Mountainbiking i Island – uden for sæsonen

Mountainbiking er fedt, det ved alle der læser dette. Men at kombinere det med en tur i en naturlig varm kilde, gør bare turen endnu bedre. Jeg tilbragte midt i maj, 10 dage hos min familie i Island. Jeg havde planlagt en mountainbike tur med min islandske fætter, og da han om morgenen sendte en sms, hvor han bad mig tage badetøj med, troede jeg at vi skulle i swimmingpool bagefter. Men sådan blev det ikke.

MTB på vulkaner – altså lidt gamle vulkaner

Reykjadalur, IslandMountainbiking er stort i Island, næsten lige så populært som her i Danmark. Der kommer flere og flere ind i sporten, og sporerne begynder lige så stille at komme. Der er dog slet ikke det samme antal spor som i Danmark, hvor der jo anlægges spor i næsten hver eneste kommune med respekt for sig selv.

I Island er der enkelte officielle spor, en masse vandrestier som deles med vandrere og så de mange fårestier som kan køres på mountainbike. I maj måned er der ikke åbnet for så mange spor inde i højlandet. F.eks. kunne det have været enormt fedt, at have været en tur på Landmannalaugar ned mod Thórsmörk, men laugarvegurinn, som den kaldes, er stadig ikke åbnet da jeg besøgte Island. Derfor var det heldigt, at vi kunne tage en lige så populær tur igennem Reykjadalur i det østlige Island.

kortVi parkerede bilen på en sidevej til vejen over Hellisheiði. Her fik vi samlet den mountainbike jeg havde lånt, som var en ganske almindelig begynder mountainbike fra Trek. Den kørte ok, men med tanker på de spor vi kørte på den dag, så var der for meget sommerdæk på, og bremserne var en billig Shimano model. Men det var det vi lige kunne finde. Jeg lejede den hos den islandske cykelbutik Örninn, som har en sidegeshæft i at udleje cykler. Den kostede 8000 islandske kr. for en dag, det er ca. 400 kr.

Reykjadalur, IslandTuren startede på nogle ujævne grus spor, som er lavet til arbejdskørsel for dem der vedligeholder elmasterne over Hellisheiði. Grussporerne bød på store sten, huller, flad vej og så flere pasager gennem sne. Landskabet omkring os, viste at dette er et vulkansk område. Lava dækker store dele af området. Oven på lavaen, gror der mos, som giver det meget golde men fascinerende indtryk af området omkring Reykjavík og Reykjanes.

Reykjadalur, IslandEfter 4 km. drejede vi fra grussporet, ned mod selve Reykjadalur. Reykjadalur er som ordet siger, en rygende dal. Dette er bogstaveligtalt dét det er. Det er et geothermisk område, med varme mudderkilder, damp lige op af jorden og så varme kilder. Derudover er det utrolig flot natur.

Sporet vi kørte ind på, har de sidste par år været igennem restaurering, og derfor ikke så udfordrende, som det var for få år siden. Men en masse sjov alligevel. Første stop var en mudderkilde, som i sig selv er ret fascinerende. Her koger mudderen i et lille “krater”, og man holder sig selvfølgelig på afstand, da man ikke kan se hvad der gemmer sig under jorden.

Reykjadalur, IslandVi forsatte turen gennem dalen. Sporet bevægede sig ned i dalen af små spor på meget løs grus og sten. Nogle steder på siden af fjeldet, med stejle skrænter på den ene side, og andre steder på brede spor, men hele tiden med de frodige grønne fjelde på ens venstre hånd. Flere gange kørte vi igennem dampen fra den geothermiske aktivitet, og den umiskendelige lugt af svovl.

Reykjadalur, IslandDa vi var kommet halvvejs gjorde vi holdt ved en å. Vi havde fulgt åen et stykke tid, og jeg havde bemærket på dampen, at den var varm. Stedet er inden for de sidste par år gjort mere tilgængeligt for gående trafik. De kan af et halvtimes hike, komme til dette sted, hvor man kan lægge sig i åen, og nyde det varme vand, der løber igennem. Der var på dette sted sat bjælkestier op til det gående trafik, og altså ikke north shore spor til os på MTB. Vi klædte om bag en lille væg, og hoppede i åen. Det var en rigtig dejlig måde at slappe af på, og vi brugte da også en time i vandet, før vi hoppede i cykeltøjet, og begav os videre på turen.

Turen hertil havde ikke været så udfordrende, men efter turen i åen, steg sværhedsgraden en smule, dog ikke over en lettere rød. Samtidig med at vi snoede os mellem den gående trafik, kunne vi dog tage nogle afstikkere, som gav sjove nedkørsler, og pasager gennem naturlige rockgardens. Da vi ramte bunden, vidste vi, at turen nu gik op af Hellisheiði, for at komme tilbage til bilen. Det var på denne del af turen, af vi skulle kravle opad. Hellisheiði er ca. 380 meter høj, og dette skulle køres over en strækning på 3 km.

Reykjadalur, IslandVejen over Hellisheiði fra Hveragerði mod Reykjavík i bil, begynder i nogle hårnålesving, for at komme op på fjeldet. Men cykelruten, som egentlig er en gammel arbejdsvej, går mere lige op. Så der skulle lægges nogle kræfter i, for at komme hele vejen op. Men strabadserne gav pote, for udsigten deroppe var perfekt. Der var udsigt hele vejen til gletcheren Eyjafjallajökull og ud til Vestmannaøerne. Herfra gik turen over fjeldet, hen til bilen. Alt i alt en tur på 24 km.

Det var en rigtig hyggelig tur, som blev kørt i en fint tempo. Vi kørte mange højdemeter, både op og ned. Naturen er som alle steder i Island, utrolig flot og særpræget. Har man ikke så meget tid i Island, eller kommer man som jeg, uden for sommeren, er det en fin tur at køre. Men vil man have de flotte ture inde i landet, skal man vente med at tage derop til juli eller august. Der er rig mulighed for overnatning, og prisniveauet varierer selvfølgelig også meget. Der er mange turarrangører, der tager folk med på cykeltur.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *