Trek Bikes har netop præsenteret den nye Slash. Trek beskriver den selv som "Monstertrucken" inden for enduro cykler. Så lad os kigge nærmere på denne nye Trek Slash 2021.

Slash rykker grænser

Når vi kiggere nærmere på geometri og udstyr, så er der ingen tvivl om at Slash er bygget til enduro og bikeparks

Trek Bikes siger selv: Den nye Slash er trailcyklen over dem alle. Det er en 29″ endurocykel med lang affjedringsvandring, som er hurtig, komfortabel og super underholdende i det vildeste terræn. Hvis du er til enduro, pløjer Slash sig igennem alt og er samtidig både let og suger sig til underlaget på opkørslerne. Hvis du er til bikepark, kan du se frem til masser af underholdende cykling i ujævnt terræn omgang efter omgang.

Slash fås både i carbon og alu, med 160/170 mm affjedring. Topmodellen er Slash 9.9, som fåes enten med X01 (Sram) eller XTR (Shimano), og er den model de professionelle på Trek Factory Racing kører på. Prisen på omkring de kr. 70.000,- er dog ikke for alle. Kan man “nøjes”, så fås modellen også som Slash 7, til en noget mere spiselig pris for de fleste. Slash 7 leveres med Sram NX Eagle komponenter og står til kr. 23.999,-

Se alle Slash modellerne på trekbikes.com

Affjedring udviklet til enduro

Billede: trekbikes.com

Enduro kan vel nemmest beskrives som en slags downhill-etapeløb. En disciplin der selv i Danmark er blevet utrolig populært de senere år. Trek og RockShox har i samarbejde udviklet den ideelle affjedring til netop denne disciplin.

Resultatet af dette samarbejde hedder Super Deluxe Thru Shaft, som er en luftdæmper bygget til den moderne enduro/trail cykel.

Den reagerer på terrænet, ikke på dig. Og den registrerer, hvad du gør, og hvad underlaget udsætter cyklen for. Den helt nye lavhastighedsjustering kan udligne input fra rytteren, som f.eks. pedaltråd, uden at påvirke de hurtige kompressionsreaktioner i det herligt brutale terræn.

Trek Bikes

RockShox Super Deluxe ThruShaft

RockShox Super Deluxe ThruShaft (Billede: trekbikes,com)

Super Deluxe ThruShaft-dæmperen har en ny lavhastighedsjustering, som kan udligne input fra rytteren, som f.eks. pedaltråd, uden at påvirke de hurtige kompressionsreaktioner på underlaget, f.eks. skarpe sten.

3 indstillingsmuligheder

Med den omkonstruerede justering af kompressionen ved lav hastighed har du 3 indstillingsmuligheder til at finde den ideelle, alt efter hvordan og hvor du cykler.

1. Nulstillingen (fabriksindstilling)

Den ideelle indstilling én gang for alle, baseret på hundredvis af tilbagemeldinger fra Treks testryttere og rytterne på Trek Factory Racing-holdene. Nulstillingen er optimeret med netop tilstrækkelig kompression ved lav hastighed, så dæmpningen bliver så effektiv, kontrolleret og frit bevægelig som muligt. Det er indstillingen til terræncykling til daglig.

2. Minus-indstilling

Beregnet til, når du bliver for udfordret og kan bruge lidt hjælp fra cyklen. I denne indstilling komprimeres støddæmperen mere frit, så affjedringen kan arbejde maksimalt i stejlt terræn, når du har brug for alle millimeter i vandringen. Den er velegnet på ujævne downhill-spor.

3. Plus-indstilling

Når du er til fart og fleksibilitet, arbejder støddæmperen i + indstillingen højere i vandringen, så pedaltrådet bliver mere effektivt. Denne stilling kan bruges på strækninger med volde eller jump-linjer, hvor cyklen presses ned mod sporet.

Opbevaring i stellet

Trek har bygget alle Slash modeller med skrårørsbeskyttelse i fuld længde og et opbevaringsrum i stellet under flaskeholderen. Her er der plads til en ekstra slange, dækjern, co2 patron, og andet som er rart at have med sig.

Du kan læse mere om Trek Slash på trekbikes.com