Jeg har tidligere skrevet om at tage sin mountainbike med på ferie. Kristi himmelfarts ferien var ingen undtagelse. Familien var inviteret til Svendborg, og det var hele familien der var inviteret, også min mountainbike. Svendborg ligger i det smukke syd Fyn, med Svendborgsund som bagtæppe, til det meste man foretager sig her.  Vejret var som vi alle bemærkede – super godt. Solen gav god farve, men hvad, vi fik mulighed for at køre på 2 af de spor der ligger ved Svendborg: Sporet i Stevneskoven og så det nye spændende betalingsspor: Skovhuggeren.

Smukke Sydfyn

Besøger man Visit Svendborg hjemmeside, skal man lede lang tid, før man finder noget om mountainbiking. Det kan jo undre, når der faktisk er nogle rigtig gode muligheder. Her 2 af de spor vi nåede at besøge, mens vi besøgte Svendborg. Vi havde denne gang lagt os på DCU’s plads Abyskov Strand, som ligger lige ud til Svendborg Sund.

Stevneskoven

Jeg har endnu ikke helt fundet ud af hvad denne rute helt præcist hedder, men jeg er nok kommet frem til, at den ligger i Stevneskoven, og kaldes på Strava Svendborg MTB ny rute”. Stevneskoven og Halling Skov indgår i Bissen MTBs rute. Sporene ligger på kryds og tværs i skovene, men der er en afmærket rute, og det er den der hedder “Svendborg MTB ny rute” på Strava. Jeg var afsted med min datter på 11 år, som har kørt mountainbike i et halvt år. Hun har ok teknik, men har selvfølgelig også en masse at lære. Men i hendes tempo, kunne vi sagtens køre hele sporet igennem.

Fra campingpladsen havde vi 3-4 km. til sporet. Østersøstien ligger på ruten mellem campingpladsen og sporet, så den fulgte vi ind mod Svendborg. Østersøstien er i sig selv ret sjov og køre. Ad omveje på små spor med rødder og andet godt, fandt vi det spor vi ledte efter i Stevneskoven. Sporet startede for os ved Hallindskovvej, og er ca. 4,5 km. langt.

Det starter blødt gennem tætstående træer, for derefter at blive en smule kuperet. Hurtigt ramte vi en høj i midten af Stevneskoven, hvor sporet går op over, ad små hårnåle sving. Inden man rammer toppen, skal man forcere et stykke med meget løs grus. Jeg kørte den først alene, for at se hvor slem den var. Vi havde nemlig mødt en lokal rytter, som anbefalede os at køre uden om. Jeg kørte op, og kørte ned på den anden side, og vurderede hurtigt, at den kunne vi godt tage på anden runde, og det gjorde vi begge.

Videre i sporet, kom vi til et segment som er anlagt med stabil grus, man blev ledt over små “punptrack” lignende forhøjninger, videre over i berms, ned i slugter og over en anlagt rockgarden. Derefter en sjov nedkørsel, som efter nogle lange hårnålesving, mundede ud i et hop. Vi valgte dog at køre i b-linjen. Det var vi tilfredse med, for min datter, og min ryg, ville ikke hoppe.

Efter at have passeret en anlagt bro, kom vi til den gamle grusgrav. Den er ikke så stor, men det var flot at stå på toppen, og se hvordan man skulle ned gennem grusgraven, og op på den anden side. Efter at have passeret grusgraven, var vi tilbage ved det sted hvor vi startede.

Sporet er under stadig udbygning, hvilket må være forklaringen på den sporatiske skiltning. Men utroligt hvordan sporbyggerne, har formået at udnytte dette lille område. Det er helt sikkert et besøg værd, og man kan sagtens tage sine MTB børn med.

Vi startede på Hallindskovvej lige ved by skiltet, om der er en anden og bedre start, er der helt sikkert en masse lokale ryttere der ved mere om.

Skovhuggeren

Skovhuggeren ligger ved Egebjerg i nærheden af Svendborg. Her har “Foreningen Egebjerg Bakker MTB-spor” lejet sig ind på et område, som vedligeholdes og udvikles med fondsmidler og penge fra salg af adgang. Det er altså et betalingsspor, og man køber sig derfor adgang til sporet gennem Swip, mobilepay eller via appen “Singletracker“. Det koster 100 kr. for benytte sporet i 3 dage, hvilket var den billet jeg købte. Derudover er der mulighed for at købe en årslicens. Jeg var alene afsted på denne tur.

Det var ikke helt nemt at finde startområdet, men efter at have kørt lidt frem og tilbage, så jeg nogle små skilte, der viste vej til sporet. Jeg ved ikke hvor den officielle parkeringsplads er, men jeg parkerede på “Udsigten” på toppen af Alpevej ved Egebjerg. Jeg så dog en der parkerede på selve startområdet, men det gjorde jeg ikke, da der her var indkørsel forbudt. Et par store skilte ville have hjulpet mig gevaldigt.

