Kan du svare ja til et af disse spørgsmål: Er du vild med sporet i Roldskov? Er du en af de op mod 25.000 der hvert år køre igennem Tisvilde Hegn MTB spor? Eller bor du i Haderslev og er flittig bruger af Pamhule sporet? I så fald kan du risikere, at skulle finde på noget andet at bruge din mountainbike til.

Det er bare 3 ud af de fem områder med populære mountainbikespor, der kan risikere at blive omdannet til en naturnationalpark. I Faaborg er MTB sporet i Svanninge bakker på listen over et områder der kan blive omdannet til en indhegnet naturpark, sammen med det hvide spor i Bidstrup ved Roskilde.

Herudover er der også et 6. område nemlig Søhøjlandet i Silkeborg. Her er det ikke sporerne der rammes, men et område ved Silkeborg by, som er meget brugt af både cyklende, løbende og gående færdsel.

Det kan komme til at gøre rigtig ondt på mountainbikere, klubber og efterskoler i de berørte områder. Herudover alle de frivillige der gennem årene har brugt mange tusinde frivillige timer på at bygge de spor, der nu går en stærkt usikker fremtid i møde.

En halv million udøvere

Mountainbikesporten er ikke en nichesport, men dyrkes af op mod en halv million udøvere. Det er lige så mange, som der spiller fodbold. Rammerne for at spille fodbold er en fodboldbane, som kommunen stiller til rådighed. Det samme gør sig ikke helt gældende for en mountainbiker, da det kræver en skov, en masse frivillige til at bygge spor og et dedikeret mountainbikespor, for at udøve sporten.

Naturnationalparker

“Naturnationalparker skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at etablere store sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser, og hvor der udsættes store græssende dyr. Naturnationalparker skal samtidig give mere spændende naturoplevelser.

De afsatte midler muliggøre etableringen af i alt 15 naturnationalparker i Danmark inklusiv de kommende naturnationalparker i Fussingø og Gribskov. Sådan forklarer Miljøministeriet begrebet naturnationalpark. Dette kan man jo ikke være i mod, og med klimaudfordringerne skal der tages fat. Det står dog klart, at parkerne skal indhegnes og der vil komme forskellige store dyr i parkerne. Med det indføres også en række restriktioner for adgangen til parkerne.

Blandt brugerne af de kommende områder, både dem med og uden cykel appelleres der til, at der tages hensyn til det eksisterende friluftsliv. I flere af områderne er det et stort, omfattende friluftsliv der vil blive udfordret af de nye parker.

Er mountainbiking ikke “rigtigt” friluftsliv?

Naturnationalparkerne har et rigtig godt formål, for de skal skabe større biodiversitet. Miljøministeriet arbejder med en definition, hvor der skal være plads til de store naturoplevelser, og samtidig opnås større biodiversitet ved at udsætte store dyr, som elsdyr, vilde heste og kvæg – kendt som rewilding. Det har dog vist sig, at det er en anden type friluftsliv end det aktive idrætslige friluftsliv. Således bruges budgettet til friluftsliv i parkerne på etablering af velkomstfaciliteter, udsigtstårne, små huse til ophold i parkerne og lignende.

I budgettet skal der også være plads til etablering af hegn. For at disse store græssere ikke løber væk, skal der nemlig hegn omkring parkerne. De mountainbike spor der ligger inden for indhegningen må gerne bruges, men de må ikke udvides. Herudover er det uvist hvordan og om de kan og må vedligeholdes. Hvis der er kvæg der tager ophold på sporet, så vil må man forvente, at det hurtigt forsvinder. Det bliver rigtig svært at afholde arrangementer og dermed afvikle løb, og samtidig kan parkerne i perioder lukkes ned.

De 21 forslåede områder skal blive til 10 nye parker

Miljøminister Lea Wermelin vil som alle os andre, gerne værne om vores natur. Det er vigtigt for sporbyggerne, at der bygges spor med så lille aftryk på naturen som muligt. Dette bidrager til en væsentlig grad af naturbeskyttelse, beskyttelse af fortidsminder og øget skovoplevelse både for de cyklende og skovenes øvrige gæster.

I udvælgelsen af de næste naturnationalparker, er der peget på nogle områder, hvor antallet af brugere meget højt, både de cyklende, gående og ridende. I seks ud af de 21 områder forslag der arbejdes med, er der populære mountainbike spor. Ud af de 21 forslåede områder, skal der findes 10 områder, som ender med at blive til naturnationalparker. Der er allerede udvalgt 5 naturnationalparker, hvoraf den ene ligger i Fussingø.

