Hobby og familie kan være en svær ting, at få til at passe sammen. Du har sikkert prøvet at kigge på et spændende MTB arrangement, men haft svært ved at se hvordan du kunne hive en weekend ud af kalenderen, uden familien?

Men fortvivl ikke længere. Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter har lavet et MTB familie ophold, som kombinerer mountainbike oplevelser med familiehygge. Dette arrangement er for hele familien, også selvom det ikke er alle der har interesse eller lyst til at køre mountainbike.

Hvem, hvad og hvorfor

Kilde: Vejlsoehus.dk
Kilde: Vejlsoehus.dk

Konceptet er lavet i samarbejde med DGI Midtjylland, som også er dem der står for mountainbike delen, som vil komme til at foregå omkring Nordskoven i Silkeborg. Som du kan se i programmet herunder, er der lagt vægt at det er et familieophold for både voksne og børn.

Her på MTBX synes vi det lyder som et super koncept, og undertegnede har allerede sikret sig en plads sammen med familien.

Her kan du læse en anmeldelse af MTB opholdet på Vejlsøhus.

Her på MTBX vil vi naturligvis have mest fokus på MTB delen, og her vil der i undervisningen være fokus på de basale tekniker. Er du hardcore mountainbiker, er det måske ikke noget for dig. Er du der i mod nybegynder, eller typen der også kan finde glæde ved en rolig tur i skoven, på et niveau hvor alle kan være med, så er jeg sikker på du kan få en hyggelig weekend på Vejlsøhus. Dette er også en oplagt mulighed for at få din bedre halvdel med ud på sporene og opleve hvad MTB er.

Program

Konceptet omkring dette MTB familie ophold prøves af i påsken fra d. 23 til 25/3. Der er stadig mulighed for at booke en plads til familien, men jeg tror du skal være hurtig.

Onsdag den 23/3

  • Kl. 14.00 – Ankomst til Vejlsøhus, hvor der vil være kaffe, the og saftevand
  • Kl. 15.00-17.30 – Undervisning og læring omkring den grundlæggende teknik på MTB
  • Kl. 18.30/19.00 – Aftenbuffet inkl. vin og saftevand. Efter middagen vil der være kaffe, te og saft til rådighed, og der vil være mulighed for at spille et spil med børnene eller se en film på storskærm
  • Kl. 22.00 – Tak for i aften

Torsdag den 24/3

  • Kl. 8.00 – Morgenmad
  • Kl. 10.00 – Intro + guidet tur på MTB i Nordskoven
  • Kl. 12-13 – Frokost, serveres i Nordskoven
  • Kl. 13.00 – Turen går tilbage til Vejlsøhus
  • Kl. 13.30-17 – Kaffe, te og saftevand med kage når I har lyst
  • Kl. 15.00  MTB tur – kun for voksne
  • Kl. 15.00 – Børnene går i Aqua
  • Kl. 16.00 – Børnene tilbereder en lækker og velsmagende aftensmad sammen med vores kokke. (Ude eller inde alt efter vejret)
  • Kl. 18.30 – Aftensmad serveret af børnene + tjenere
  • Kl. 22.00 – Tak for i aften

Fredag den 25/3

  • Kl. 08-10 – Morgenmad. Derefter udtjekning fra værelserne
  • Kl. 10.00 – Tak for denne gang

Pris og booking

  • Pris pr. person i dobbeltværelse: 1.998,-
  • Pr. barn under 12 år med opredning i dobbeltværelse: 1.160,-

Du kan læse mere om Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter og arrangementet på www.vejlsoehus.dk