Jeg var for et par uger siden på familieferie i Taiwan, men det skulle naturligvis ikke afholde mig fra at komme afsted på cyklen. Det lykkedes mig at finde en lokal guide, som kunne vise mig hvad Taiwan har at byde på, og det er slet ikke tosset.

Taiwan

Taiwan er en ø beliggende ud for den sydøstlige kyst af det kinesiske fastland. Øen er 394 km lang og 144 km på det bredeste. Den østlige del af øen, består for det meste af bakket terræn med fem bjergkæder fra nord til syd. Tidligere hed øen “Formosa”. Det navn stammer fra 1544 hvor portugisiske sømænd opdagede øen, og gav den navnet ‘’Ilha Formose’’, der betyder “Smuk ø”.

I starten af det 17. århundrede byggede det hollandske selskab Forenede Østindiske kompagni fæstningen Fort Zeelandia på en lille ø tæt på hovedøens vestkyst. Øen blev af de oprindelige folk kaldt for “Tayouan”, og det navn blev udvidet til at være navn for hele hovedøen. Navnet Tayouan fører os frem til nutiden og til min guidet tur på MTB, for den blev nemlig kørt på et spor der hedder “Taoyuan County”. Men først lidt om MTBkulturen i Taiwan.

MTB Kulturen i Taiwan

I Taiwan findes der mange små mountainbike klubber fordelt over hele øen. Men ofte er det bare mindre grupper der kender hinanden, eller venner som kører sammen. Det er måske lidt mindre organiseret i klubber som vi kender det fra Danmark. I Taipei er nogle af de store high schools begyndt at ansætte professionelle MTB ryttere, der skal undervise eleverne i sporten, da mange mener den fremmer læringen, og det fprbedre fysiske hos eleven. Det har medført, at mange unge er begyndt at interessere sig for sporten.

Når der afholdes mountainbikeløb, deltager der ofte 3-400 ryttere, enkelte løb kan tiltrække endnu flere ryttere. Et af de store MTB-løb hedder “Super 8 cup”, og det afholdes hvert år i det centrale Taiwan. Det er et af de løb som de lokale er meget passioneret overfor, og som man ser frem til at deltage i år efter år.

Flere af de lokale cykelproducenter afholder også konkurrencer, f.eks. Giant og Merida, men interessen for at deltage i deres løb er aftagende, da de ikke er sofistikerede og udfordrende nok for de lokale MTB folk.

I Taiwan findes der mange stier og spor i de forskellige landdistrikter, men på grund af topografien er de fleste spor ikke så lange. Ofte er der flere små segmenter af spor samlet, uden at de er bygget sammen til et langt sammenhængende spor. I nærheden af Taipei findes der dog lidt flere sammenhængende spor. Der er masser af mulighed for, at blive udfordret på teknikken og kilometer nok til at gøre benene trætte. Du kan finde alt fra rolige XC-ruter til downhill med lift til toppen.

Alan’s Mountainbike

I min søgen efter muligheder for at komme ud at køre lidt mountainbike på min ferie, faldt jeg over Alan’s mountainbike på nettet. Jeg skrev til Alan og fik ret hurtigt svar tilbage, at jeg kunne komme forbi til en guidet tur på nogle af sporene der ligger i nærheden af Taipei. Alan har de seneste 20 år haft sin egen cykelbutik, hvor han har solgt Giant cykler. Inden for de seneste år har salget af cykler fyldt mindre og mindre, mens Alan’s fokus i stedet har været rettet mod vedligehold af mountainbikes og guidet mountainbiketure.

Når Alan ikke har guidede ture for turister, så underviser han børn på den lokale skole i hvordan man kører på mountainbike. Han gør det fordi han tror på, at det gavner dem både fysisk og psykisk og han fortsætter “We’re happiest when we’re riding“, og det er noget vi på MTBX bestemt kan støtte op om.

Der kommer besøgende fra hele verden for at køre med Alan, og hans navn dukker op i mange rejseblogs og rejsebøger blandt andet Lonely Planet. På trods af han er ret kendt, er Alan meget ydmyg, og når man møder ham, bliver man altid modtaget med et smil på læben. Alans taler lidt engelsk, og hjælper gerne med, at man får en bedre teknik på cyklen når man er afsted.

Klik her for at læse mere om Alan’s mountainbike, og se hvilke ture han tilbyder. Ud over de ture han har beskrevet på hjemmesiden, laver han også gerne special ture.

Taoyuan County

Det er tidlig morgen, og jeg tager mit cykeltøj på mens resten af familien sover videre i det kølige hotelværelse. Jeg skynder mig ned og indtager min morgenmad, godt med proteiner, varm kaffe og friskpresset juice. Herefter går jeg ned i lobbyen og får hjælp til at bestille en taxa, der kan køre mig hen til Alan’s mountainbike. I Taipei er det bestemt ikke alle taxachauffører der kan tale engelsk, så turen foregår i stilhed, mens chaufføren presser taxaen til det yderste igennem den sovene storby.