Kilde: MiljøministerietMiljøministeriet oplyser at Miljøministeriet oplyser,

..at så længe man kører på veje og stier, som er egnede til kørsel med en almindelig cykel, kan man køre på mountainbike som i alle andre af statens naturområder. Og det gælder også de særligt afmærkede mountainbikespor. Der vil som udgangspunkt gælde de samme vilkår for vedligehold af mountainbikespor inden for som uden for naturnationalparker. Kørsel, anvendelse af maskiner, materialevalg m.m. aftales fortsat med Naturstyrelsens lokale enhed.

De oplyser videre på spørgsmålet omkring inddragelse af brugerne,

“Der afsættes fem millioner kroner til friluftsliv og faciliteter som fx udkigstårne, nye stier og shelters i hver naturnationalpark. I udarbejdelsen af projektbeskrivelser og forvaltningsplaner kan der ses nærmere på nyanlæg af ruter (eksempelvis mountainbike-ruter, rideruter eller hundeskove) i tilgrænsende områder. Derudover har Miljøministeriet sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet sammen har formuleret en række principper for, hvordan der sikres gode rammer for et fortsat friluftsliv i naturnationalparkerne i respekt for naturen og biodiversiteten”.

Der ligger derfor ikke direkte afsatte midler til genetablering og genanvisning af alternative spor, da det kun er noget der ses nærmere på.

På spørgsmålet omkring personskade i parkerne, oplyser Miljøministeriet,

“Færdsel i naturen sker på eget ansvar, hvilket fremgår af adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 22-26. Bestemmelserne mønter sig som hovedregel på situationer, hvor en gæst f.eks. snubler over en gren eller trærod i naturen. I sådanne tilfælde er der ingen andre skadevoldere end gæsten selv, og gæsten må således indstille sig på at færdes under de forhold, der normalt gør sig gældende i naturen. Det er dog Miljøministeriets vurdering, at naturbeskyttelsesloven ikke fritager Naturstyrelsen for erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Der vil således skulle ske en konkret vurdering af, om Naturstyrelsen f.eks. i forbindelse med en ulykke må anses for at have handlet ansvarspådragende, og om der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem Naturstyrelsens adfærd og skaden, og dermed om der skal udbetales erstatning til den tilskadekomne. Dette spørgsmål skal afgøres af domstolene”.

Der kommer til at ligge et stort ansvar på de instruktører, pædagoger, lærer osv. der tager de unge med ud i naturen. Ansvaret for de unge i forbindelse med klub, skole osv. vil i første omgang ligge på den voksne, og hvor erstatningspligten ligger, er som Miljøministeriet, noget der afgøres af domstolene.

Vi bliver ikke hørt

Christoffer Riis Svendsen fra Ontrail under DGI, har besøgt de fleste danske spor. Han føler ikke at friluftslivet under et, er blevet hørt. Der har fra Miljøministeriets og Naturstyrelsens side været en forståelse af, at brugerne i de udvalgte områder, ikke ville opleve nogen forandringer med de kommende naturnationalparker.

“De har bare glemt at inddrage brugerne” som Christoffer Riis Svendsen siger.

Brugerne og herunder også Christoffer Riis Svendsen i regi af DGI har gjort indsigelser, de blev nok blev de taget til efterretning, men indsigelserne blev ikke hørt.

“I deres (red., miljøministeriets og naturstyrelsens) øjne er vores bekymring og kritik jo totalt ubegrundet” og han forsætter “Det er på intet tidspunkt taget alvorligt, at der faktisk er et aktivt friluftsliv derude, som bekymre sig. Enhver kan sige sig selv, at den slags forandringer i forvaltning, ikke kan undgå at skabe forandring i brug. Det er jo så vidt OK, at der kommer forandringer, men de kunne jo så have spillet med åbne kort, og inviteret til dialog om løsninger inden beslutningen blev taget”,

“Vi mangler at blive hørt, forstået og accepteret. At de accepterer, at vi har reelle bekymringer for adgang i det lange perspektiv, hvor frivillige vil miste motivationen og indsatsen. I stedet bliver vi kaldt mytedannere og naturhadere” slutter Christoffer Riis Svendsen.

Bekymringen er reel, og i et nyligt eksempel på sporbyggeri som Christoffer Riis Svendsen er involveret i ved Fredericia viser, at blot 5 køer på et døgn kan lave betydelige skader på sporet. Hvilket ses i billederne herunder.

Der mangler en kortlægning af friluftslivet

Kortlægningen af friluftslivet, og herunder mountainbiking, for de 21 udvalgte områder, har været minimal. Således kender Naturstyrelsen og Miiljøministeriet ikke omfanget af friluftsliv i områderne. Derfor bliver debatten omkring anlægningen af disse parker mudret, og meget konfrontatorisk. Det skaber dybe kløfter mellem dem der udøver deres sport i områderne, og på den anden side tilhængerne af de indhegnede parker. Man kan kun opfordre til, foretages en grundig kortlægning af friluftslivet så problemerne kan beskrives. Før det kan man ikke finde gode løsninger. Ved at fravælge områderne med store brugergrupper og inddrage brugerne, vil støtten til parkerne givetvis være mere bred og med større opbakning.

