Cykeljakke til efteråret – RVRC Pace Wind
Jeg har længe været på jagt efter en god cykeljakke, som sad godt, god bevægelighed, og så til en god pris. Internettets mange butikker, og mærker er gennemgået, og i den jagt faldt jeg over Revolution Race's Pace Wind Jacket. En ret enkel jakke, der kun vejer 400 gram, vindtæt, og samtidig er god at bevæge sig i. Den blev bestilt hjem og testet - og jeg blev ikke skuffet.
Vores vurdering af Revolution Race pace Wind Jacket
Funktionalitet: 10
Design: 9
Pris: 10
Total Score: 9.7 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonRevolution Race er svensk og blev grundlagt i 2014. De har formået, at blive et ret populært valg, når folk vælger beklædning til outdoor turen. Dette både fordi der er tale om funktionelt tøj, som har et moderne design, funktionelle features, og så fordi prisen er holdt nede. De laver udstyr til vandreturen, løbeturen, outdoorlivet og nu også til cykelturen. De har dog endnu ikke kastet sig over, at lave deciderede cykelbibs.
På deres website, har de et decideret område kun for cykelbeklædning. Tøjet kan bruges til mere end bare cykling, men det udvalgte beklædningsdele under cykling, er beklædning som er gør sig rigtig godt på cyklen.
Pace Wind jakken
Pace Wind Jakken er en alsidig og sporty jakke designet til højintensiv udendørssport i køligt vejr. Den er lavet af genanvendte materialer, hovedsageligt polyester og elastan, hvilket gør jakken både miljøvenlig og komfortabel. Stoffet er tyndere og giver meget god bevægelsesfrihed.
Den er vind- og vandafvisende, og har ventilerende sidepaneler i stretch. Dermed kan overskydende varme og sved nemt fordampe ud. Jakken har 2 lynlåslommer til opbevaring af værdigenstande, tommelfingergreb for en bedre pasform i ærmerne og refleksdetaljer for øget synlighed i mørket. Den er designet til aktiviteter som trail running, langrend og så mountainbiking. Den har et regulært fit, hvilket betyder, at den sidder behageligt, men stadig uden at blafrer.
Jakken i brug
RVRC Pace Wind er testet i efteråret med regn, vind og bare kedeligt vejr. Den er testet på de danske mountainbikespor, ofte med en tætsiddende langærmet tynd fleece indenunder. Jakken er faktisk fantastisk god til mountainbiking. Den giver god bevægelighed, holder vinden ude, og vandet til en hvis grad. Men det betyder også, at man kan ånde i jakken. Lommen ved brystet er praktisk til nøglen, dine personlige kort og andet godt. Mens den lomme der sidder nederst i højre side, er fin til et stykke værktøj.
Læs også: Test: MTB bukser fra RevolutionRace
Jakken sidder rigtig godt på kroppen. Størrelsen passer til den størrelse man nu bruger i sweatshirt, og det er ikke italienske størrelser. Har man valgt den rigtige størrelse, så sidder den tæt uden at sidde stramt. Den sidder godt over skulderen, så stoffet ikke blafrer, og så er ærmerne ligeledes konstrueret så de ikke blafrer. Den kommer med plads til at sætte tommelfingeren i nede ved ærmet, hvilket ikke har været brugt på cykelturen. Så den funktion kunne have været undværet. Men det viser at jakken, kan bruges til andre sportsgrene også. Til sidst er det virkelig rart at den ingen hue/hætte har.
Anbefaling
Jakken får en kæmpe anbefaling herfra. Den opfylder det en cykeljakke skal. Den sidder tæt, uden at sidde stramt. Der er rigtig god bevægelighed, samtidig med at man ånder godt i den. Den er lavet i et tynd materiale, og så vejer den kun 400 gram. Skal man sige noget dårligt om den, så kunne tommelfingergrebet have været undværet, når den kun bruges til cykling.
Det er en perfekt jakke til den mørke, kolde og våde årstid. Og så kommer den med refleks i syningerne på ryggen. Derfor er det klart en jakke man skal kigge nærmere på. Og så står den til 629 kr. Læs mere om jakken på Revolution Races website.