Efter 20 minutters tempokørsel og søgen efter den rigtige destination lykkedes det endeligt taxachaufføren at finde frem til Alan’s mountainbike. Godt man har googlemaps på telefonen, når nu det kniber med at finde vej. Prisen for taxaen er bestemt rimelig, men chaufføren insisterer på, at give mig en lavere pris da han ikke kunne finde vej.

Jeg bliver mødt at Alan, en kvinde fra Italien og en fyr fra Spanien. Alan er i gang med at pakke bilen med det sidste vi skal have med på turen.

Cyklerne er allerede på taget, og vi har ekstra vand med da temperaturen er høj. Det spor, som jeg hjemme fra aftalte med Alan at vi skulle besøge, hedder “Taoyuan County” og kræver at vi kører ca 40 minutter væk fra Taipei.

På turen i bilen gå snakken, og det viser sig at de to andre deltager på dagens tur begge kender Alan ret godt i forvejen. De har nemlig begge boet i Taiwan i en del år, og kører jævnligt med Alan når han har guidede ture for udenlandske turister. Jeg er spændt på dagens tur, da jeg kun meget sparsomt kender området, og er usikker på hvor teknisk turen vil blive.

Da vi ankommer til sporet og stiger ud af bilen, rammer varmen mig, termometret siger allerede 29 grader og luftfugtigheden er meget høj. Allerede mens vi gør cyklerne klar til tur, begynder de første dråber sved på panden at løbe. Så er vi klar til at køre afsted. Området er utroligt frodigt og overalt er der grønne træer og 10 meter høje bambus.

Kvinden fra Italien fortæller mig, at området er kendt for sine mange sommerfugle, og vi er heller ikke kørt langt væk fra bilen, før end flyver om ørene på os. De har ikke regnet i flere dage så underlaget er næsten tørt, det er mest rødlig lerjord med rødder som vi kender dem fra mange af de danske naturspor.

Hurtigt sætter Alan farten op på sin mountainbike og viser vejen frem. Han kører i et godt tempo på sporet, det første stykke er fladt men med små naturlige udfordringer. Så kommer vi til den første nedkørsel, og her kommer smilene rigtigt frem. Der er fine berms og et par drops og sporet veksler mellem at være teknisk og et flow spor. Men når man er kommet ned, må man også op igen, og opkørslen foregår på turens eneste asfalterede stykke.

Alan fortæller at opkørslen er kort men intens. Da vi endelig når toppen igen, må jeg give Alan ret, det er en intens opkørsel, men heldigvis hurtigt overstået. Der skal drikkes rigeligt med væske på sådan en tur, så mine drikkedunke er fyldte med elektrolytter.

Her kan du  læse om hvordan du drikker optimalt, når du er afsted på cyklen.

Efter en kort pause begiver vi os atter afsted. Starten af sporet er det samme som før, men hurtigt drejer vi fra og kommer til et andet spor. Her stopper Alan, og siger “downhill” og nikker smilende. Jeg ved jo ikke helt hvad der venter forude så jeg smiler tilbage og siger “let’s go”. Man skal lige være klar over at når en fra Taiwan siger downhill, så mener de downhill, så hurtigt skifter sporet karakter og får en kraftig hældning ned af.

Underlaget er stadig lidt løst lerjord, så at bremse er ikke rigtigt en mulighed. I stedet følger jeg efter Alan’s linje ned gennem skoven med dropperen nede og hjelmen spændt. Det er super fedt og adrenalinen pumper rundt da vi rammer bunden af nedkørslen. Herefter venter endnu en opkørsel, men denne gang af et spor i skoven hvilket bringer sveden frem og pulsen op.

Vi slutter af med endnu et fedt spor i skoven. Det er lidt mere tekniske end det første, og det går både op og ned af bakkekammen. Jeg er efterhånden ved at være drivende våd af sved og benene godt trætte, så vi beslutter at det bliver den sidste del af turen i dag. Vi klatre op igen på vores Giant cykler, op til bilen. Da vi er oppe og ved at pakke bilen, kommer der en mindre gruppe lokale mountainbikere forbi.

De er afsted på deres E-MTB, og jeg må da indrømme jeg gerne havde kørt på en i dag, for at bruge lidt færre kræfter på opkørslerne. Uden tøven får vi lov at få en lille runde på deres E-MTB, dels fordi de kender Alan og dels fordi befolkningen i Taiwan er meget venlige og hjælpsomme.

På vej hjem i bilen, går snakken igen. Det er fantastisk at man kan rejse 8.800 km hjemmefra, møde nogle ukendte mennesker, være fælles om mountainbike sporten, og skilles med smil på læben som nye venner. Tak for turen Alan.