Energi og proteintilskud på højt plan
Vores vurdering af LinusPro Nutrition
Funktionalitet: 9
Design: 9
Pris: 9
Total Score: 9 ud af 10
Anmeldt af Rikke BruunDebatten bølger ofte frem og tilbage når temaet kommer til nødvendigheden af, at bruge kosttilskud af forskellig art. Den ene side mener det er fint med postevand og bananer på en cykeltur og måske en kakaomælk når man lander i sofaen, den anden lejr går mere seriøst til værks og sætte sig ind i kroppens måde at arbejde på og hvad man kan tilføre for at optimere både sin præstation på turen og ikke mindst sin restitution. Udbuddet er stort, ligesom pris og kvalitet at store spændvidder. Vi vælger her, at se på nogle af de muligheder der er på markedet.
Vi har fået et udvalg af produkter fra det danske firma LinusProNutrition stillet til rådighed. Vi har testet dem ved at bruge dem i vores daglige træning og bedømmer udfra egne erfaringer og oplevelser.
LinusProNutrition – høj kvalitet, lav pris
Firmaet er dansk ejet og produkterne er produceret i Danmark efter de høje kvalitetskrav dette medføre. Deres vision er en forsat udvikling af innovative produkter indenfor kosttilskud, som kan tilfredsstille behovet både hos eliten og motionisten. Deres produkter er fremstillet af de reneste råvarer, uden brug af unødige fyldstoffer og med mælk uden rester af BST-hormoner, antibiotika mm.
Deres mål er at lave topkvalitets produkter, som formår at holde nogle absolut skarpe og konkurrence dygtige priser. De sælger direkte fra producent til forbruger via deres web-shop og man sparer derved fordyrende mellemforhandler.
Økologiske Raw Bars
Raw bars er 100% økologiske og uforarbejdede råvarer af høj kvalitet. Vi har brugt dem både på et par lange ture i skoven, hvor det er godt at få lidt fast mad i maven, samt som mellemmåltid på kontoret. Vi er vilde med både smagen og konsistensen. Fast og med bid i, perfekt til pausen hvor man holder stille og nyder udsigten.
Pris for 1 bar a 45 g kr. 20,00
Energi i Drikkedunken
At bruge flydende energi under sin træning, sikre at du kan arbejde i længere tid før dine muskler løber tør for brændstof. Den videnskabelige forklaring, kan man læse mere op på LinusPro´s hjemmeside. I hvilken form man ønsker sin energi tilført er meget individuelt og det anbefales at man forsøger sig frem under træning, så man ved hvordan ens egen krop reagerer på de forskellige produkter. Vi har testet 3 forskellige typer:
LinusPro Energy Pulver er nemt at opløse i vandet uden at det danner klumper, smagen er lidt kraftig så vi vil anbefale lige at smage til inden man kører ud. Frisk og lækker smag og en følelse af, at få tilført en tilpas mængde energi i løbet af turen.
Pris for 1 kg er kr. 129,00 og rækker til 10-25L færdig drik alt efter blandingsforhold
LinusPro Elektro tabs er brusetabletter som bliver opløst i vandet i drikkedunken. De indeholder ingen sukker og er på 0 kalc, men fyldt med vitaminer og elektrolytter. De kan fåes både med og uden koffein. Tabletterne bruges for at undgå dehydrering under træningen, samt forebygge muskeltræthed. Smagen er frisk og godt afstemt i forhold til det anbefalede blandingsforhold.
Pris for 1 rør med 20 tabs kr. 69,00 som rækker til ca 10L færdig drik
Protein Energy Drink er en helt ny type energidrik for os i forhold til mountainbike. Det er en drik med tilsat brus, højt koffein indhold, BCAA* og protein. Man kan få en variant både med og uden sukker. Vi vil ikke anbefale at tage den med på tur i terrænet, da det er en alu-dåse med kulsyre, som nok godt kan give en sprudlende overraskelse efter en tur over en masse rødder mm. Vi har brugt Energy Drink før vi er taget afsted og som optankning ved bilen, når vi har været sporet rundt og lige holdt pause inden vi har snuppet en tur mere.
Pris 24 dåser a 250ml kr. 384,00
“BCAA er aminosyre der bla er med til at opbygge muskler og forbedre restitution”
Protein efter træning – fornuft eller skrøne
Når man har været ude og træne hårdt bliver musklerne nedbrudt og det er når de genopbygges, at man bliver stærke. Denne process sker via restitution og den tilskud via kosten man indtager. Der er lavet adskillige mere eller mindre videnskabelige tests på effekten af, at indtage protein efter træning og de 2 lejre af fortaler og modstandere, vil sikkert aldrig nå til enighed. Som med så mange andre ting, må det være op til en selv, at vurderer hvad man tror på, men ikke mindst undersøge, afprøve og mærke efter hvad der virker på ens egen krop.
“Personligt så troede jeg ikke, at protein-tilskud virkede på en motionist på mit niveau og at det skal gøre ondt dagen efter træning. For ca 2 år siden blev jeg anbefalet, at snuppe en protein-shake med det samme efter træning og jeg kan kun sige, at jeg har benyttet mig af det lige siden og er slet ikke i tvivl om at det virker på min krop. /Rikke Bruun, MTBX.DK skribent
LinusPro Whey 100 protein – smagsvarianten jordbær er den vi har testet og som de øvrige LinusPro produkter er kvaliteten i top. Shaken er let at ryste ud i mælken og det giver en lækker milkshake konsistens og en smag der er rund og blød uden at blive syntetisk. I forhold til andre sammenlignelige proteindrikke, oplever vi at denne til fulde giver den samme gode effekt.
Pris for 1 kg er kr. 199,00
Skal – skal ikke………
Er du i tvivl om det er noget for dig, at starte op med energitilskud og proteintilskud, så kan vi kun anbefale dig, at prøve det af. Ofte kan man købe prøvepakker eller mindre mængder netop for at man som kunde kan teste effekten og hvilken smag der er bedst.
Det bedste der kan ske er at du køre hurtigere og længere – det værste at du har fået bekræftet fordommen om at det ikke er nødvendigt for lige netop din krop.
LinusPro´s produkter kan købes via deres web-shop her.
Alle produkter i denne artikler er venligst stillet til rådighed af LinusPro Nutrition