I Herning ligger der et motorcrosscenter der hedder MXindoor Herning. Det gode ved dette motorcross center er, for det første at der er tag over, og for det andet, at der også er plads til os på MTB. Vi har været en tur på banen med klubben, og det går ikke bare rundt og rundt, det går også op og ned, og så får man pulsen op.

Indoor MTB, men ikke spinning.

Den sidste tid har det været rigtig koldt uden for, og der har oven i købet ligget sne. Flere steder er der begyndt at være mulighed for at komme indendørs og køre MTB. Jeg var i ugen der gik, forbi Herning, hvor MXindoor ligger. Det er helt sikkert lavet til cykler med motor, men der må have været nogen, der så en ide i at lade MTB cykler bruge banen, når crossmotorcyklerne hviler.

Banen  er 500 meter lang, og slanger sig på kryds og tværs inde i nogle haller, der samlet har et areal på 4000 m2. Banen byder på en masse sjove frekvenser. Der er hop, små opkørsler, små tætte sving, berms og pumptrack lignende knolde. Selvom det er indendørs, er det alligevel koldt inde i hallen. Så de fleste af os, havde vintertøjet på.

MXIndoor Herning

Første indtryk var helt klart, at der kort forinden vi kom på banen, havde været crossmaskiner på banen. De store blæsere kørte i enderne, men man kunne sagtens lugte benzinen i luften. Der gik ikke længe, så var luften dog skiftet ud, og der var frisk luft til vores lunger. Der var mange til træning denne aften, og derfor var det nødvendigt at der kom spredning på deltagerne. Men der var sektioner af banen, hvor der kunne opstå propper. Det skyldtes, at der var en der i et sving fik sat foden ned, og dermed stoppede, eller en anden kørte langsomt gennem de forskellige forhindringer. Men da der var kommet spredning på, og man lærte banen at kende, var det muligt at tage sving og hop tæt, og derved snige sig forbi en anden deltager. Det gav en rigtig sjov dynamik, og god fart.

Undervejs var der tekniktræning, som centerets personale stod for. Der blev vist hvordan man bedst tog berms indendørs, og hvordan man bedst forcerede forskellige dele af banen. Det var der helt klart mange, der fik noget ud af.

Der var fuld fart på, og selvom banen kun er 500 m. lang, så kom pulsen hurtigt op. Der var hele tiden forhindringer, og pressede man sig selv rundt på banen, kunne man godt få sved på panden. Der var ikke nogen steder på banen, hvor man kunne slappe af og få pulsen ned, og det var ret fedt. Ved start er der en ryttergård, hvor man kan tage en slapper, tale med de andre, og hvis man som os, var afsted med klubben, ja så var der selvfølgelig en der havde bagt en kage, og lavet kaffe.

Det var en rigtig sjov oplevelse, og en meget anderledes oplevelse, når man er vant til at køre uden for i alt slags vejr. Der blev gået til den, og flere var nede og få jord på bukserne. Selv tog jeg den store tur ned, da jeg kom forkert over et hop. Det gav lidt knups, men ikke noget der ødelagde den samlede oplevelse. Der ligger mange af disse haller rundt omkring, så det er bare at finde dem og komme af sted.