Redaktionens cykelvalg 2018

Årsskiftet står for døren, og dermed har vi også den sidste tid set de forskellige producenter komme med deres 2018 modeller. Redaktionen på MTBX er altid vilde på denne tid af året, for hvad har de forskellige producenter fundet på, og hvilke modeller holder. Men hvilken model er den fedeste? Det spørgsmål har vi stillet os selv, og her er et bud fra holdet.

Vi har stillet hinanden opgaven, at finde den cykel, hvor man får godt udstyr, god kvalitet og så selvfølgelig en flot cykel i prislejet under 40.000 kr. Nå ja, og så skal man kunne få den i Danmark. Det har ikke været nemt, for der er så mange lækre cykler ude i den store mountainbike verden. Så vores valg er helt sikkert ikke det samme som I ville have lavet.

Der er rigtig mange vildt lækre cykler på markedet i 2018, men med et valg pr. skribent, har vi udeladt et hav af lækre cykler. Hvis du som læser fik samme valg, hvilken cykelmodel for 2018 ville du så vælge.

Scott Contessa 910 – Rikkes valg

Scott contessa spark 910 årgang 2018 fremstår flot med den sorte stafferinger der brydes af enkle mørke lilla detaljer. Contessa er Scotts kvinde serie hvor Scale serien er hardtail og Spark serien er fullsuspension. Spark kan fås i flere forskellige modeller, fra 930 til ca. 18.000 kr. til RC modellen der koster ca. 45.000 kr. Rikke har kigget nærmere på 910 modellen, og her mener hun, at man får rigtig meget cykel for pengene.

Carbon ramme, 1×12 SRAM GX gearsystem, Shimano SLX M7000 bremser, samt FOX forgaffel og bagdæmper, begge med 120mm vandring. En detalje der især skal lægges vægt på, er muligheden for selv at styre dæmper funktionen via lockout på styret. Lockouten kan stilles i 3 forskellige positioner, fra helt låst, over en trail indstilling til helt åben både for og bag.

Så med en flot cykel, der har en gearing der kan klare de fleste bakker, en dæmper der kan klare det meste nedaf og en vægt på kun ca. 12 kg. –  Så burde der være garanti for, at få de store smil frem på turene ud i skoven. Scott Contessa spark 910 årgang 2018 står til 34.995 kr.

Niner RKT 9 RDO – Kaspers valg

Niners svar på en XC Fully hedder RKT 9 RDO. Den har 90 mm. vandring i bagenden, og det interessante for mig er, at den har en beefy 120 mm. Fox 34 forgaffel foran, i stedet for normen, der normalt er en Fox 32 Stepcast eller en Rockshox Sid.

Hjulsættet er heller ikke et typisk XC hjulsæt, da man her har monteret den med et Stan’s Arch hjulsæt med 26 mm. indvendig bredde. Derudover får man rigtig meget for pengene, fx. deres 3-star build som koster omkring 40.000 kr. Den kommer med Carbonramme, Factory suspension, GX Eagle drivlinje og Stan’s Arch hjul.

Bestemt en cykel jeg godt kunne tænke mig, at smække benene over, da den virker som en rigtig fed all around cykel, specielt til danske forhold.

Canyon Neuron AL 8.0 Lasses valg

Canyons nye version Neuron findes i 27,5″ i 2018, fås i størrelserne XS og S og i M, L og XL, og så kommer den med 29″ hjul. Den kan købes i forskellige udstyrsversioner, alt afhængig af hvilket budget man har. Den findes kun i aluminium og prisen ligger mellem 11.999 kr. (AL 5.0) og 32.399 kr. for deres topmodel, som hedder AL 9.0 LTD. Jeg har valgt modellen AL 8.0 til 20.199 kr. eks. fragt, som mit bud på en rigtig god allround cykel.

