Trysil klar med nye spor
Trysil, som er en af Norges mest populære mountainbike destinationer, er nu klar med med helt nye spor, og Norges største pumptrack.
Siden 2014 har Trysil hvert år lanceret nyheder, og i år er ingen undtagelse. En af de helt store nyheder i 2022, er 2 helt nye spor. 1 rødt og 1 blåt spor, som begge har lift op til starten, så du kan nyde det fede flow ned.
Vi er meget glade for, at vi nu kan opfylde mange af vores mountainbike gæsters ønske, og bygge flere liftbaserede spor. SkiStar har lavet en markant investering, med hele to nye flowspor. Disse vil være på venstre side af Fjellekspressen, hvor stoleliften vil fører dig til toppen af sporene. Det ene spor vil være blå, med samme sværhedsgrad som Magic Moose, og være 5,1 kilometer langt. Den anden bliver noget mere teknisk og være et rødt flowspor på 3,5 kilometer. Begge spor vil have masser af flow og sjove elementer, siger Olve Norderhaug, leder af Trysil Bike Arena.
Begge de nye spor er designet af Brage Vestavik, som er kendt for at være utrolig kreativ, og har masser af gode ideer til hvordan man laver et teknisk, udfordrende og sjovt spor. Brage har hentet insporation fra flere af mest populære spor i Whistler.
Der arbejdes på nuværende tidspunks stadig på sporene, og efter planen skal de stå helt færdig til juli.
Vi var selv oppe og teste sporene i Trysil i 2018.
Det kan du læse mere om her
Magic Moose
Mange af jer har nok hørt om Magic Moose, og nogle af jer har måske endda prøvet den? Magic Moose er et 7,5 km langt flowspor ned af fjeldet i Trysil, som åbnede i 2016, og som i hvert fald på daværende tidspunkt var en af Europas længste flowspor. Sporet er virkelig gennemført og gennemtænkt, og en stor oplevelse for ryttere i alle aldre og niveauer.
Sæsonåbning i Trysil
Allerede d. 16 juni åbner sommersæsonen i Trysil, og de har i år fordoblet liftkapaciteten, så der er endnu mere plads til at opleve de fede flowspor på fjeldet i Trysil.
Trysil har haft en imponerende vækst i antal mountainbike gæster, og det betyder at blandt andet Radisson Mountain Resort & Residences, som hidtil kun har haft åben om vinteren, nu også holder åben i sommersæsonen, og er klar til at byde mountainbike turister velkommen.
Norges største pumptrack
En anden nyhed i Trysil i år, er åbningen af en stor pumptrack, hvor gæster i alle aldre kan muntre sig. Med et areal på hele 2.600 m2, er masser af muligheder for at have nogle sjove timer.
– Vi skulle simpelthen bygge en ny pumptrack for at aflaste trafikken på den, vi havde før, siger Olve Norderhaug, leder af Trysil Bike Arena. – Det er ikke kun Norges største pumptrack, det er også den mest unikke pumptrack med spektakulære cykelelementer.
Antallet af cykelturister i Trysil er steget med 20%, og Radisson Blu Resort, som ligger lige midt i Trysil, melder om en vækst i bookninger på hele 72%
Fakta
- Pumptracken i Trysil er sommerens største investering og har en værdi på omkring 6 millioner norske kroner. Den er designet af French Bike Solutions, en af de førende konsulentvirksomheder inden for trailcykling i Europa. Byggeriet er udført af Trysil Bike Arena i samarbejde med Bike Solutions, Singstad Maskinering, John Galten AS og Trysilfjell Utmarkslag. Peab Asfalt har været med til at lægge asfalt.
- Trysil har siden 2013 arbejdet på at udvikle en helårsdestination, med fokus på mountainbike om sommeren. Cykelprojektet er et joint venture mellem Destinasjon Trysil, Trysil Kommune, Innlandet Amtskommune, Sparebank 1 Østlandet og erhvervslivet i Trysil. Til dato er der investeret knap 30 millioner kroner i cykelprojektet.
Familieferie i Trysil
Trysil får vores varmeste anbefalinger. Det er et oplagt sted at tage på familieferie, da der netop er noget for alle aldre og niveauer.
Læs mere om mountainbike i Trysil på www.trysil.com/Gjore/Sommer/sykkel/