Heldigvis fik jeg hjælp af et par i en hestevogn, og fandt ud af, at jeg var havnet det helt rigtige sted. Fra parkeringspladsen på toppen af Alpevej, kunne jeg se, at der var nogle små skilte til sporet.

Jeg kørte til startområdet, fik betalt for min tur, og så begav jeg mig ud på ruten. Allerede efter få 100 meter, ryger man ind i de første forhindringer. Her kan man vælge et rødt spor, eller det sorte. Jeg tog selvfølgelig det sorte, og det var da klart det rigtige valg. Det er sort, fordi det er teknisk, og er man ikke til udfordringer, som at ramme en stenbro efter en nedkørsel, krydse en å flere gange på northshore planker, eller køre på meget smalle spor på skrænterne ned til åen, skal man vælge det røde spor. Det her er så godt lavet, og så fedt, at man tager sig selv i at huje højt flere gange.

Efter at have fundet mig selv igen, ramte jeg en stigning, der igen kan tages i rød eller sort. Begge ruter er sjove, og man skal prøve begge. Herefter bliver sporet hurtigt, og man ender i et segment der ligger i en nåleskov på siden af en bakke. Sporet snørkler sig op og ned, på det der kendte underlag, som nåleskove giver. Rødder, humpler, løst underlag og masser af teknisk udfordring.

Man kan godt mærke, at sporbyggerne gerne vil have en til at bruge noget energi, for de første 3-4 km. er spækket med tekniske udfordringer, og det er kun få steder, hvor man kan få pulsen ned, og de steder skal man op i attack position, for at få det bedste flow ned. Sporet udnytter rigtig godt landskabet, hvor naturligt udseende planker og overgange leder en op af diger og skel, og over store træstubbe og gennem områder, men anemoner på begge sider.

Der er ikke sparet på bropassager, for dem er der rigtig mange af. Det giver nogle gode afbræk, og flere gange skifter sporet karakter efter broen. Det er singletrack hele vejen, på nær små 100 m. hvor man køre på en skovvej. Herefter kommer man ind i et område hvor sporet er lavet med stabil grus. Jeg kørte sporet på en meget tør dag, i starten af maj 2016. Man kunne godt mærke, at segmenterne med stabil grus havde brug for at sætte sig, og brug for at blive kørt til.

Det sidste stykke af sporet, lukker op for flere tætte højdemeter, i det den samme bakke “bestiges” flere gange. Man køre de sidste km. tæt ved startområdet, og flere gange kommer man meget tæt på start, for igen at køre langt væk fra startområdet igen. Det giver den der gode frustration, hvor man er træt, samtidig med at man gerne lige vil have nogle flere kilometer på sporet. Det gode er dog, at min billet var til ubegrænset brug i 3 dage, så ruten blev kørt flere gange.

På det sidste stykke kommer man over et hop, og over rutens eneste rockgarden. Dem kunne der godt være lidt flere af.

Jeg fik kørt både de sorte afstikkere, og næsten alle de røde spor. Næsten – fordi jeg tog det sorte segment omkring åen på alle mine omgange. Jeg kørte den lange og den korte, og begge længder er rigtig gode.

Skiltningen er super god, på nær et sted, hvor jeg blev en smule forvirret. Jeg oplevede i min iver, og med sved i øjnene, at skulle tænke 3 gange et sted i starten af ruten, i det et jeg kunne se et skilt der pegede den ene vej, og et skilt længere henne af sporet der pegede modsat vej. Det viste sig at være en sløjfe, så man kunne køre segmentet flere gange. Men man har tænkt over hvordan man skilter mellem sort og rød sporet, i det der på både den ene og den anden gøres opmærksom på, at man nu fletter. Det er altså både dem der kommer fra det røde spor, men også dem der kommer fra det sorte spor, der skal være opmærksomme på sammenfletningen.

Der er her tale om et rigtig godt spor, som har alle de facetter man ønsker sig ved et MTB spor. Dog kunne der godt være lidt flere segmenter med rockgardens. Sporbyggerne skal dog have kæmpe ros for deres arbejde med sporet. 3 dage på sporet koster 100 kr. hvilket er fint, hvis man opholder sig i området i 3 dage, sammenlignet med andre danske betalingsspor, er det prisen for en dagsbillet. Jeg kunne på denne varme dag, godt have brugt en vandhane til at fylde min dunk.

En tur på sporet er et must for os der elsker at køre MTB, og når vejret melder høj sol og varme, kan det ikke være bedre.

Prøv Sydfyn

Husk din mountainbike næste gang du skal til Sydfyn, eller slå et smut forbi, når du kommer i nærheden. Skal man vælge mellem de 2 spor jeg kørte, vil jeg klart vælge Skovhuggeren. Havde jeg haft en dag mere, ville jeg selvfølgelig også have kørt til mit barndomstræningsområde i Svanninge bakker, men det må være næste gang.