Shimano opdaterer deres Deore gruppe til en M6000 version

Shimano lavet en markant opdatering af deres Shimano Deore gruppe, de kalder den Shimano Deore M6000. Nogle dele kendes fra den nuværende Shimano Deore serie, mens der også kommer nye dele. Gruppen henter design og funktioner fra XTR, XT og SLX grupperne.

Nu ligner serien de dyrere grupper

Den nye Shimano Deore M6000 er for trail eller MTB entusiaster, motionister og til den daglige transport, hvor man har brug for noget der holder til offroadturen, regn, sand og hvad naturen ellers kan smide i hovedet på en.

Deore M6000 kommer som en 10 speed geargruppe. Der kommer en 2×10 geargruppe og en 3×10 geargruppe. Det vil sige, at man får helt op til 30 forskellige gear at vælge i mellem. M6000 serien kommer til at ligne XTR, XT og SLX grupperne, hvilket giver M6000 gruppen et meget mere eksklusivt look, og med funktioner lånt fra de dyrere Shimano grupper, er der tale om en markant opdatering af gruppen.

2×10 geargruppen kommer med 3 valgmuligheder på klingestørrelsen  (38-28T, 36-26T, 34-24T) og en alternative 3mm boost version. Ved 3×10 gruppen ser man, at den er velegnet også til transporten på almindelig vej, da den kommer med 40-30-22T, altså en ret stor klinge foran, som giver en god topfart. De begge kan kombineres med kassetter i størrelsen 11-42T 10-speed Dyna-Sys cassette (CS-HG500) samt 3 andre kassette optioner 11-36/34/32T.

Både 2×10 o 3×10 serien kommer med en Shadow RD+ bagskifter, hvilket giver forbedret stabilitet af kæden. Der tilbydes 3 forskellige forskiftere (top, down og på siden) som kan kombineres med 5 forskellige monteringsmulighder (high, low, direct mount, e-type og en ny mid-type).

Til dette tilbydes skiftere fra Shimanos Rapidfire plus skiftere med gearindikator. Det hele bremses med hydrauliske skivebremser med ” Servo wave high power levers”, hvor der nu er mulighed for varmeisolerende kalipere som kan bruges på Shimanos Ice Tech bremseklodser.

Bremsegrebet er nu også opgraderet. Det noget klodsede gamle Deore bremsegreb, er udskiftet med et lækkert udseende bremsegreb, der på mange måder ligner de dyrere serier.

Nav (HB-M6000/10, FH-M6000/10) fuldender denne nye serie med 100x15mm E-Thru akselog centre-lock til nemt at montere skiverne.

Til sidst lancere Shimano også en Deore version af deres kendte og super gode trail pedal. Som har samme funktioner som trail pedalen.

Læs også mere her om Shimanos XT trail pedal.

Der er altså tale om en markant opdatering af Shimanos Deore gruppe. Shimano har ført designlinjen fra XTR ned gennem grupperne, og nu er det Deore der har fået den helt store overhaling. Her på redaktionen, er vi ret vilde med designet. Vi mener helt klart, at det har gjort Deore M6000 gruppen attraktiv for motionisten, der bruger sin mountainbike til andet end skovkørsel, men også til motionisten der gerne vil have god kvalitet, der ser godt ud, men ikke koster en bondegård.

Vi kender ikke et prisniveau, men læs mere om gruppen her: Shimano Deore M6000


2 kommentarer

  1. Gætter på at denne sætning “2×11 geargruppen kommer med 3 valgmuligheder” er en fejl, der skulle vel stå 2×10?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *