Vores vurdering af Sensor Stella - Sports BH

Test score af Sensor Stella - Sports BH

Funktionalitet: 7

Design: 8

Pris: 10

Total Score: 8.3 ud af 10

Anmeldt af Kirstine Faber Lauritsen

De fleste kvinder ved, at det ofte kan være meget dyrt at købe en sports BH i god kvalitet. Sådan er det dog ikke med sports BH’en “Stella” fra Sensor. BH’en koster kun 149 kr. og giver god støtte til en lille til mellem barm.

Det første der slog mig, da jeg pakkede den sorte sports BH ud af indpakningen var, at den næsten ikke vejede noget. Den er lavet i et tyndt stykke stof. BH’en dækker og holder det den skal, uden at der er en masse overflødigt stof. Stropperne har en fin tykkelse. Stoffet er elastisk og med flade syninger.

Udformningen til brysterne er lavet som et naturligt design der gør BH’en pæn at se på. Mens mange sports BH’er efterlader alt til fantasien, så følger denne BH med ned og danner antydningen af en kavalergang selv ved små bryster.

Sports BH produceret i Europa

Vi tager det efterhånden for givet, at vores tøj er blevet produceret i et lavtlønnet land som Kina med dårlige arbejdsforhold og stor miljøbelastning.

Ved nærstudering af indlægssedlen opdager jeg til min store glæde, at sports BH’en er produceret i Europa. Nærmere bestemt Bystřice pod Hostýnem i Tjekkiet. Det giver europæiske arbejdsforhold og kortere transport af produktet.

Sådan føles sports BH’en

Det korte svar er: Det ved jeg ikke!

Jeg har simpelthen ikke kunnet mærke at jeg havde den på. Den er både testet med og uden pulsbælte. På landevej og i skoven. Langture, korte ture og intervaller. Den har givet god komfort på cyklen. Efter turene har brysterne ikke føltes “tunge” eller “mørbankede”. Stoffet har føltes åndbart, hvilket sikre at ens sved og damp fra kroppen transporteres væk fra kroppen så man ikke bliver “kold og klam”.

Specifikationer på sports BH’en

  • Farve: Sort
  • Materiale: 81% polyamid 19% elastan
  • God støtte
  • Åndbart materiale
  • Elastisk
  • Flade sømme
  • Anatomisk pasform

(De nævnte specifikationer stammer fra Cykelpartner.dk)

Konklusion

Stella Sensor er en meget behagelig sports BH til kvinder med en lille barm. Du får meget sports BH for 149 kr. når man sammenligner med sports BH’er i samme prisklasse.

Dog savner jeg en åbne/lukke funktion på ryggen, hvilket trækker ned i funktionalitet. Om man er til designet eller ej, afhænger af om man er til nedringede sports BH’er. Det gode ved denne udskæring er, at det ikke har nogen negativ indvirkning på holdet.

Jeg er blevet så vild med produktet, at jeg vil høje øje med, hvilke andre produkter Sensor sender på markedet.

OBS: Den testede model er en BH i str. S. Til sports BH’en  kan der også købes trusser (ikke testet).

Sports BH’en er stillet til rådighed af Sensor, og kan købes for 149 kr. ved blandt andet Cykelpartner.dk.