Test: GU gel

Der findes mange forskellige producenter indenfor energiprodukter til cykling og denne gang skal der smages på gels fra producenten, GU.

Udgangspunktet for testen er, at jeg på ingen måde er ernæringsekspert og derfor vil jeg ikke begynde at kommentere ret meget på næringsindholdet i disse gel og sammenligne dem med andre produkter rent ernæringsmæssigt. Min bedømmelse bliver primært ud fra smag, konsistens og brugervenlighed.

Vi har alle sikkert et yndlings mærke indenfor gels og det kan bl.a. skyldes, at ens mave reagerer forskelligt på gels. Jeg har personligt aldrig fået ondt i eller dårlig mave efter at indtaget gels, men jeg har flere venner, som har problemer med visse gels og hvis maver ikke kan tåle bestemte mærker.

GU gels

Vi har smagt og testet 3 forskellige smagsvarianter af GU’s gels og det er: Salted Caramel, Tri-Berry og Strawberry Banana.

Smagstest

De tre gels indeholder 32 g og deri er der bl.a. 100 gram kalorier og heraf 22 gram kulhydrater. GU har også tilføjet 125 mg (Salted Caramel) eller 55 mg (Tri-Berry og Strawberry Banana) sodium, som hjælper med at holde dig hydreret, når du sveder og 450 mg aminosyrer, som bl.a. nedsætter muskeltræthed, modvirker mental træthed og nedsætter restitutionstid. Salted Caramel og Tri-Berry har også 20 mg koffein.

Et område, hvor gels’ne skiller sig ud er, at de er gluten fri og vegansk, hvilket kan være vigtigt for dem, som går op i det.

Da jeg først så gels’ne tænkte jeg, at de var ret små, da der kun var 32 g i stedet for fx 40 g i High5 Energygel+, men da jeg nærstuderede næringsindholdet kunne jeg se, at GU trods den lavere vægt indeholdte 100 gram kalorier mod 90 kalorier i High5. GU har dernæst 22 gram kulhydrat og High5 har 23 gram. Så man bliver altså ikke snydt og GU indeholder bare mere i mindre emballage!

Jeg kunne egentlig gode lide, at emballagen var mindre, da de åbenlyst fyldte mindre i mine lommer på shortsne. Gel’en var nemme at åbne og der var ingen problemer med at rive toppen af, hvilket en gang imellem kan være belastende! Desuden var åbningen bred, så det var let at presse gel’en ud.

Gel’en var tykkere end jeg var vant til og jeg vil sammenligne konsistensen med flydende honning. Derfor tyggede jeg lidt på gel’en inden den røg ned efterfulgt af lidt vand. Selv om konsistensen var tykkere var det lige så let at indtage som andre gels og jeg vænnede mig hurtigt til den anderledes konsistens.

Jeg prøvede de tre varianter af på en 2,5 timers tur og tog en gel hvert 45. minut, som det er anbefalet på emballagen. Følte jeg mig så som supermand efter at have indtaget dem? Nej! Men det er heller ikke meningen. Til gengæld følte jeg, at jeg havde en passende mængde energi og jeg følte hverken, at jeg fik et sukkerchok eller faldt i et hul rent energimæssigt.

Salted Caramel

Jeg synes, at den smager af karamelfudge og selv om jeg foretrækker frugtsmag i skoven, så vil karamel elskere være tosset med denne variant. Da den er “salted” er der lidt mere sodium i denne variant.

Tri-Berry

Den smager af forskellige bær og den minder mig mest om en bærmarmelade og smager rigtig godt. Ud af de tre varianter er det min foretrukne smag.

Strawberry Banana

Smagen af banan er diskret, men til stede og der er også et hint af vanilje.

Konklusion

Alt i alt kan jeg godt lide GU gels. De smager godt, har et godt næringsindhold og så fylder de ikke så meget i lommen eller når de skal indtages. Man vænner sig hurtigt til den tykkere konsistens og de glider nemt ned.

Prismæssigt er de lidt dyrere end de fleste andre mærker.

GU gels forhandles blandt andet hos Cykelpartner.dk (Se udvalg her)

Næringsindhold

Deres næringsindhold er følgende:

Næringsdeklaration
1 pakke (32 g)
Kalorier 100 Kcal
Fedt (0%)
Natrium 125 mg (5%)
Kalium 40 mg (1%)
Kulhydrater 22 g (7%)
Heraf fibre 0%
Heraf sukker 7 g
Protein 0 g
Kolesterol 0%
A vitamin 0%
C vitamin 0%
Kalcium 2%
Jern 0%
E vitamin 0%
Ingredienser: Maltodextrin, vand, fruktose, havsalt, leucin, valin, isoleucin, kaliumcitrat, natriumcitrat, calciumcarbonat, citronsyre, naturlige smagsstoffer, grøn te ekstrakt (koffein), gellan gum, solsikkeolie, natriumbenzoat (konserveringsmiddel), kaliumsorbat (konserveringsmiddel)

(Kilde: www.cykelpartner.dk)



Vores vurdering af GU gels

Test score af GU gels

Funktionalitet: 8

Design: 8

Pris: 7

Total Score: 7.7 ud af 10

Anmeldt af Lasse H. Klausen

1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *