Test: Merida One-Twenty 600
Vi har testet en Merida One-Twenty 600, som er en XC/trail cykel i alu, med 130 mm vandring, 29" hjul og NX Eagle komponenter. En cykel som passer perfekt til de danske spor, men for udfordringens skyld, tog vi den med til Harzen, og testede den i Hahnenklee og Sankt Andreasberg Bikepark. Se artiklen her under og læs hvad vi synes om Meridaen.
Vores vurdering af Merida One-Twenty 600
Funktionalitet: 9
Design: 8
Pris: 7
Total Score: 8 ud af 10
Anmeldt af Lars BachmannVi havde monteret kamera på vores testrytter, men det blev desværre ikke brugbart, så i videoen er det altså rytteren bag der filmer det hele, og vores testrytter Victor der cykler forrest på Merida’en. Videoen starter i Hahnenklee bikepark, efterfulgt af lidt video fra vores tur rundt på de naturlige spor, og til sidst er der klip fra Sankt Andreasberg bikepark.
Merida kalder selv cyklen for en XC/Trail bike, og denne betegnelse er vi slet ikke uenige i. Med 130 mm vandring i forgaflen fra Rockshox, og en geometri som ligger fint i mellem en XC og en trail cykel, er den på papiret særdeles velegnet til de danske MTB spor.
Vi startede da også testen i Danmark, men blev ret hurtig enig om at cyklen skulle udfordres noget mere. Så vi pakkede bilen og kørte til Harzen, hvor vi over 2 dage testede Merida’en i et par af de lokale bikeparker, samt ude på de naturlige spor omkring Hahnenklee i Harzen.
Merida One-Twenty 600
Cyklen er udstyret med 29″ hjul monteret med Maxxis Forecaster (2,35), Sram NX Eagle (1×12 speed), MT500 bremser fra Shimano for og bag (180 mm skiver), og en Merida Expert TR dropperpost med 100mm vandring. Fælgen er Merida Expert TR med Shimano MT400-B nav. Den har foran en Rockshox Sektor RL med 130 mm vandring, og dæmperen er en Rockshox Deluxe RL med 120 mm. Så et godt mix af Shimano og Sram komponenter, samt Merida’s egne.
Se flere specs på merida-bikes.com
Vægten er opgivet til 14,91 kg, men den føles lettere på sporet. Hvad der præcis gør det, kan jeg desværre ikke forklare, men den meget agil og legesyg på de lidt tekniske nedkørsler og generelt i bikeparks som dem i Harzen.
Cyklen blev leveret, monteret med slanger. Ideelt set ville man nok have sat den op med tubeless, men da den blev leveret med slanger, valgte vi at teste den sådan. Den primære testrytter var vores juniortester Victor, som har en kampvægt lige omkring de 60 kg. Dæktrykket blev sat til 20-22 PSI (ca, 1,5 bar), hvilket fungerede super godt med Maxxis Forecaster dækkene, som i denne udgave har en bredde på 2.35.
På de første ture i bikeparken, cyklede vi op, for at få en følelse af cyklens klatre egenskaber, og her var der ingen problemer. Merida har designet denne model med lavere overrør, som giver mere plads til rytteren når dropperen er kørt ned. Samtidig med at de har kortet kædestagen 10 mm, som sammen med vinklen på kronrøret giver en rigtig legesyg trailcykel, med gode XC egenskaber.
Hahnenklee og Sankt Andreasberg Bikepark
Udgangspunktet for testen blev Hahnenklee og Sankt Andreasberg bikeparks, som hver i sær har lidt forskellige spor at byde på. Men når nu vi har med en XC/Trail bike at gøre, så skal den selvfølgelig også kunne andet end at køre ned ad, så det blev også til en god rundtur omkring Hahnenklee, på de mere naturlige spor og stier. Cyklen har en god allround geometri og en gearing, der medvirker til at den sagtens kan tage nogle gode lange stigninger. Bagdæmperen fra Rockshox er med lockout, så den nemt kan låses på opkørslerne.
Vores vurdering
Merida One-Twenty 600 er en god allround cykel, som kan klarer de fleste udfordringer, og passer fint til de danske forhold, men som også sagtens kan hygge sig i Harzen og lignende steder. Den er fornuftig udstyret, og en XC/trail geometri uden de store kompromiser. NX Eagle komponenterne fra Sram har vi siden de blev lanceret været stor fan af, og 1×12 speed er det rigtige valg til sådan en cykel.
Dropperposten fra Merida fungerer fint, og reagere tilpas hurtig, men med sine 100 mm vandring, lige kort nok til vores smag. Modellen vi testede var en str. M, og vi havde lidt udfordring med montering af drikkedunk (Se videoen ved 6 min og 10 sek).
Så alt i alt en super fornuftig cykel, som vil passe de fleste, og har gode allround funktionaliteter, uden at vi synes der er lavet de store kompromiser.
Den vejledende pris er kr. 18.995,-
Hi, I am considering buying Merida One-Twenty 9.600 ( https://www.merida-bikes.com/en/bike/18/ONE-TWENTY+600 ) and willing to hear your opinion about sizing. I am 179cm tall with 83cm steam and based on Merida’s calculator I should by size L/29″. Unfortunately, I am not able to check a bike before purchasing as they are not available in local stores. Based on my analysis L should be fine (Reach: 655, Effective Top Tube: 614) when comparing others bikes and recommendations.
But before placing an order wato to ask about your opinion about sizing.
Hi
The rider in the video is 185 cm, and riding a size M. He could easily take a Large, but as a former BMX rider, he would rather have smaller bike. I believe that a size L will be a perfect match for a guy at your size.