Cykelsko specielt til Kvinder – test af Shimanos XC501 Women
Shimano er udover at være stor leverandør til vores cykler med gear, bremser og andet godt, så producerer de også nogle rigtig gode cykelsko. De producerer til alle typer cykling, fra downhill sko til de helt aerodynamiske og stive racersko.
Vi har testet et par kvindespecifikke sko, som henvender sig til rytteren, der har bestemt sig for, at man vil det her mountainbiking. Skoene hedder SH-XC501 womens.
Vores vurdering af Shimano SH XC501 women
Funktionalitet: 8
Design: 8
Pris: 9
Total Score: 8.3 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonMountainbike udstyr bliver i højere grad differentieret mellem kvinder eller mænd. Vi har fundet de Shimanos SH-XC501, som er designet til kvinder. Skoen egner til rytteren der både køre langt, men også gerne teknisk, og som har været igennem sit første par intro cykelsko.
Shimano SH XC501 women
SH XC5 er kodeordet for Shimanos top cykelsko lavet specielt til kvinder. Den fremstår med et rent og lav profils udtryk, som som henvender sig til den seriøse xc og trailrytter. Shimano har forstået, at bare fordi det er til kvinder, så behøver det ikke være lyserødt med hjerter, og skoen kommer også kun i navy, eller blå med strafferinger af violet på hælkappen.
Vores tester, er en ung kvinde på 16 år. Hun er afsted på mountainbiken 3-4 gange ugentligt, og skoen skal derfor være holdbar. Når vi taler farver, er den enormt vigtig for hende, for den skal jo passe til farven på hendes cykel. Hun så mere skoen over i noget lilla blå, og syntes rigtig godt om de violette strafferinger på hælkappen. Skoen er testet i foråret og over sommeren 2020.
Komfort
“Skoen sidder godt på foden, og når man er kommet i den, så kan man næsten ikke mærke, at man har den på” siger vores tester.
Dette stemmer fint overens med Shimanos egne specifikationer, hvor pasformen skal give følelsen af, at man har en handske på. Vores tester har en bred forfod, og ved længere ture, har hun kunne mærke skoen i bredden, dog uden at det har gjort ondt.
Man skal dog være lidt grunddig, når man tager skoen på. Under pløsen (læderet under snøren) er der endnu en pløs, som skal lægges over hinanden. Dette giver denne handskeform, og gør, at skoen bliver mere smidig, når man har den på, fordi foden kan bevæge sig i skoen, samtidig med at den er spændt godt fast.
Materiale
Det er syntetisk læder der danner overdelen af skoen. Den syntetiske læder giver en god følelse omkring foden, og gør blandt andet, at man ikke føler at foden bliver klemt.
Sålen er lavet i Michelin gummi, Det giver en hård sål der skaber stabilitet, men stadig så “gummiagtig”, at der er godt greb på pedalen, hvis man ikke lige rammer ind i klikket i første forsøg. Samtidig giver gummiet og mønsteret godt greb, når man skal gå med skoen.
Mellem sålindlægget og selve sålen er der indbygget et glasfiber forstærket indlæg, der skal give bedre overførsel af energien fra tråd til pedal. Samtidig giver det en stivere sål, og Shimano vurderer den til 7 ud 12, hvor 12 er det stiveste carbon.
Klamperne kan justeres alt efter hvor man vil have den siddende, og der er indtegnet retningsstreger for, at klamperne kan justeres ens på begge sko. Helt fremme på forfoden, er der mulighed for, at sætte to fodboldlignende dupper på, for at opnå endnu bedre greb, når man går i skoen.
Skoen snøres med en BOA® L6, hvilket er den slags der kun strammer, hvis man vil løsne skoen, skal det åbnes. Det gør det nemt at få skoen på, og ligeledes at stramme den underkørsel.
Hvordan er den så?
Skoen klarer sig rigtig godt på sporet, den har en fin stivhed, der giver stabilitet i sving, men også god reaktion når der trædes. Den sidder godt fast omkring foden, når den først er kommet på, og de to overlappende pløser sidder som de skal. Der er ikke stor afstand mellem fod og pedal gennem klamperne, og det er med til at give god føling med pedal og cykel.
Skoen er ikke vandtæt, det oplever man på i det våde vejr. Derfor skal man i regnvejr have regnskoovertræk på, hvis man vil undgå våde fødder. Men når den er våd, så er et døgn inde i skabet med fjernvarmeanlægget nok til at tørre dem op igen.
Læs også: Shimanos kvinde specifikke sko til flats
Forskellen mellem kvindespecifikke og universal sko ses i det Shimano kalder Dynalast. Denne kvinde specifikke sko har en anderledes bredde forskellige steder på skoen. Den er lidt smallere i forfoden, og på mellemfoden. Generelt for Dynalast er, at skoen er bygget til at give bedre komfort, også på de lange ture. Det oplever vi også i vores test, hvor skoens komfort er stor.
Skal du så gå ud og købe dem?
Alt i alt er vi rigtig tilfredse med skoen, den giver god støtte, sålen har en god stivhed, og så sidder den rigtig godt på foden. Den er lavet specifikt til kvinder. Man får derfor en sko der er lavet til lidt smallere fødder, og man svømmer derfor ikke rundt i skoen. Den snøres med en BOA spænde, og her kunne man have overvejet at sætte en dyrere spænde på, så man kunne justere stramheden begge veje. Den er ikke vandtæt, så man skal huske regnskoovertræk i vådt vejr. Den er ikke testet i koldt vintervejr, men indtrykket er, at tager man et godt vinterskoovertræk over skoen, så vil den gøre sig fint til vinter også.
Shimano SH-XC501 womens koster omkring 1.000 kr. og for de penge får man rigtig meget sko for pengene. Fås i størrelserne 36 – 44.
Deltag i debatten