Lezyne cykelcomputer til under 1.000 kr.
Vores vurdering af Lezyne Super GPS
Funktionalitet: 8
Design: 6
Pris: 10
Total Score: 8 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonEn cykelcomputer kan nemt blive et halv dyrt køb, når man gerne vil måle, dele og følge med i sine aktiviter. Men sådan behøver det ikke at være. Lezyne har et større udvalg af cykelcomputere, som kan virke noget rustikke, men vi har testet deres Super GPS, og er meget positive over det man får for omkring 1.000 kr.
Lezyne Super GPS – Kun kr. 899,- hos Cykelpartner.dk
Amerikanske Lezyne blev startet af den tidligere tyske triatlet Micki Kozuschek. Inden han startede Lezyne i 2007, havde han startet og solgt Truvativ til SRAM. Lezyne producere meget forskelligt cykeltilbehør, og begyndte først i 2015 at producere cykelcomputere. De har flere forskellige computere, og den MTBX har testet hedder Lezyne Super GPS – intet mindre.
En cykelcomputer skal kunne alt, eller sådan ser det i hvert fald ud til, når man ser på de computere mountainbikere køre rundt med ude i skoven. Man kan sige, at det vigtigste må være, at kunne måle hastigheden, distancen, gennemsnitsfarten, højdemeter, og så for de fleste brugere så er det også rart at kunne måle pulsen. Så er der nogen der gerne vil have navigation, og så behøver den vel ikke kunne meget mere. Og så alligevel, for den skal selvfølgelig kunne lave en automatisk synkronisering med den aktivitetsapp man nu bruger. Alt det kan Lezynes Super GPS til under 1.000 kr.
De ved altid hvor du er
Lezyne Super GPS er ikke en nyhed, men det betyder ikke, at den er gammeldags. Eller jo hvis en cykelcomputer skal ligne en lille mobiltelefon, der har flotte pixel i alle farver, så kan Lezyne designmæssigt godt se lidt gammeldags ud. Den ser stor ud, er sort/hvid, men hedder trods det Super GPS.
Funktioner
Lezynes Super GPS går ikke ned på funktioner, og kan det en cykelcomputer skal kunne. Skærmen kan vise op til 8 felter, og den kan have 5 skærme, som man kan skifte undervejs. Dermed kan man selv vælge, hvor meget information man gerne vil have. Jo flere felter man vælger, jo mindre bliver tallene, hvilket også gør det sværere at aflæse informationerne i fuld fart gennem et singletrack.
Herudover kan man forbinde computeren med ens smart phone. Det åbner mulighed for, at bruge flere af appens funktioner. Men det giver også mulighed for at se de beskeder man modtager undervejs.
Det er smart, hvis din træningskammerat er blevet væk og skriver til dig, for skærmen skifter til beskeden, og man skal selv trykke sig tilbage igen. Men det er måske mindre smart, hvis dine børn skriver mange beskeder til dig undervejs, for så skal man konstant trykke sig tilbage til skærmen med informationerne på. Det kan selvfølgelig slås fra.
Computeren har indbygget turn-by turn navigation. Navigationen virker ok, men man skal bygge ruterne i Lezynes egen app. Det er muligt at tage en rute fra f.eks. Strava og lægge den over i computeren. Ruten loades over i din computer, og kan bruges uden telefonen er forbundet. Der ligger ikke et kort i computeren, og man følger derfor den linje der tegnes i computerens display.
Super GPS’en har alle de funktioner en cykelcomputer skal have:
Temperatur, stop ur, maksimal hastighed, kalorietæller, gennemsnit, trådløs, total km., aktuel hastighed, km. tæller, kadence, GPS, dataoverførsel, højdemåler, puls, kørt tid, navigation, Strava segments og ur.
Computeren er intuitiv nem at forstå. De forskellige funktioner ligger hvor man forventer, og man kan ændre på de fleste indstillinger via appen. Den finder hurtigt satellitterne, og den finder hurtigt pulsbæltet via bluetooth eller Ant+ og så finder den nemt telefonen. Men husk at have aktiveret appen på telefonen, ellers kan cykelcomputeren ikke finde telefonen.
App’en har som skrevet flere smarte funktioner, men der er en ting der er bemærkelsesværdigt, og det er muligheden for, at dine pårørende kan følge med i din træningstur. De kan se på et kort hvor du er, de kan se din fart, hvor langt du har kørt, gennemsnitsfart osv. Dette kan lade sig gøre, via Lezynes portal. Denne besked får ens pårørende adgang til via et link i en SMS, og når de trykker på linket, kommer de automatisk ind på den tur man er ude på. Dette link sendes automatisk, når man starter sin tur og aktiverer computeren. Når man er færdig med sin tur, og trykker “gem (save)” på computeren, så synkroniserer den automatisk med Lezynes app, som smider derefter dine data op på f.eks. Strava.
På billederne herunder ses screenshots taget af den pårørende, mens computeren er ude på tur med sin ejer.
Computeren har op til 24 timers brug, og den holder hvad den lover. Man kan køre med den på alle 5 træningspas i ugen, og når ugen er omme, er der stadig 40 % tilbage. Det er en kæmpe fordel, at man ikke skal tænke på, at man har glemt at oplade den. Under testen er computeren aldrig løbet tør for strøm.
Overordnet indtryk
Når man lige får computeren i hånden, kan den godt virke lidt klodset. Men når man får brugt den, vinder den rigtig meget igen. Den har alle de funktioner en dyrere computer har, hvor de vigtigste funktioner ud over alle grundfunktionerne er: Automatisk synkronisering med app og f.eks. Strava, hurtig opstart, lang batteritid og turn by turn navigation. Derudover må man ikke glemme, at den koster under 1.000 kr., (kig efter de tilbud hvor du får pulsmåler med).
Skal man nævne nogle minus ting ved Lezynes Super GPS, så er den en smule klodset at se på, kontrasten i displayet kunne være bedre og derudover skal man lige vende sig til navigationen. Men sætter man det op mod prisen på 1.000 kr. så er dette et rigtig godt køb.
I den samlede bedømmelse trækker prisen rigtig godt op, mens designet trækker den noget ned. Men med god funktionalitet, så ender den på en samlet score på 8.
Lezyne er mere end cykelcomputere, de er kendt for mange andre rigtig fine produkter. Tag f.eks. er kig på deres lygter, som virkelig lyser godt op.
Læs mere og se alle produkter fra Lezyne på www.lezyne.com
Computeren er venligst stillet til rådighed af Biketoyz A/S
man kan godt downloade ruter fra strava og få over på lezyne gps, du skal ind på din lezyne root side for at importere ruten fra strava, den understøtter alle GPX og TCX ruter. Det virker super godt.
Hvis man ikke har brug for den store skærm her, så kan jeg anbefale LezyneMicro C GPS, har alle de samme funktioner og en bedre skærm, bare i et noget mindre udgave.
Hej Jacob, mange tak for din kommentar. Det var ikke lykkedes under testen. Men vi har korrigeret i artiklen, efter at have kigget lidt rundt 🙂
Jeg har importeret ruter fra GPSies og bikemap uden problemer, nogle af ruterne kommer med turn by turn navigation på display og ikke bare prikker som fra andre filer.
bruger man TCX filer får man turn by turn navigation, GPX filer er med “brød krummer”
og tak for en fin anmeldelse