Hvad medbringer man på et mountainbike tur? Det er meget forskelligt alt efter hvor og hvor langt man kører.

Uanset hvor langt jeg kører medbringer jeg stort altid min hydrationpack til grej, medmindre jeg skal køre kortere XC løb. Der er ikke noget værre end at være på en tur med gutterne langt væk fra bopælen eller fra den lokale bikeshop og så finde ud af at din mountainbike er punkteret eller at geardroppet er skævt. Derfor er det essentielt at man har stumperne med til at lave lidt reparationer ude på sporet når tingene går skævt, så man har mulighed for at fortsætte sin tur. Jeg har lavet en liste opdelt i kilometer intervaller med hvad jeg medbringer.

Det kan godt være svært at medbringe mange stumper, specielt hvis man ikke er vild med at køre med rygsæk. På lange ture vil jeg dog sige at man er nødt til at have en eller anden form for rygsæk eller taske med. Man kan dog også have en hel del ting på sin cykel. Jeg er ikke fan af cykeltasker under sædet, men der er heldigvis også andre måder at have ting med – det kommer jeg ind på senere i artiklen.

Kort tur: 1 – 20 km

  • Hydrationpack (Link) eller drikkedunk – Vandmængde alt efter hvor varmt det er. Kroppen kan maximalt optage 1-1.2 l. i timen.
  • Hjelm, sko, køreoutfit.
  • Slange – Jeg kører tubeless, men det er noget bøvl at rode med ude på sporet, derfor er en slange altid god.
  • Multitool m/ Kædeadskiller.
  • Dækjern.
  • Pumpe og/eller CO2 patroner og pumpehoved
  • Mobiltelefon – 112, Strava og Billeder
  • GPS – Jeg bruger et Suunto Ambit som min GPS tracker men der er mange muligheder. En populær løsning og testvinder er Garmin Edge 1000 som netop nu også er på tilbud hos Cykelpartner til 2.899 kr.
  • Cykelbriller – Oakley Jawbreaker prizm er fantastiske, få dem på Blacksnow.dk
  • Kædeled hvis kæden sprænger. Jeg bruger SRAM Powerlock.
  • Strips. Fylder ingenting og kan bruges til mere end man tror.
  • Penge.

Mellemlang tur: 20 – 50 km

Samme udstyr som 1-20 km. +

Lang tur: 50 – 100 km

Samme udstyr som 1-20 km. og 20-50 km. +

  • Madpakke så man ikke får dårlig mave af ren energi -og proteinbarer.
  • Sko -og Handskeovertræk hvis det er i de kolde måneder.
  • Ekstra tøj, alt afhængigt af vejret.

Dagstur med pauser.

Samme udstyr som ovenstående +

  • Madpakke så man ikke får dårlig mave af ren energi -og proteinbarer.
  • Sko -og Handskeovertræk hvis det er i de kolde måneder.
  • Ekstra tøj, alt afhængigt af vejret.
  • Lygter.
  • Knæ -og albuebeskyttere, hvis ikke man har det på fra starten.

Ture med overnatning.

Billede lånt af True North Outdoor

Samme udstyr som ovenstående +

  • Madpakke. Jeg foretrækker frysetørret mad.
  • Sko -og Handskeovertræk hvis det er i de kolde måneder.
  • Tarp eller bivuak. Et telt bliver for tungt og uhandy og slæbe med en hel dag.
  • Ekstra tøj, alt afhængigt af vejret.
  • Lygter.
  • Knæ -og albuebeskyttere, hvis ikke man har det på fra starten.
  • Ekstra kæde.
  • Olie og en lille klud.

Ture over flere dage hvor der ikke er adgang til stumper.

Samme udstyr som ovenstående +

  • Ekstra Dæk og slanger.
  • Sko -og Handskeovertræk hvis det er i de kolde måneder.
  • Værktøj som ikke sidder i dit multitool til fx. krank og pedaler.
  • Telt med mindre man har booket hotel.
  • Lygter.
  • Knæ -og albuebeskyttere, hvis ikke man har det på hele tiden.
  • Ekstra kæde.
  • Pumpe til suspension.
  • Pumpe til dæk evt. en floorpump.
  • Olie, fedt, tubeless væske og klude.
  • Madpakke til flere dage, eventuelt frysetørret mad, hvis ikke man har booket hotel med mad.
  • Ekstra tøj, håndklæder osv. alt efter hvilken slags tur det er.
  • Renseudstyr til cyklen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Privatfoto fra Island hvor det er suverænt at tage på mountainbike eventyr

Førstehjælpskit til MTB

En sidste ting som jeg ikke har skrevet på nogen af turene er et førstehjælpskit som jeg ikke selv medbringer endnu, men som jeg har planer om, at jeg gerne vil. Det er ikke ufarligt at køre mountainbike og man kan komme alvorligt til skade hvis man er uheldig. Punkterer man en lunge eller får et åbent benbrud vil det være fedt hvis man har nogle få simple ting med til at klare den til der kommer en ambulance eller anden hjælp frem.

Mit eget førstehjælpskit

Jeg er selv uddannet i udvidet førstehjælp, men det behøver man ikke være for at bruge mange af tingene og det er klar bedre at have tingene med og ikke være uddannet end ikke at have tingene med og være uddannet. Jeg vil dog anbefale alle at få et førstehjælpskursus. Det er heller ikke kun dig selv du kan hjælpe, men også andre som kommer ud for en ulykke. Førstehjælp som man kan medbringe kan være:

  • Chestshield til penetration af lungen. Man kan have fået en gren gennem brystkassen i styrt eller fra et træ man er kørt på.
  • Alutæppe til at holde varmen med, hvilket er vigtigere end mange vil tro, selv om sommeren, hvis man skal ligge i lang tid.
  • Plaster. Til almindelige rifter og sår.
  • Kompresforbinding. Man kan have fået en skade som bløder kraftigt.
  • Almindelig forbinding.

Opbevaring af udstyr – hvor skal jeg have det?

Jeg er så heldig at have i mountainbike i øjeblikket som har en SWAT box i stellet. Det betyder at der sidder en lem i stellets downtube hvor jeg kan opbevare overraskende mange ting inde. SWAT systemet dækker også over udstyr i headsettet, ved bagdæmperen og under flaskeholderen. Der er også mange andre måder at opbevare ting på din mountainbike, hvis ikke man har SWAT system.

En meget udbredt måde at medbringe sit værktøj, dækjern, slange osv. er i en dunk til flaskeholderen der er beregnet til at have værktøj i.

Den klassiske måde er med en saddeltaske som hænger under sadlen. Personligt bryder jeg mig ikke om hverken denne måde eller måden med flaskeholderen, da begge løsninger larmer. Med saddeltasken er der også mulighed for at den går i stykker eller åbner sig under turen så man mister værdifuldt udstyr uden at man opdager det.

Rygsæk, hydrationpack eller bæltetaske er klart min foretrukne måde at opbevare udstyr på. På denne måde er man fri for at bruge saddeltasker og tape til at kliste diverse slanger osv. Fast på sit stel. Til gengæld kommer der også en masse vægt på ryggen hvis man bruger rygsæk eller en hydrationpack og det er ikke alle som er glade for det. For dem vil en bæltetaske måske være at foretrække, men der kan ikke være lige så meget udstyr i som i en rygsæk eller lige så meget vand for den sags skyld.

En sidste løsning er at være kreativ og tape slanger, kædeled osv. fast til stellet eller under sadlen med fx. gaffatape eller velcrobånd. Igen ville jeg være en smule nervøs for at tapen gik løs og jeg mistede ting.