Aalborg vil være outdoorhovedstad – Nyt oplevelseskoncept skal trække mountainbikere til Aalborg
Der er kamp om turisternes gunst over alt på de danske turistdestinationer. Det drejer sig om alle slags turistformer, og os mountainbikere bliver ikke forbigået. Flere større byer kæmper om at være outdoorhovedstad, enten i hele Danmark, eller den enkelte landsdel.
I Aalborg vil man gerne være landsdelens outdoorhovedstad, og har derfor sat flere forskellige tiltag i gang, for at blive stedet man tager til, når man vil opleve en masse outdoor aktiviteter, og samtidig kunne nyde byens sus.
– I Aalborg har vi utrolig mange muligheder for outdoor-aktiviteter, og mountainbike er blot én af dem. Aalborg har potentiale til at blive Nordjyllands outdoor-hovedstad, og det glæder vi os til at være med til at udvikle, udtaler Kaare Back Toft, der er Head of Marketing & Communication hos VisitAalborg.
Mountainbiking er en af de aktiviteter man slår sig op på i Aalborg, og de har faciliterne i Aalborg . Vi kåredede tidligere på året, sammen med Singletracker, Hammer bakker som Danmarks bedste spor i 2019 – vi kaldet det Epic Trail Awards 2019. Udover Hammer Bakker byder Aalborg på flere andre rigtig gode spor, der er værd at køre efter. Eller som Singletracker gerne vil have os til i deres nye koncept, vi skal cykle efter det med én samlet base midt i Aalborg.
Direktør og konceptudvikler bag mountainbike-appen Singletracker, Morten Kamp Schubert, mener, at Aalborg har et stort potentiale inden for mountainbiketurisme.
– Vi vil vise mountainbikere, at selvom Aalborg er en kulturby, så har byen også en fantastisk natur og flere skjulte spor i og omkring centrum. Hammer Bakker er for eksempel kåret som landets bedste spor i 2019, siger Morten Kamp Schubert.
Aalborg Trail Adventure
Som mountainbikere har vi en tendens til, at tage bilen ud til sporet, cykle nogle omgange, dele en vand eller noget andet bagefter, og så køre hver til sit. Men når nu sporerne ligger så bynært, som i Aalborg, så kunne turen udvides en smule. Det har Singletracker tænkt på i deres nye koncept, som de kalder Trail Adventure. Aalborg bliver første sted i Danmark at det prøves af, men i følge Morten Kamp Schubert, så bliver det ikke det sidste sted.
Aalborg Trail Adventure er et oplevelseskoncept, som indeholder en guide på Singletrackers spor-app over de fire bedste spor omkring Aalborg, herunder Hammer Bakker, Kongshøj, Poulstrup Sø og Lundby Krat. Samlet udgør sporene 100 kilometer og 1.500 højdemeter, og alt efter niveau kan ruterne køres på en til to dage. Pakken vil indeholde en på forhånd udvalgt rute, så alle spor bliver besøgt, og her udover vil der i pakken indgå frokost, aftensmad, en kop kaffe og der bil kunne tilkøbes et hotelophold til fordelagtige priser på mountainbikevenlige hoteller.
Med konceptet får vi som mountainbikere adgang til spisesteder, specielt udvalgt til, at være placeret rigtigt i forhold til ruten, men også udvalgt fordi maden er god, og miljøet og atmosfæren omkring spisestederne passer ind i det, at komme med mountainbiken, med lidt mudder op af benet.
– Vi ved, at mountainbikere gerne vil rejse for at køre på cykel, men vi mangler at skabe en større sammenhæng af de danske spor, der kan sikre spændende eventyr til flere dages mountainbikeferie, udtaler Morten Kamp Schubert.
Aalborg Trail Adventure er en samlet pakkeløsning, der kan købes igennem mountainbike-appen Singletracker. Deltagerne får med singletracker appen adgang til en rute, der skal guide motionisten til de fire bedste spor omkring Aalborg. Ruten er planlagt sådan, at deltagerne oplever sammenhæng i de fire spor.
Øv hvor det klinger hult, når Aalborg kommune med den ene hånd postulere at den vil være nordjyllands outdoorhovedstad, og med den anden aktivt modarbejder mountainbiking i området ved at stoppe og endda tilbage rulle udviklingen af mtb spor og begrænse adgangen til disse.
https://www.facebook.com/AalborgTrailBuilders/photos/a.275375542637771/1322905577884757/?type=3&theater
Hej,
Der er i hvert fald noget der ikke hænger sammen.
Jónas