Hensyn går begge veje

Der er flere rigtig gode forslag i posen. I udvælgelsen skal man håbe på, at man går udenom de områder, hvor der er mange brugere, og som ligger bynært. Vælger man områder med mange brugere, skal der anvises alternative områder, og der må forventes en kompensation til genopretning af spor og andet. Dette bakkes op af Dansk Cykle Union, og herunder DCU’s spor og natur udvalg. Udvalget har udarbejdet en indsigelse, som er indsendt til Miljøministeriet af DCU.

DCU er begejstret for at på at styrke naturværdierne i Danmark, men opstiller i deres indsigelse principper for valget af de sidste 10 naturnationalområder. Generelt skal der tages hensyn til brugertrykket i de områder der vælges, og tilgodese område med mountainbikespor, så de ikke omdannes til parker med store græssere.

Adgang på eget ansvar

Adgangen til de parker der hegnes, skal ske på eget ansvar. Men hvad betyder det så egentlig? Altså det er jo ikke svært at forstå, men hvorfor skal der sættes en advarsel op. Kigger man på internationale erfaringer fra andre parker, så sker der ulykker blandt brugerne, efter nærkontakt med dyrene. Der kan selvfølgelig ske ulykker alle steder, f.eks. i hjemmet eller på fodboldbanen. De fleste voksne kan leve med den risiko, og ved måske endda hvordan man skal opføre sig over for et stort græssende dyr. Men hvis skoleklassen, eller mountainbikeklubben skal afsted, så ligger ansvaret på lærere, skoleledere eller mountainbikeklubbens formand, og herudover skal der placeres et erstatningsansvar.

Denne usikkerhed kan føre til, at brugerne holder sig væk, og finder alternativer. Dette er ikke målet med projektet, når man i hvert fald ser hvordan Ministeriet og Naturstyrelsen selv beskriver det.

Fussingø er allerede valgt

I Fussingø ligger ca. 40 % af det eksisterende mountainbike spor indenfor den udpegede naturnationalpark. Der er i forvaltningsplanen åbnet op for mulighed for noget vedligeholdelse af sporet. Christian Rothmann, formand for MTB Randers siger, at nok må der vedligeholdes, men han forventer at det bliver svært at følge med, når store græssere og vandet får taget over.

“Det bliver dyrt i timer og materiale, og det kan føre til, at sporet forfalder” siger Christian Rothmann.

I den del af Fussingø der ikke er hegnet ind skal alle brugere deles om det tilbageværende, og det er vel og mærke på 4 km2. Det vil være i samme overbefolkede område, at der skal laves erstatningsspor. Det kan blive en udfordring at finde plads til en udbygning af sporet, på de resterende 4 km2. Pladsen skal nu deles af alle brugergrupper. Ligeledes er der heller ingen afklaring på de økonomiske forhold ved etablering af nye spor, der er en ganske bekostelig affære, slutter Christian Rothmann.

Mountainbikespor der kan blive hegnet ind

De seks områder hvor en udnævnelse til Naturnationalpark, kan gå hen og give ganske store udfordringer til brugerne af områderne.

Pamhule MTB spor

Bor man i Haderslev, og er Pamhule MTB spor hegnet ind, betyder det nok, at MTB Klubben i Haderslev HMIF MTB får svært ved at finde steder hvor de skal træne. Det gælder for alle klubbens over 300 medlemmer, heriblandt de ca. 100 børn. Her til skal man lægge alle de andre brugere af skoven. Der er lagt over 10.000 timers arbejde i sporet, og herudover brugt ca. 750.000 kr. til etableringen og til vedligehold. Penge der kommer fra Haderslev Kommune, DGI og egne indtægter fra klubben.

Rold Skov MTB spor

I Rold Skov ser det heller ikke godt ud, hvis de udvælges til at være Naturnationalpark. I Rold Skov er der ca. 50 km. officiel MTB spor, og ca. 50.000 MTB besøg om året. Der er 5 cykelklubber der bruger det som lokal spor, og så kommer der masser af udøvere udenbys fra. Desuden bruger Rebild Efterskole sporet, som grundlag for deres MTB linje. Der er gennem årene lagt mange 1000 timers arbejde i sporet, og skov og naturstyrelsen bruger årligt 350.000 kr. på sporet. Udvælges sporet, vil alt det som sporbyggerne har arbejdet på de sidste 3 år blive inden for indhegningen.

