Verdens største mountainbike event, Crankworx Whistler.

Tekst og billeder: Jonna Johnsen

Fra den 11. august til den 21. august blev finalerne af Crankworx World Tour kørt i Whistler Canada. Crankworx er verdens største mountainbike event, med flere forskellige professionelle konkurrencer og løb ved hvert stop, som Enduro World Series, IXS Downhill cups, deres egen Pumptrack serie, Whip Off, Dual Slalom, Dual Speed & Style og selvfølgelig det store show i form af Slopestyle.
I år var 4 danskere meldt til i de professionelle kategorier, læs videre for at se hvordan det gik for dem.

Vi har fået Jonna Johnsen til beskrive de forskellige konkurrencer, og hun har endda fundet de tilhørende videoer. 

CLIF Dual Speed & Style

Crankworx Whistler strækker sig over 10 dage, og startede stærkt ud med Dual Speed & Style. Det er et “head-to-head” dobbelt elimination race format, baseret på tid og trick score, bedste score går videre til næste runde. Dual Speed & Style er kun for inviterede professionelle ryttere.

Rytterne kvalificerer med en gennemkørsel, hvor de 32 bedste går til finalerne. I finalerne bliver der kørt 2 gange mod samme modstander, én gang på hver side af banen, bedste tid samt bedste tricks går videre til 1/16 runden, og igen videre til 1/8, 1/4 og derfra er det den “lille finale” og til slut til den “store finale” for at finde podiet.

I år gik sejren til Adrien Loron (FRA), fulgt af Tomas Slavik (CZE) og tredjepladsen gik til Daryl Brown (GBR)

Fox Air DH på den famøse A-Line

Selv hvis du ikke har hørt meget om Crankworx, er der en chance for at du har hørt om Air DH på A-Line i Whistler. A-Line er en downhill “flow-bane”, det vil sige, det er et bredt spor med vel-udregnede hop, som de fleste øvede ryttere kan hoppe uden problemer. A-Line downhill har kørt i mere end et årti til Crankworx i Whistler, og som mange år før var løbet udsolgt uger før og både amatører og professionelle satte deres bedste tider på banen.

I Pro Women gik sejren for 5. gang i streg til Jill Kintner (USA), og for Pro Men var det Adrian Lorone (FRA) der satte bedste tid. Air DH i Whistler har været så populært, at det nu også har inspireret Air DH race på resten af Crankworx World Touren. Mest interessant for os i Danmark, var der her 4 danske deltagere, og her stillede vores egen Jonna Johnsen også til start.

Danskernes resultater.

  • Jonna Johnsen (23) Pro women
  • Marcus Engelstjern (60) Pro men
  • Rasmus Jungersen (80) Pro men
  • Oliver Haggren (DNS) Pro men

 

Canadian Open Enduro presented by Specialized

Næste event var Enduro World Series nr. 7, som fik kaldenavnet “Crankzilla”. Med årets længste etape som start, satte rytterne afsted fra “Top Of The World” for at vise, hvad de har arbejdet på gennem hele sæsonen. Med 5 etaper, 57 km og 4.219 højdemeter, satte både professionelle og amatører afsted med mål om at sætte deres bedste kombinerede tid. Cecile Ravanel (FRA) hos kvinderne og Jesse Melamed (CAN) hos herrerne vandt deres løb.

Garbanzo DH

Garbanzo DH er 7 lange tekniske kilometer downhill race! Kan du holde til 15-20 minutter intenst downhill? Så er Garbanzo Downhill racet for dig! Med de bedste professionelle mænd nede på omkring 12 1/2 minutter, er der tale om et downhill race der svarer til omkring 2-3 downhill World cup baner.
Én rytter står ud fra resten, med sin 5. sejr i træk på Garbanzo har Marcelo Gutierrez Villegas virkelig sat sig som kongen af Garbanzo. Med en imponerende tid på 12:21:19 satte han igen elite klassen på plads, med hele 6 sekunder ned til nr. 2.

Hos kvinderne var det Downhill World Cup køre Tracey Hannah der tog bedste tid med hele 10 sekunder ned til nr. 2.

Official Whip-Off World Championship presented by Spank

Klar til at sende din cykel sidelæns i luften? Eller måske bare se på at nogle af verdens bedste mountainbikere der gør det? Så blev Verdensmesterne i Whip-Off kørt i Whistler på de meget kendte Crabapple hop, med stort publikum og masser af fotografer.

Både kvinder og mænd konkurrerede om at sende deres bedste Whip med stil. Hos kvinderne kan det ikke overraske nogen at Canadiske Casey Brown igen, igen, igen tog sejren. Casey har styr på de store hop, og kan få cyklen sidelæns bedre end mange fyre kan. Allan Cooke (USA) var bedste mand på dagen.

