Kan du og dine buddies køre flere spor på 7 timer end Specialized teamrider Sebastian Byskov Jensen? Så meld dig til Mountainbike Uniteds "Ride the e-world" arrangement på lørdag.

Mountainbike United har på lørdag 29. maj fra 08:00 til 15:00 præmierer på deres “Ride the world” konkurrence. Den går i sin enkelthed ud på, at kører flest spor, og for at vinde, skal man køre flere spor end Sebastian Byskov fra Flow MTB.

Mountainbike United burde nu være kendt af de fleste der kører mountainbike i Danmark, og som har haft behov for, at finde et nyt spor, eller oplysninger om et spor de har kørt. Appen er dog mere end bare et kort, det er et community, eller et fællesskab om man vil. På appen har de en feature der hedder “Ride the world”. Det er et Danmarkskort , der er delt op i små felter. Hvert felt repræsenterer et eller flere nært liggende spor, og har man kørt det eller et af de spor, ja så bliver det lille felt farvet grønt. Hos Mountainbike United kaldes de grønne felter for kugies.

Læs også: Danske spor har brug for sammenhold, Mountainbike United kan hjælpe med det

Ride the World konkurrencen med Sebastian Byskov går ud på, at samle de her små grønne felter.

Vi har talt med Sebastian.

Hvem er Sebastian Jensen egentlig?

Sebastian Jensen er en “ung” gut på 27 år, der har kørt på cykel i 14-15 år. Jeg kan sådan set grundlæggende bare godt lide at cykle. Om det er en racer, BMX eller MTB er ikke fuldstændig afgørende. Jeg er dog mest til at køre MTB med et fokus på nedad-bakke-delen.

Han har kørt alt fra World cups i DH til at vinde onsdags-vm på racer og dirtjump-konkurrencer. Samtidig er han fem gange Danmarksmester i forskellige discipliner indenfor nedad-bakke genren. Som han selv siger.

Nu kører han mest fordi han ikke kan lade være. Og så elsker han også at undervise i MTB i min virksomhed FLOW MTB og ved DGI. 

Hvordan har du forberedt dig på konkurrencen?

“Jeg har sådan set bare cyklet” Som han siger. “I forhold til planlægning har jeg overladt meget af det til de meget sporkyndige personer ved Mountainbike United. De kender jo alle spor i Danmark ret indgående, og kan give et godt indblik i planlægning af effektivitet vs. fun factor” slutter han. Folke fra Mountainbike United kører ham rundt på dagen, leverer “good vibes” og masser af snacks. 

“Jeg glæder min bare til at komme ud og give den gas!”  

Hvilken cykel skal du deltage på?

Sebastian delager på hans Specialized Turbo Levo SL Expert. “Selvom jeg kan cykle 5-6 timer på eco-mode, ender jeg nok med, at køre i mit personlige trail-mode (50 % base power og 80 % peak power). Det føles som en der skubber let op ad bakken, og så kører den som en analog cykel nedad. Helt perfekt.” Siger Sebastian. 

Find meget mere om begivenheden her: Ride the E-world information

Hvad gør du ved tekniske fejl?

“Som udgangspunkt er jeg ret blid ved mit grej, selvom jeg godt kan lide at køre stærkt og prøve grænserne af. Jeg tror jeg tænker “smooth is fast” -typisk betyder det ikke så mange tekniske fejl. Jeg har dog det samme med, som hvis jeg skal ud og undervise. Ting til hjul, drivlinje og energi, så kan det ikke gå helt galt”. Så Sebastian er klar til de små reparationer. 

Hvor meget skal du nå, for at vinde?

De har planlagt at starte på cyklen kl. 8 og slutte kl. 15. Dertil kommer tid i bilen mellem spor. For Sebastian er “Det vigtigste for mig, er at få en fed dag på cyklen og se nogle nye spor. Jeg håber, det inspirerer andre til at prøve det samme – et spor fra eller til betyder måske ikke så meget, hvis man har det fedt”. 

Han regner med at køre i trail-mode hele dagen, “så man skal være en semi-professionel MTBer eller landevejsrytter, for at nå samme mængde spor med mine ben koblet med Levo SL’eren” siger Sebastian med et smil.

Hvis man kører på full-power eMTB med ekstra batterier, kan jeg dog ikke følge med. Levo SL’eren er blot en hjælpende hånd, fremfor de full-powered eMTBere. 

Sebastians valg af spor

Sebastian har planlagt at skulle igennem følgende spor:

  1. Hinnerup
  2. Hammel
  3.  Gjern
  4. Silkeborg Bikepark
  5. Nordskoven
  6. Vesterskoven
  7. Skelhøje
  8. Lind

Arrangementet afsluttes ved Lind MTB Spor – Koustrupparken 163 – med startsted ved den nyanlagte teknikbane. Hvor Specialized Danmark stiller an med en flåde af Turbo Levo SL,

og giver dermed de deltagende mulighed for at afprøve én af markedets mest innovative e-MTB-modeller.

Hjælp til Mountainbike United appen

Har du brug for hjælp til Ride the World, så tjek deres video tutorial herunder.

Deltag i Ride The E-World-eventet sammen med Specialized Danmark og Mountainbike United den lørdag 29. maj fra 08:00 til 15:00. Sebastian kører på den spritnye Turbo Levo SL! I kan køre E-bike eller analog biobike – det vælger I selv;-)
Vil I prøve at følge efter Sebastian i virkeligheden? Eller lave jeres egen strategi der hvor I bor? I bestemmer! For Ride the World tæller lige meget hvor i landet, I kører.