Er man kendt på sporet, så kender man nok: Long Ajes, Troldebakken, Fårebakken/ Syrebakken, DH-banen, Troldens Hale, Nyd Udsigten, Den helt nye “Loamy Lorenz, og alle de gamle “sorte” sløjfer. Det er dem der vil blive lukket inde.

Det hvide spor i Bidstrup

Sporet i Bidstrup har figureret på Skov og Naturstyrelsens “De 10 Spir”, i de 10 år de har eksisteret. Det er med på listen, og bliver det udvalgt, ja så kan hele sporet blive berørt. En stor del af sporet vil komme under hegn, og det er uvist om klubberne der benytter sporet, vil kunne bruge det på samme måde fremover. Her vil friluftslivet med cyklende, ridende, løbende, slædehundekørsel og meget andet skulle deles om langt mindre plads fremover.

Tisvilde Hegn MTB

Det samme gør sig gældende for sporet i Tisvilde Hegn. Bliver området udvalgt, kommer hele sporet til at ligge inden for indhegningen. Sporet anslås til en anlægspris på ca. 10 mio. kr. og er bygget gennem de sidste 6 år. Sporet er blevet et af Sjællands “go to” spor, med ca. 20.000 til 25.000 gennemkørsler årligt, og det stiger hvert år. Tisvilde Hegn har ligeledes et stort og omfattende friluftsliv der vil blive påvirket.

Svanninge bakker

Sporet i Svanninge bakker er en del af udviklingsstrategien for Faaborg-Midtfyns Kommune. Sporet har ca. 11.000 gennemkørsler årligt, og er en populær MTB destination i det sydfynske. Området tiltrækker årligt 300.000 besøgende af alle grene af friluftslivet. Hele sporet vil være inden for et evt. hegn, hvilket vil skabe en barriere for den rekreative udfoldelse, hvilket vil være et stort tab for området.

Søhøjlandet på gravelcyklen

Søhøjlandet ved Silkeborg rammes også ved en udvælgelse til naturnationalpark. Her er det ikke de allerede anlagte spor, men i områderne Østerskoven og den vestlige del af Sønderskov planlægges der spor til at forbinde sporerne ved Silkeborg by med sporet ved Himmelbjerget, Danmarks tag. Dette område er meget brugt af gravelcykler, orienteringsløbere og andre brugere, og indgår f.eks. i mountainbikeløbet Silkeborg MTB-maraton. Danmarks tag ligger i den østlige del af Sønderskoven, og rammes ikke.

MTBX mener

Hos MTBX stemmer vi for at passe på vores natur. I en tid med store klimaudfordringer, og en tid hvor biodiversiteten er truet, er det vigtigt at give plads til den. Derfor er Naturnationalparker en god ide de rigtige steder. Folkesundheden, foreningsaktiviteten og livet i naturen er dog også vigtig, og burde kunne forenes med kampen for biodiversiteten. Processen for indførelsen af naturnationalparker er gået meget stærkt, og den minimale brugerinddragelse er kommet meget sent i processen. Derfor kan det resultere i, at man får kørt nogle områder over, hvor gevinsten ved større biodiversitet langt overstiges af tabet hos brugerne.

Derfor bakker vi DCU op om, at der ikke etableres naturnationalparker i områder med mange brugere. Det vil have en negativ effekt på aktiviteten i disse områder, og skabe flere konflikter mellem brugerne i de tilbageværende områder. Vælges der områder med mountainbike spor, skal der ske en anvisning til alternative områder, og der skal ske en kompensation til genopretning af nye faciliteter.

Læs mere om naturnationalparkerne hos Miljøministeriet.

Fakta

• I Danmark dyrker godt 1,8 mio. personer idræt i skov. Medtager vi gåture er tallet ca. 3,5 mio.
• I Danmark udøves 15 forskellige idrætsgrene i skov, og de udøves primært i offentlige skove.
• NNP skal etableres på statsejede arealer hovedsageligt skov. Dermed placeres NNP på nøjagtig de arealer, der benyttes til skovidræt.
• NNP forventes at udgøre et samlet areal på 60.000 ha ud af et samlet offentligt skovareal på 152.845 ha. Dermed planlægges NNP på 39% af det skovareal, som anvendes til skovidræt.
• NNP skal som udgangspunkt indhegnes, der udsættes store græssende dyr og der gives adgang til færdsel i ”almindelighed”.
• Bonusfacts: Danmarks allermest rekreativt benyttede skove er blandt de skove, der konkret nævnes som bud på NNP. Fx. Gribskov, Tisvilde Hegn og Bidstrupskovene. Alene i Gribskov er der anslået 700.000 besøg per år.

Kilder: Outdooridræt i Danmark – en analyse af idrætsmulighederne i den danske natur. & Danmarks Skovstatistik Skov & Landskab. Videnblad nr. 09.09-10