Ultimate Pump Track Challenge presented by RockShox

Pumptrack Challenge er endnu etrace for både Pro herrer og kvinder. Det handler om at komme først til mål, ved kun at pumpe cyklen frem, og for at være sikker på at ingen snyder – er der ingen kæder tilladt.

Banen var sat op med start og mål, næsten i en lige linje, med kun 4 90 grader sving. Samt en fed kombination af hop/rollers, som viste sig, at give rytterne med en baggrund i BMX lidt af en fordel.

Finalerne så de 32 bedste mænd og de 8 bedste kvinder gå “head to head”, igen med formatet 2 runder mod samme køre, laveste kombinerede tid går videre til næste runde.

I år så vi den tætteste kamp mellem Jill Kintner (USA) og Caroline Buchanan (AUS) gennem hele Crankworx World Tour. Caroline havde vundet 2 af de 3 første stop, og Jill havde vundet 1 stop, så det var sidste stop i Whistler, som ville afgøre hvem der ville tage den samlede sejr. I sidste ende blev det til en sejr for Caroline, og hun kunne gå derfra med pumptrack titlen for 2017.

Hos mændene måtte mange mountainbike ryttere se sig slået af BMX rytteren Bodi Turner (AUS), som tog sejren, og Michael Bias (NZL) som tog 3. pladsen, begge kører havde aldrig kørt mountainbike før Crankworx, så man må sige de har introduceret sig med et brag.

Dansker Jonna Johnsen kvalificerede sig til live-finalerne på en lånt cykel, på grund af hun ikke havde fået alle dele til cyklen, da de var fanget hos postvæsenet i Canada. Men heldigvis fik hun sin pakke inden finalerne samme aften. Dog var hun sat til, at køre mod Jill Kintner i hendes første runder. Hun gjorde en god indsats, men dog ikke nok til at tage sejren fra Queen of Crankworx.

Pro women
1. Caroline Buchanan (AUS)
2. Jill Kintner (USA)
3. Joey Gough (GBR)
(7. Jonna Johnsen DK)

Se Jonnas første gennemløb 42 min. inde i videoen

Giant Dual Slalom presented by 100%

Dual slalom er den originale version af Dual speed & style, hvor det kun er tiden der gælder, her kan både amatører og professionelle melde sig til, da der er flere forskellige klasser.

Jill Kintner tog sejren og sikrede sig Queen of Crankworx for andet år i træk. For mændene var det Tomas Slavik der tog sejren, men det var Adrien Loron som sikrede sig King Of Crankworx.

Pro women
1. Jill Kintner (USA)
2. Caroline Buchanan (AUS)
3. Caroline Washam (USA)
(10. Jonna Johnsen DK)

Canadian Open DH presented by IXS

Det mest støvede downhill race til Crankworx Whistler. Med ugevis af tørke og store skovbrænde i Canada, måtte kørerne til Canadian Open tage banen med de hårdeste forhold, de nogensinde har set i alle de år de har kørt racet på denne bane. Støv i tykt lag, løse og faste, store og små, skarpe og flade sten, for ikke at tale om hvor stejlt det går nedad.

Ikke uventet blev de bedste tider sat af professionelle Downhill World ryttere, hos Pro men var det Troy Brosnan der vandt. Han havde også lige afsluttet hans World cup sæson, med en samlet 2 plads.

Hos Pro women var Tracey Hannah igen den hurtigste kvinde, og hendes World cup sæson endte med en samlet 3 plads.

Danske resultater Canadian Open DH

10. Jonna Johnsen (Pro women) desværre med et styrt.
DNS Marcus Engelstjern Pro men
DNS Rasmus Jungersen Pro men

Red Bull Joyride Crankworx Whistler

Konkurrencen der startede det hele! 14 år med Joyride har udviklet sig til Crankworx World  Tour.
Joyride er en Slopestyle konkurrence, hvor de bedste professionelle ryttere er inviteret til at lave deres bedste tricks på store hop, og deres samlede point score bestemmer hvem der vinder.

I år havde Nicholi Rogatkin (USA) vundet 2 af de første 3 stops, så han havde som eneste rytter, chancen for at opnå Crankworx Tripple Crown, det vil sige at han havde chancen for at vinde 3 ud af 4 konkurrencer, og få en bonus på $25.000 dollars.

Overall Crankworx Slopestyle pris : Emil Johansson

Se/gense Joyride : https://www.redbull.tv/live/AP-1Q849CX311W11/crankworx

Til årets videokonkurrence på Whistler Olympic Plaza valgte et panel af dommere en vinder mellem de 6 videoer.

6 forskellige versioner på en cool video, men der kan kun være en vinder, og i år blev det Micayla Gatto og IFHT Films med deres parodi video af “Humble” – Ferda Girls!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *