Selvom vi alle elsker de lange lyse aftner, hvor varmen ikke rigtig vil slippe dagen, så må vi erkende, at det er blevet efterår med alt det der følger med. Vi har kigget på fire par handsker, der passer til vejret.

Handsker er ikke bare handsker, hvis man spørger de fleste. Vi har mange forskellige præferencer for, hvilke forskellige funktioner en handske skal have. Nogle vil have handsker med med velcrolukning om håndleddet, andre vil ikke. For nogle må der ikke være gelpuder, mens andre gerne vil have det, og så muligheden for at bruge mobilen også have betydning for valg af handsker. Vi har valgt fire par handsker, som vi syntes egner sig fint til efteråret. Der er nogle til de varme efterårsdage, og nogle til de kolde.

Her en opsummering af de fire handsker.

Vind- og VandtætVelcrolukningHåndflade i et stykke stofTouchscreen
Gripgrab RacingNejNejJaNej
Dakine Covert BikeMellemNejJaJa
Endura Singletrack WindproofMellemJaJaNej
Gripgrab Raptor WindproofMellemNejJaEn smule

Herunder kan du læse om de fire par handsker, kommer fra Gripgrab, Dakine og Endura.

Gripgrab Racing

Gripgrab Racing handsken er en enkel handske, der stort set består af 2 stykker stof, og så selvfølgelig flere forstærkninger. De fleste ville bruge denne handske til de varme sommerdage, men de kan også sagtens bruges på de varme efterårsdage. Materialet på håndryggen er meget tyndt men også holdbart stof, hvor man med en knyttet hånd, kan se huden igennem. Håndfladen er lavet et stykke blød læder. Handsken har en ripkant omkring håndleddet, som ikke strammer. For at sikre at handsken bliver siddende, har de et gummilag inde i handsken, Gripgrab kalder det insidegrip.

Funktionalitet

Handskerne har en ren håndflade uden gelpuder. Herudover er den forstærket med lidt tykke men bløde læderstykker ved tommeltotten og på de yderste fingers spidser. Den er ikke lavet til en touchskærm, men med lidt banken på skærmen, kan der komme reaktion.

Design

Der er tale om en handske, som udadtil ser ret simpel ud, i det handsken er produceret i få stykker stof. Men det giver rigtig god komfort, og handsken får stor smidighed af det. Der er flere steder med silikonebelægning på spidsen af pegefinger, tommelfinger og langefingeren, for at give bedre greb ved gearskift og nedbremsning.

Dom: Vi har testet denne handske gennem flere sæsoner. Der er godt greb i handsken, og ligeledes god føling med cyklen, blandt andet på grund af det tynde håndflade, men også fordi der ikke sidder nogle gelpuder i handsken. Holdbarheden er fin, dog bliver syningerne trætte med tiden. Det er en sommerhandske, og bliver det bare lidt koldt udenfor, så skal man nok finde en handske der er lavet til det.

Pris: 299 kr.

Link: Gripgrab Racing Insidegrip

Dakine Covert Bike

Handskerne er for varme til en sommerdag, men er fine om efteråret eller foråret. Materialet giver god beskyttelse på en efterårsdag med lidt regn, og vind, men er ikke vandtætte. Tager man et billeder med mobilen, kan man nemt navigere på telefonen, da pegefingeren er touchscreen kompatibel. Vi testede en XL, men oplevede, at hånden skulle arbejdes igennem håndledsremmen, da den ikke har elastik. Men når hånden var i, strammer den ikke omkring håndleddet.

Funktionalitet

Handskerne har en ren håndflade uden gelpuder. Handsken er syet i flere dele, i det overdelen og håndfladen er syet sammen i håndfladen, men i fingrene er der lagt nogle sidestykker ind. Pegefinger og tommelfinger er forstærket med et ekstra stykke læder, men ellers er håndfladen helt ren. Oven på tommelfingeren er der sat fleece på, så man nemt kan tørre sved af med dem. Pegefingeren kan fint bruges på touchskærm.

