Billetsalget åbent til Red Bull CopenRide
Klodens 20 bedste freestyle mountainbikers kommer til København, og det sker midt i sommerferien. Den 16. og 17. juli besøger de København på den prestigefyldte FMB World Tour. Det går ganske simplet ud på, at lave de bedste og mest komplicerede tricks på ekstremt spektakulære ramper. Når de 20 bedste freestylere gør det, så må det være garanti for vild action.
Billetsalget er åbnet til årets vildeste cykelbegivenhed, som foregår den 16. og 17. juli midt inde i Danmarks hovedstad.
Vildeste cykelevent
Rytterne begynder deres løb fra taget af BLOX-bygningen midt i København. Turen fortætter ad en rampe, der hænger i en kran over Københavns havn. For igen at vende tilbage og lave det ultimative finaletrick på en 14 meter høj kæmperampe på Søren Kierkegaards Plads.
Deltagerne er verdenskendt i freestylemiljøet. Det er da også verdens bedste inden for disciplinen, svenske Emil Johansson, den amerikanske stjernerytter Matt Jones og Nicholi Rogatkin.
Begivenheden kan hamle op med Red Bull Cliff Diving. Det har gennem de sidste fire år blevet afviklet fra taget af Operaen foran, med i omegnen af 45.000 tilskuere. På grund af corona restriktioner, er der kun 2.000 billetter at få, så vil man med, så skal man holde sig til.
København vises frem
I København er man glade for denne begivenhed, da det understreger hovedstadens position blandt verdens fremmeste eventbyer og Københavns position som en af verdens bedste cykelbyer.
Visit Copenhagen er med i Red Bull Copenride, fordi den viser Københavns cykelkultur. Byen bliver vist frem, da byens elementer er en del af de forskellige features rytterne skal igennem.
Køb billetten her
Vil man sikrer sig en billet til Red Bull Copenride, kan de fås via dette link til 95 kr. stk. Det finder sted over to dage midt i sommerferien i det indre København på dagene 16. og 17. juli. Læs mere om eventet på Red Bull Copenride.
Billeder: Red Bull Content Pool – fra begivenheden Red Bull District Ride i Nuernberg