Du får bl.a. følgende udstyr:

  • Fox Performance 34 Float med 120 mm vandring
  • Fox Performance Float DPS LV bagdæmper med 110 mm vandring
  • 29″ Mavic XA light (25 mm intern bredde) med Schwalbe Nobby Nic dæk
  • SRAM GX Eagle 12 speed, 1 x 12
    • SRAM GX Eagle gearskifter, kranksæt og bagskifter
    • SRAM XG kasette 10-50 t
  • SRAM Guide R bremser, 180 mm for og bag
  • Rockshox Reverb stealth dropperpost med 125 mm vandring

Alt i alt synes jeg man får rigtig meget for pengene ved overnævnte model, og den burde kunne tackle næsten alt, som du kan støde på i de danske skove. Hvis du synes 20.199 kr. er for meget koster modellen AL 7.0 kun 16.199 kr.

Cannondale Scalpel SI Carbon 4 – Jónas‘ valg

Cannondale navnet stammer fra en lille stationsby i Connecticut, USA. Cannondale var indtil 2008 amerikansk ejet, men i februar 2008 blev det købt af en Canadisk firma, og derefter er produktionen gået fra at være håndbygget i USA, til at være bygget i Asien. Cannondale er kendt for flere større opfindelse, men Lefty forgaflen står som noget af det mest cannondale’ske der er.

Det er en forgaffel der skaber stor debat, og er baggrunden til mange jokes. Alle (og dette er en påstand) der aldrig har kørt med den, syntes det er noget skrammel, mens alle der har prøvet den, virker til at elske den. Cyklen Jónas har valgt, er en 2018 model med Lefty 2.0 forgaffel, og Monarch bagdæmperen fra Rockshox – begge med 100 mm vandring.

Denne Scalpel SI Carbon 4 har som modelnavnet siger, en carbon ramme, og det er hele vejen igennem. Den kommer med Shimano XT hele vejen igennem med 11 klinger på cassetten, og Cannondales eget kranksæt med 2 klinger foran. Hjulene er Stans ZTR Rapid 25, sat op med DT Swiss eger, og nav fra Formula på baghjulet og og Cannondales eget Lefty nav i forhjulet. Sadlen er fra Prologo.

Med 100 mm. vandring, og med rammens geometri, er her tale om en rigtig XC maskine. Den kommer med gode dele hele vejen igennem, og er som Cannondale selv siger, den aller hurtigste XC cykel der er lavet.

Cyklen er set hos Fri Bikeshop for 32.400 kr.

Haibike SEET AllMtn 7.0 – Lars‘ valg

Jeg har valgt en Haibike AllMtn (All Mountain), som er en fullsuspension cykel til lige omkring kr. 18.500,-. Jeg synes det er en flot cykel, og så er den udstyret med 140mm Rockshox forgaffel, 2×11 speed Shimano XT, Magura MT5 bremser med 203mm skiver foran og 180mm skiver bag, og så er den monteret med Michelin Wild AM i størrelse 27,5 x 2,35.

Det er ikke en lynhurtig ged, men tilgengæld kan den komme rundt alle steder. Jeg har i 2017 sæsonen kørt på netop en Haibike AllMtn (2017 model), og den har været med rundt rigtig mange steder, og har altid været garanti for sjov. Så er du ligeglad med at komme først op af bakkerne, så får du her en fullsuspension MTB med Shimano XT, gode dæmpere, og XLC dropperpost for under 20.000,-

Se mere info på haibike.com

2 kommentarer

  1. at definitionen på “rimelige priser” skulle være “under 40.000 kr.” viser da noget om hvor branchen er på vej hen! Det er da bestemt ikke for alle må man sige.

    1. Hej Oliver
      Vi skulle sætte et max på prisen et eller andet sted, og da det er vores umiddelbare erfaring at det er op til den prisklasse der typisk købes cykler for, blev 40.000 valgt som max. Det er så op til den enkelte at vurdere hvad der er en rimelig pris 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *