God energi fra PurePower
God energi er vigtig – både på cyklen og i hverdagen. PurePower er en dansk sportsernæringsvirksomhed, der laver energiprodukter til hverdagens sportshelte.
Vores vurdering af PurePower Energiprodukter
Funktionalitet: 10
Design: 9
Pris: 8
Total Score: 9 ud af 10
Anmeldt af Sandra SchnoorPurePower er en dansk sportsernæringsvirksomhed med speciale indenfor energiprodukter til hverdagens sportshelte, som de selv beskriver det. PurePower blev grundlagt tilbage i 2006 af administrerende direktør Peter Toft. PurePower er et datterselskab til ernæringsvirksomheden Toft Care, som sælger ernæringssupplementer primært til sundhedssektoren med fokus på småtspisende ældre.
Virksomheden er ISO22000 certificeret, hvilket betyder at fødevaresikkerheden er i top, og der er styr på alt fra håndtering af råvarer til rengøring og produktionsflow. Det kan jeg godt lide – det er trods alt ernæring vi taler om.
PurePower Hydro Tabs – brusetabletter med elektrolytter
Alle ved at man skal drikke vand, men det er også vigtigt at få salte og mineraler, så kroppen kan optage væsken. Med Hydro Tabs får du elektrolytter og salte i en lille brusetablet til drikkedunken. De fås i tre varianter: bær, hindbær og citrus.
Smagsvarianterne er dejlig friske, og tabletterne opløses lynhurtigt. En nem måde at holde styr på væskebalancen.
VIDSTE DU: At hvis du dehydrerer bare 3%, mister du 30% af din præstationsevne.
Energibarer og gels
Med PurePowers Energy Gels får du hurtig og effektiv energi gennem kulhydrater. Dine smagsløg bliver forkælet med citrus-te, cola eller vandmelon. Konsistensen er god – ikke for flydende og ikke for fast. De er på ingen måde syntetiske (som andre gels kan være), og det er ikke nødvendigt at skylle efter med en halv liter vand.
Energibaren er mit favoritprodukt. Den er lavet på havre og gylden sirup og smager helt vildt godt. Baren kan også fungere som et mellemmåltid, eller en snack hvis du bliver lækkersulten.
Enhåndsbetjent energibar?
Kender du det med at have en energibar i lommen, der bliver så klistret, at du skal bruge begge hænder for at åbne den? Virkelig irriterende! Heldigvis er det ikke et problem med PurePowers energibarer. Havren holder formen og konsistensen, uanset hvor lang tid den ligger i lommen. Og så kan du åbne den med én hånd
Hvem tager skraldet?
Det tager du ALTID med dig hjem. Fordi det er god stil, og fordi vi skal passe på naturen. Jeg laver altid en ”affaldslomme” i mit tøj, når jeg cykler. Det betyder at jeg har mit energidepot i den ene side og mit affald i den anden. Når jeg kører løb spilder jeg ikke tid på at lede efter min energi. Jeg ved hvor den er. Et godt tip er at folde dine gels to gange, inden du putter den i lommen. Så får du ikke gelrester på tøjet.
Energipulver
PurePowers Carbo Race er energipulver, som du blander op med vand for at få en sportsdrik. Her kan du vælge mellem smagsvarianterne citrus, appelsin eller neutral – både med og uden elektrolytter.
Jeg foretrækker den neutrale der, ligesom navnet afslører, er neutral i smagen, og derfor bare smager af vand. Det er faktisk en god idé med en neutral smag, for så kan du tilsætte den smag du ønsker gennem tabs med elektrolytter. På den måde undgår du at blive træt af én smagsvariant, hvis du køber en 5 kg spand.
Udover spande med 5, 3 og 1,5 kg kan du også købe små 50 grams breve. Det er en fin rejsestørrelse, hvis du er på farten.
Derfor anbefaler jeg Purepowers energiprodukter:
- Forfriskende smagsvarianter, der ikke er syntetiske
- God indpakning – både til gels og enhåndsbetjent energibar
- Lækre havre-energibarer der holder konsistensen
- Neutral energipulver giver dig mulighed for at mixe din favoritsmag med tabs
Læs mere om Purepowers produkter og find guides til dit energioptag på PurePower.dk
Deltag i debatten