Vittoriadæk til MTB – vi har testet deres Barzo dæk
Vores vurdering af Vittoria Barzo 2,35 27,5 TNT
Funktionalitet: 9
Design: 9
Pris: 9
Total Score: 9 ud af 10
Anmeldt af Jónas Thor BjörnssonDer er mange dæk på markedet, og mange mærker at vælge i mellem. Valget af dæk afhænger af, hvad man skal bruge dem til, rytterens kørestil, hvilken årstid de skal bruges og så selvfølgelig om de passer til ens cykel. På MTBX tester vi ofte dæk, og de tests afhænger af alt nævnt herover. Denne gang er det Vittorias Barzo 27,5 TNT dæk der er testet.
Rul ud i alt slags vejr
Vittoria har været med på dæk markedet i rigtig mange år, de kalder sig selv for verdens største producent af dæk. Mærket er meget brugt til racercyklen, hvor flere store cykelhold kører med Vittoria dæk. Der er altså tale om et dækmærke, der gennem mange år har fået stor erfaring med produktion af dæk, en erfaring de bruger til at videreudvikle det næste dæk. Vittoria er ikke så kendt som producent af mountainbike dæk, hvilket kan skyldes, at det først er efter Vittoria købte Geax, at de rigtig kom på markedet med dæk til mountainbikes.
Det danske marked for dæk, er noget konservativt, og hænger lidt i de kendte mærker. Heldigvis ser man flere og flere mærker på det danske marked, som kan være med til at give os mountainbikere et større udvalg, og dermed et mere personligt valg af dæk.
Vittoria Barzo – lidt teknik
Barzo kommer i flere modeller, den testede model er den såkaldte TNT version. Det betyder ikke noget med dynamit, men bare at det er Tube/No Tube teknologi, altså at man kan køre ude slange – det er tubeless ready. Dækket er testet med slange, i en størrelse 27,5,. på en Scott Spark fuldaffjedret cykel. Det er blevet kørt hårdt og aggressivt, i alt slags vejr. Det vil sige, frost, mudder, tørre spor og i den varme vi har oplevet her i starten af juni.
Dækket er kørt både foran og bagpå. Det har en bredde på 2,35 og vejer pr. stk. 720 gr. hvilket er en fin vægt, for et dæk af denne type. Dækket kan findes til mellem 225 til 300 kr.
Hvordan er de så
Monteringen af dækkene var lige til, sådan er det vel med dæk. Men de var ikke lige så stride at få på, som man kan opleve med nogle tubeless ready dæk. De skal have samme lufttryk, som man normalt kører med. Dækkets kasse er meget rund, hvilket giver lille rullemodstand. Det ruller rigtig godt over de forhindringer man nu oplever i sporet. Når der passeres rødder, sten og lignende, er der rigtigt godt greb i dækkene, og de er ikke tunge at manøvrere rundt mellem rødderne, stenene og hvad der ellers kommer i sporet.
Når der går op af, er dækket også rigtig godt. Det griber godt i sporet, når vægten lægges rigtigt. I meget stejle sektioner, hvor man rejser sig, kan man dog opleve, at det spinder rundt. Når sporet er mudret, får dækket fint ledt mudderet til ud til siderne, så det ikke pakker sig i mellem knopperne. Det er med til at bevare det gode greb på hele turen. På nedkørsler er dækket også rigtig fint, det giver god kontrol, og bevare fint greb hele vejen ned. Kører man aggressivt ned, med rigtig god fart og virkelig skære svingene lavt, så kan man mærke, at der er tale om en XC dæk. For der kan man opleve, at knopperne på siderne ikke er store nok til at gribe underlaget. Det har ikke resulteret i styrt, men givet en ekstra chill factor på turen ned af.
Konklusion
Dækket er rigtig velegnet som et allround dæk til danske forhold. Det kan både i vintervejr og i sommervejr. Det er et virkelig hurtigt dæk, med rigtig gode køreegenskaber. Elsker man at køre ned, men samtidig at køre hurtig XC, så er dette et rigtig godt valg. Men kører man kun ned, og trækker op, så skal man nok vælge et dæk der er lavet til det, med store knopper på top, og specielt i siderne. Vittoria Barzo er testet over 4 måneder, og slangen er intakt – ingen huller. Det er helt sikkert et dæk der kan anbefales til mountainbikeren der køre XC, og gerne vil have mindre rullemodstand, godt greb og lav vægt.
Er du i tvivl om lufttrykket i dine nye Vittoria dæk, så hent deres dæktrykberegnings app, så finder du nemt dit vejledende tryk.
Dækkene er venligst stillet til rådighed af Shimano Danmark