I foråret udfordrede Højmark Rejser, for første gang de danske mountainbikere med et nyt koncept i det østrigske. Ambitionen gik på at løfte danskernes cykelfeber til nye højder. Sammen med europamester Mads Weidemann testede man unikke MTB CAMPS i Wagrain og Schladming i Østrig. Udfaldet blev, at de to parter nu hæver indsatsen med 100 %.

OBS: Du kan nu komme med MTBX og Højmark rejser på MTB Camp i uge 28 2017. Læs mere her

På 2 hjul i skisportens højborg

hm_mtb_1Den entusiastiske mountainbiker Jesper Merrild, som bestrider posten som marketingansvarlig hos Højmark Rejser fortæller om den nye satsning: ”Det blev ret hurtigt klart for os, at der var et marked for denne type rejser, og da vi oplevede enormt positiv feedback på de første ture, valgte som naturlig konsekvens at opskallere omfanget af MTB CAMPS” og Jesper Merrild forsætter ”Vi har også iværksat en mere markant markedsføring, da vi fortsat har som mission at udfordre de danske cykelentusiaster – og udfordre rammerne for at være aktivt og i form. Det her bliver aldrig en guldkalv for os og det var heller aldrig intensionen”.

Justeringer til alle

Der er blevet målt og vejet på feedbacken fra den overståede sæson og der er blevet tunet ind på programmet. ”Brugernes input har fået os til at justere ind i begge ender af spektret. Vores camps på topniveau var udfordrende nok, men vi har strammet yderligere op i sammenhæng mellem terræn, områder og den træning, man får”, siger Mads Weidemann og fortsætter: ”Vi har også sat en destination mere på denne gang, nemlig Wagrain, som egner sig mere til begynderne, da Schladmig er meget stejlt – der beholder vi vores top-MTB CAMPS”.

Rift om pisterne

hm_mtb_2”Vores MTB CAMPS er en del af vores samlede satsning på aktive sommerrejser, som vi opskallerer markant i juli måned i 2017. Det er især familierne, som er interesserede i denne type rejser”, siger Jesper Merrild.

I den sammenhæng kan Højmark Rejser kan allerede nu berette om stor interesse for de kommende camps. ”Det er ikke et masseprodukt, men vi har haft over 1500 mennesker inde på vores camp-side på vores website den sidste måned, så vi er glade og stolte over at vi sammen med Mads Weidemann har ramt noget, som glade, aktive mennesker kan bruge til noget”, slutter Jesper Merrild.

Læs mere her