Design

Der er silikonebelægning på pegefinger og tommelfinger, for at give bedre greb på bremser og ved gearskift. Den rene håndflade giver godt greb, og man er ikke generet af gelpuder. Handskerne kan virke store i størrelsen, og har man købt dem i den størrelse man normalt bruger, kan håndfladen krølle lidt.

Dom: En rigtig fin og holdbar handske, der passer rigtig godt til efterårets noget ustadige vejr.

Pris: Handskerne er set til ca. 200 kr.

Link: Dakine Covert Bike

Endura Singletrack Windproof

Denne handske fra Endura er lavet til efteråret. Håndryggen er af softshell, og håndfladen i syntetisk læder. Handsken har beskyttelse af de yderste knor og oversiden på de yderste tre fingre. Handsken er vindtæt, men ikke vandtæt, men holder hænderne fint varme undervejs. Der er silikoneindlæg i håndfladen og på pege- og langefinder der giver ekstra godt greb. Handsken er nem at komme i, da den lukkes med en velcrolukning. Den opleves virkelig god på de tekniske nedkørsler, hvor handsken ikke vrider sig, eller falder ned. Efter en hel dag på sporet, hvor man har været i jorden, kan velcro’et godt samle jord.

Funktionalitet

Handskerne har ikke gelpuder, eller andet i håndfladen, hvilket er med til at give den bedste føling med styret, og sammen med syninger ovenpå fingerled giver det rigtig gode fingerfærdigheder. På tommelfingerens ryg, er der en fleecepude til at tørre sved af med.

Design

Handsken er i følge Endura designet til at give maksimal bevægelse. Det er ikke helt forkert, for de har god bevægelse, i den ellers lidt tykke handske. Omkring håndledet er en tyk fast kant, der med velcroen spændt, holder handsken på plads. Der er silikone flere steder, og selv efter længere tids brug, holder silikonen og handsken godt.

Dom: En handske der er lavet til de skotske efterår, og dermed også passer fint til det danske. Derudover er det en holdbar handske, som sidder godt på hånden, hvor man stadig bevarer god bevægelse.

Pris: Handskerne er set til 289 kr.

Link: Endura Singletrack Windproof

Gripgrab Raptor Windproof

Dette er handsken man kan køre med fra sent efterår til tidlig forår. Den er varm, har isolering på håndryggen, og lidt tykkere læderlignende materiale i håndfladen. Handsken er god til turen om vinteren, og da den sidder tæt på hånden, er lavet af elastisk materiale, giver den god bevægelse. Der er godt greb i håndfladen, der er plastret til med silikone belægning, og samtidig bliver handsken siddende under kørsel.

Funktionalitet

Handskerne er vindtætte og vandtætte til en hvis grad. Silikonen i håndfladen er med til at give godt greb, og på grund af silikone på indersiden i håndfladen, oplever man, at handsken bliver siddende. Der er forstærkninger på tommelfingeren til gearskiftet, og så er der fleece på toppen af tommelfingeren, til at tørre sved, og vand af med. Med lidt god vilje og tålmodighed, kan man bruge handsken til de grove ting på touchskærmen.

Design

Handsken er designet i et materiale der sidder tæt om hånden, men samtidig så elastisk, at der er god bevægelse. Stoffets elasticitet gør også, at der ikke som sådan er ekstra elastik omkring håndledet for at holde handsken på plads, det gør handskens form i sig selv.

Læs også: Test: MTB vinterhandsker fra Roeckl

Dom: Er det koldt uden for, og gerne minusgrader, så er dette en fin handske. Den kan virke tynd, men vindtætheden gør, at man kan holde varmen. Der er virkelig god bevægelse i handskerne, selvom det er en vinterhandske. Efter en sæsons brug, holder handsken stadig syningerne, dog begynder den af give sig der, hvor man holder når man trækker handsken på.

Pris: 389 kr.

Link: Gripgrab Raptor Windproof