MTBX

Endelig kom dagen hvor Klosterheden MTB Marathon løb af staben. Vejret var perfekt med sol fra en skyfri himmel. Der var kommet deltagere langvejs fra, og alle var klar til at give den fuld gas. Klosterheden MTB Marathon er et af de løb, man skal prioritere. Stemningen, ruten, mangfoldigheden og så den gode planlægning, er med til at gøre en dag i det vestjyske til en super god oplevelse.

Masser af lækker singletrack

Klosterheden MTB Marathon har start, slut og målområde inde midt i plantagen. Sådan føles det i hvert fald, når man kommer gennem skoven i sin bil, altså at man er midt inde i plantagen. Man har på fornemmelsen, at man er kørt forkert, indtil man drejer ind på et stort åbent område, og kan se flag, biler, en masse mennesker og selvfølgelig en masse mountainbikes. Igen i år var jeg ikke helt sikker på, om jeg var på rette vej, men efter et par kilometer på grusvej, begyndte jeg at se biler med mountainbikes spændt bag på, og ja enorme støvskyer. Dem skulle jeg få at mærke senere på dagen.

Klosterheden MTB Marathon har 3 distancer. Den er delt i 3 sløjfer, som tilsammen giver 33 km. Man kan vælge om man vil køre 1, 2 eller 3 omgange. Den første sløjfe er 7 km, og kaldes “the good” af arrangørerne . Den næste sløjfe er 6 km. og kaldes “the bad” og den sidste på 20 km. og kaldes “the ugly”. Den sidste sløjfe indeholder 10 km. singletrack og 10 km. grusvej. De 10 km. singletrack er kendt som den lilla rute, og er også en del af “de 10 spir”.

Transportstykkerne er rare til at få pulsen ned på, før man tager næste sløjfe eller næste stykke singletrack. Ruten inderholder ca. 55 % singletrack og 45 % grusvej eller transportstykker. Det var på transportstykkerne, at man virkelig kunne mærke, at grusvejene ikke var blevet vandet længe. Efter løbet kunne jeg pludselig mærke hvor tør jeg var i halsen, og hvor meget støv jeg havde overalt. Heldigvis havde det for mig, ikke nogen betydning under løbet.

Ruten bugter sig ind og ud mellem træerne, og op og ned af stejle og mindre stejle bakker. Jeg vidste fra sidste år, at der nok skulle komme terræn der satte ens muskler på overarbejde, så selvom der ikke er de vilde lange opkørsler, så er der mange flere små. Ens første tanke er, at her kan der da ikke være så mange højde meter. I år registrerede jeg 228 meter på de 33 km. Sporet har en god sværhedsgrad, hvor de fleste vil blive udfordret. Der er rigtig mange gode flowstykker, små opkørsler, flere nedkørsler. 

Det sværeste terræn kommer på den miderste sløjfe, den første er god opvarmning, mens den sidste har rigtig mange gode singletracks, sammenbundet af grusveje. Det sidste ca. 3 km. var et langt grusvejsstykke.

Selve målområdet var igen i år arrangeret med en madbod, et telt for den stævneansvarlige og så et telt til samaritterne. Sidste år var Fri Bike Shop også til stede, hvilket jeg manglede i år. Jeg havde i hvert fald regnet med at kunne købe luftpatroner til dækkene. Så jeg kørte de 33 km. på håbet om ikke at punktere.

Igen i år Lemvig Cykelklub og Struer Cykelklub præsteret et super godt løb. Der var god stemning, depoterne var veludrustede. Ruten er fantastisk, og selvom der er rigtig mange på ruten undervejs, så bliver der taget fint hensyn til hinanden, og man ligger faktisk også nogle gange helt alene i sporet. Der er lavet drop zoner til affald, og det lignede at de var vel besøgt. Hvilket jo giver os mulighed for at komme igen. Ja, og så glemte jeg næsten at nævne de flotte præmier, som ingen fra MTBX redaktionen vandt. Det var ellers 2 lækre mountainbikes og lejer fra Ceramic speed. Her er chancen for at få en lækker cykel med hjem rimelig høj, og dem der vandt dem, var da også meget overraskede, og super glade.