I forbindelse med vores tema om bikepacking, har jeg været så våget, at planlægge en tur over Island, det er en tur jeg har drømt om siden jeg var dreng. Bikepacking er jo slet ikke noget nyt begreb, eller en ny rejseform, men alligevel er den ikke særlig kendt. Jeg har mest været på det man vel kan kalde almindelige cykelture med familien, med cykeltasker og en cykelvogn, og så på vores almindelige bycykler. Men da jeg fik bekendtskab til bikepacking, hvor man kan spænde taskerne på rammen af ens mountainbike, gav det jo nye muligheder.

Men det skal man jo lige lære at kende lidt, inden man begiver sig ud over Island. Så det er blevet til flere ture ud i den danske land, og der kommer flere weekender i det jeg kalder baglandet (på engelsk kunne man sige back country).

Turen fra Viborg til Fredericia tager 1 timer og 32 minutter i bil, og er 114 km. lang. På cykel og i dette tilfælde en fatbike fra Trek, tog det 7 timer og 49 minutter i effektive køretimer og turen var på 142 km.

Baglandet på to hjul – Viborg til Nørre Snede

Turen fra Viborg til lejrpladsen syd for Nørre Snede blev kørt på grusveje, spor, singletracks, skovstier, forvitrede stier, bag bondemandens lade og et par gange gennem en gårdsplads. Hærvejen var en del af turen, men på et tidspunkt ved Engesvang gik turen væk fra den, og ind på andre stier. Turen kørte over Stanghede syd for Viborg, over gennem Stendalen, som også er et rigtig godt mountainbike spor. Herfra forsatte jeg mod Kompedal af små skovstier, grusveje og singletracks.

Lige syd for Nørre Snede gik turen syd om Rørbæk sø, hvor den kort efter endte på Koutrupgård Naturcenter, hvor der er en lejplads. Her var der så meget luksus, at der var adgang til toilet i selve Naturcenteret.

Teltet blev slået op, gaskøkkenet fundet frem, og så blev der fyldt energi på. Lejrpladsen ligger midt i det område hvor både Skjern Å og Gudenåen har sit udspring. Pladsen ligger i udkanten af en lille skov af løvtræer, og på pladsen er der mulighed for at tænde bål.

Når man befinder sig på de forskellige stier, får man nogle gange en fornemmelse af, at der sjældent kommer folk forbi her. Det er underligt at opleve steder i det opdyrkede Danmark, hvor man faktisk føler, at man er på mikro eventyr, selvom A13 mellem Viborg og Vejle løber få kilometer fra hvor man cykler.

Fra lejrpladsen til Fredericia

Morgenen startede helt perfekt. Efter at have pakket lejren sammen, gik turen gennem området hvor Skjern Å og Gudenåen har sit udspring. Her tidligt søndag morgen lå disen over egene på den jyske højderyg, og fatbikens store hjul kørte blødt igennem den forvitrede sti, som ikke mere bliver brugt i samme omfang som før.

Pludselig stødte jeg ind 4 store bassiner, som fra 1920’erne var kernen i Danmarks første badeland. Når man står her en stille søndag morgen, kan det svært at forestille sig, at der her var en vandrutschebane, udsalg af kaffe og kage og en karussel. Det eneste der er tilbage nu, er de 4 bassiner, som med årene er ved at forsvinde under lag af græs og jord.

Idyllen er stor, men kort efter de flotte enge ved Gudenåens udløb, kommer jeg til Tørring. Her bliver gruset, de små stier, de tilvoksede spor og bondemandens sprøjtespor afløst af asfalt. Sådan forbliver det hele vejen til Grejsdalen. Her kommer jeg fra bakkede asfaltveje ind i skoven og ender på en sti der følger jernbanen et stykke ind mod Vejle.

Grejsdalen ligner i mangel af bedre faktisk en god dag i Østrig. Bakkerne kunne næsten være bjerge, hvor skovene har det fulde overtag. Jeg køre nede i kløften, og er i noget tid hensat til de Østrigske alper. Inden længe rammer jeg Vejle, og nu leder Komoot Appen mig ind på landevejen til Fredericia.

Jeg sætter mine in-ear hovedtelefoner i ørene, P6 beat har netop udgivet 6 timer med D-A-D, så turen til Fredericia bliver god. Lige inden jeg rammer Fredericia, drejer af jeg af og kører igennem Hannerup skoven. Turen er slut, jeg har på 2 dage tilbagelagt 145 km. i et stykke af Danmark, som man ikke kommer til særlig tit – et rigtig mikro eventyr.

På turen brugte jeg appen Komoot. Det er en app, der har scannet sattellit kort for forskellige spor, og bruger dem til at danne den ruter. Når man planlægger turen, kan man vælge f.eks. at den skal være med mountainbike, og så danner den en rute i baglandet. Men den kender ikke til ejensomsretten, og man kan derfor godt være forberedt på, at man skal vende om flere gange. Ruten der planlægges, går gennem private områder, steder hvor hunden er løs og andre steder man ikke må komme.

Oppakningen

Turen blev kørt på en Trek Farley 5. Da turen også er en træningstur til min tur over Island, kørte jeg dette mikroeventyr på den fatbike. Den skal også med til Island. Det har jeg ikke fortrudt, for fatbiken er super sjov at køre på. Den kører utrolig stabilt over de forhindringer man møder. Den agerer allerbedst når underlaget bliver lidt løst. Mange spørger om den ikke er tung at køre på, men det oplever jeg ikke.

Taskerne jeg har på cyklen, er alle fra Topeak. De sidder rigtig godt, og genere ikke under kørslen. Med oppakning på cyklen, kan jeg godt mærke, at jeg ikke tager de samme nedkørsler som på min fuldaffjedrede mountainbike, men det er nok bare en vanesag. Taskerne er nemme at pakke, og med de medfølgende dry bags med ventil, får man nemt suget alt luften ud af bagagen, så det fylder mindst muligt.

I taskerne havde jeg følgende pakket ned. På billede 4 ses det tøj jeg kørte i. De 2 sidste billeder er ruten jeg kørte.