Topeak Joeblow Booster – nem opsætning af tubeless
For at opnå succes med tubeless opsætningen er en af de vigtigste elementer, at man kan få dækket til at sidde rigtigt på fælget. Man skal simpelthen høre dækkene "poppe" på plads, før man kan være helt sikker på, at de holder tæt. Det skal man dog i alle tilfælde, også med slange i dækket, for at være sikker på, at dækket sidder lige og ikke hopper.
Vores vurdering af Topeak Joeblow Booster
Funktionalitet: 9
Design: 9
Pris: 7
Total Score: 8.3 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonDet kræver at der pumpes luft i dækket med stor kraft, hvis man skal få dækket til at sidde ordentlig på fælget, når det skal sættes op til tubeless. Det er ikke alle pumper, der kan det. Nogle bruger en kompressor til at skabe de der små knald, mens andre med held bruger en pumpe, og så bare skubber luft i med stor fart.
Der er også en anden løsning, og den står Topeak for. De har udviklet en pumpe, som de kalder Joeblow Booster. Det er en fodpumpe med to kamre. Et kammer der fungerer som en almindelig pumpe, og så et andet kammer, men kan fylde op til 11 bar i, og ved et vrid på en knap, udløses alle de 9 bar, og alt indholdet bliver sendt ind i dækket. Så popper dækket på plads, og man er klar til at hælder tubeless væske i. Pumpen har et manometer på toppen, så man nemt kan følge med i trykket i dækket, når man pumper luft i det, men også nemt kan se, hvad trykket er i kammeret, når man fylder det med luft.
Konstruktionen
Topeak producerer kvalitet, og deres produkter er altid bygget med et flot finish. Joeblow Booster pumpen kommer i samme høje kvalitet, man mærker det på stabiliteten når man pumper, ved den fint læsbare manometer, og bare når man har den mellem hænderne. Det er lækkert kram.
Pumpen er lavet i et solidt materiale, og forstærket op de steder, hvor der er slid. De to rør er lavet i anodiseret aluminium og foden er i stål. Håndtaget lavet, så der er behageligt holde ved. På siden af pumpen er der knap til lade luften gå ud af luftbeholderen, og på selve pumpehovedet, det såkaldte smarthead DX3, er der en luftudløser knap, der åbner for luften indtil dækket.
Manometeret kunne godt have noget større detaljering, men det skyldes at det skal kunne vise både 1,6 bar og 11 bar på samme manometer..
Det tekniske
Monometer: SmartHead® DX3 w/ air release button & x-long hose
Kammer: Anodiseret aluminum m/ stor cylinderformet aluminum kammer
GAUGE 160 psi / 11 bar
Håndtag Oversize padded / Dual density polymer
Fod: Stål
Slangen er 152 cm. lang og kan sidde fast på pumpen.
Vægt 2.9 kg
VOLUME Pr. Pump: 303 cc
Det popper bare
Da vi skulle skifte til dæk der var lige mere vinteragtige, brugte vi Joeblow Booster til opsætningen af tubeless. Er du vild med lyden af dæk der popper på plads, så se filmen til ende.
The missing link
Har man ikke en kompressor til askubber en masse luft i dækkene, når de skal sættes op til tubeless, eller er man bare træt af den utrolige larm sådanne kompressorer kan lave, så er Topeaks Joeblow Booster en rigtig fin løsning. Den fylder ikke meget mere end en normal fodpumpe, den er nem at tage med, og kræver ikke tilslutning til elnettet.
Pumpen er ret intuitiv, og nem at bruge. Detaljeringsgraden på manometeret, som er opdelt på med fem streger mellem hver hele tal, kan man sagtens leve med. Pumpens hoved, det såkaldte smarthead, passer til både racerventiler (presta) og bilventiler (Schrader ventiler).
Det er helt klart en pumpe, alle os der kører med tubeless bør have stående hjemme i garagen, eller i bilen når vi er på tur. Det hele er samlet i en pumpe, som er rigtig robust bygget i høj kvalitet. Den kan bruges til både tubeless opsætning, men også som almindelig pumpe.
Pumpen koster omkring 900 kr.
Deltag i debatten