligger lige ved byen Haarby på sydvest Fyn, op af møbelfabrikanten Montana på Akkerupvej.

Sporet udvikler sig hele tiden, og der kommer nye afstikkere på det oprindelige spor. Sporet har over det sidste år fået tilført ca. 1 km. nye spor, sådan at det nu er 5,7 km. Nogle stede er sporet helt ændret, og andre steder, er muligheden for at kører b-linje ændret. Derudover er der kommet et helt nyt stykke med, som blandt andet på dagen, viste sig fra sin bedste side, i det vi kørte igennem et blomsterhav.

Sporet byder på en masse snævre stykker, hvor man passere mellem træer. Der er flere længere stigninger, og også nogle skrappe nogle i mellem. Området begrænser muligheden for de meget tekniske nedkørsler, og det der er, er uden den store sværhedsgrad. Men tag ikke fejl, for der er masser af tekniske segmenter, hvor man skal bruge cyklen og være bevægelig på cyklen væk fra sadlen. Der er kun et bygget drop til slut på ruten, og ikke de vilde naturlige drops. Sporet er hurtigt, og skal køres koncentreret for ikke at ramme træer, komme ordentlig ind og ud af svingene og ramme stigningerne i de rigtige gear.

Trunderupsporet

Sporet giver en super god træningsmulighed for de lokale ryttere. Der er masser af tekniktræning i sporet, og der er mulighed for at lave små runder, for at træne specifikke udfordringer. Kommer man forbi, er det helt sikkert en tur værd.

Oplevelser i overflod

2 ugers ferie på 8 forskellige spor. De 7 er beskrevet herover. Det ottende var mere en intention om at køre, end en egentlig tur, derfor er den heller ikke beskrevet. Jeg havde på vores besøg omkring Valdermars Slot set, at de havde skilte til et MTB spor. Det skulle selvfølgelig udforskes, men første forsøg, som foregik på Strava, gav intet resultat (det er dog fundet på Strava, og hedder dådyr sporet). Da vi begav os videre fra Spodsbjerg, lagde vi vejen forbi sporet på Tåsinge.

Sommer 2016Jeg begav mig afsted, og fulgte MTB skiltene. De forsvandt dog efter det 3. og så stod jeg i en by der hedder Gammel Nyby. Her vendte jeg cyklen, og kørte slukøret tilbage til familien. Sporet har jeg så fundet ud af, åbnede 1. juli, det koster en 50 kr. og skulle faktisk være ok. Jeg havde dog ikke den samme oplevelse, som jeg har hørt andre har haft. Så en tur tilbage til Slottet skal planlægges, for det spor skal prøves.

Det kan kun anbefales at tage cyklen med på ferie. Det behøver ikke være strava rekorder der skal sættes. Men ud og udforsk de mange mange spor der er i Danmark. Vores næste spor der skal udforskes, må næsten være på Sjælland og øerne omkring. For der er også nogle gode imellem.